1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Silent hverdagsretreat med Yoga og Meditation på Møn | 8. - 10. april 2024

Arrangør:MUNONNE - Anahata Yoga Center ved Camilla og Kåre Netterstrøm
Placering:Stege, Møn, Danmark
Fra:8/4/2024 kl. 15:00
Til:10/4/2024 kl. 14:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:191

Skab energi og klarhed efter 3 fordybende og opløftende dage med yoga, afspænding, åndedrætsøvelser, meditation, lydhealing, chants, lækker vegetarisk mad og sauna ved havet.

Der findes en dyb indre stilhed, som er uberørt af verdens støj og larm, som er uafhængig af hvordan vi lige har det og hvilke tanker som går gennem sindet.
En stilhed som bygger på en indre accept af den du egentlig er og det som sker i dit liv.
Dette retreat er designet til at føre dig hjem til din indre stilhed, hvorfra dit liv kan skabes på ny.

Har du mulighed for at tage afsted i hverdage, så er dette retreat en super skøn mulighed.
Kurserne er noget billigere end vores weekendretreats med priser fra 2.400 kr. inkl. alt. 

Den kropslige yoga og åndedrætsøvelser (pranayama)
Yogaen er klassisk Hatha med et vekslende flow af rolige og dynamiske øvelser, spændingsfrigørende stillinger, træning af bækkenbund, koncentration, chakras, solhilsen og de klassiske stillinger m.m. Du lærer også nogle simple og effektive åndedrætsøvelser som på en blid måde skaber balance i kroppen og sindet. Når du bliver bevidst om åndedrættet og begynder at arbejde med det, har du nøglen til at fjerne spændinger og blokeringer i kroppen og energisystemet.

​Åndedrættet er porten ind til det autonome nervesystem og gennem kontrol af åndedrættet får du kontakt med et dybere niveau i dig selv og kan bl.a. regulere pulsen, blodtrykket, fordøjelsen og stofskiftet. Depression og lav energi, som skyldes spændinger i det ubevidste, kan skrælles af lag for lag. I hvilepauserne mellem øvelserne falder krop og åndedræt til ro og øvelserne integreres. Alle kan være med, du arbejde ud fra hvor du er.

Meditation:
Selve meditationen på kurset bliver understøttet af guidede meditationer og afspændinger, der hjælper med at berolige sindet, opbygge indre balance og gøre dig i stand til at opleve mere kærlighed i dit liv og forhold til andre.

Alle kan finde glæde i meditation, men ofte står vores forventninger og vaner i vejen. På dette retreat finder du en glæde ved at vende tilbage til stilheden og kærligheden inden i dig selv. Som en vigtig forberedelse til dybere meditation laver vi hver dag dybdeafspændingen Yoga Nidra, Her bliver du systematisk ledt igennem forskellige oplevelser af kroppen, åndedrættet, sindet, energi, chakra og bevidsthed, der lander dig i en dyb tilstand af hvile og ubesværet væren. 
 
Stilhed:
På dette kursus er vi i stilhed hele tirsdagen. Du aflevere mobilen og computeren så du er helt fri for input, og giver plads til oplevelsen af det indre liv.

Stilheds dagen gør din yoga og meditation mere intensiv, og samtidig oplever folk at nærvær og blidhed vokser mellem dem. Vi giver plads til hinanden på en mere dybsindig måde under stilhed, og det er skønt at gøre hverdags ting sammen i stilhed.

Stilhed er i den grad en mangelvare i dag. Når vi er i stilhed aktiveres det parasympatiske nervesystem som får hele vores organisme til at regenerere, giver os færre tanker, og gør dem mindre vigtige. Det er i stilheden vi har mulighed for at udvikle os på et dybere plan. Vi får ro på tankerne, hvilket giver os en mulighed for fordybelse, kontakt til kroppen og vores sande værdier. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger