1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yoga for FERTILITET

Arrangør:Omshanti.dk - Thilde Vesterby
Placering:København
Fra:17/8/2016 kl. 19:00
Til:12/10/2016 kl. 20:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:875

Gennem et forløb på 8 klasser lærer du yogastillinger og meditationer, der styrker din krops naturlige fertilitet, balancerer dit nervesystem, regulerer dine hormoner og skaber flow i kroppen.

Når kroppen er presset, lukker den ned for de systemer, der ikke er livsnødvendige. En af de første ting, der kan ryge, er desværre evnen til at reproducere. Når kroppen producerer for meget stresshormon, kan det forstyrre ægløsningen og dermed din evne til at blive gravid. Det mest paradoksale i den forbindelse er, at man mener, at kvinder, der gennemgår fertilitetsbehandling kan være op mod lige så stressede som kritisk syge patienter.

Undersøgelser viser, at yoga reducerer stress og hormonelle ubalancer (som pcos). Regelmæssig yogapraksis kan regulere din menstruation, så den bliver regelmæssig samt styrke blodgennemstrømningen til livmoderen. Alt sammen tiltag, der har direkte indflydelse på din fertilitet.

Til Yoga for fertilitet skal vi lave nærende asana (stillinger) og yin-yogastræk, der fysisk forbereder kroppen på graviditet. Vi skal nyde meditative øvelser og yoga nidra (yogisk søvn), der lærer dig at være til stede i nuet i stedet for hele tiden (måske) at tænke i graviditetstests, behandlinger, veninders graviditeter, scanninger og tegn på, om det nu lykkes denne gang. Og så vil jeg gøre mit allerypperste for at hjælpe dig med at slutte fred med din hårdtprøvede krop og finde en stærk tro på, at det nok skal lykkes.

Yoga for fertilitet er for dig der:

  • Gerne vil forberede din krop til en sund graviditet
  • Har forsøgt at blive gravid uden endnu at opnå et positivt resultat
  • Har oplevet en eller flere ufrivillige aborter
  • Har brug for teknikker til at reducere stress i forbindelse med fertilitetsbehandling
  • Har en diagnose som endometriose, PCOS eller (andre) hormonelle ubalancer
  • Gerne vil dyrke yoga i et fællesskab med andre kvinder, der også ønsker at opnå graviditet
  • Er stresset over udeblivende graviditet
  • Har brug for at slutte fred med din krop, tage styrringengen på din fertilitet og finde ro i, at du gør, hvad du kan, for at blive gravid
  • Trænger til støtte og til at høre noget andet end: ”du skal bare slappe af, så kommer det” eller”du kan jo altid adoptere”…

Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Du behøver ikke at være i nogen særlig fysisk form – det bliver ikke sveddryppende hårdt. Du skal bare have lyst til at begive dig ind i yogaens univers og være åben for en mere alternativ vej til en harmonisk krop og et stressfrit sind.

Vi starter onsdag den 17. august kl. 19.00 hos Sangha Yoga på Vesterbrogade.

Læs meget mere om forløbet på omshanti.dk - og har du spørgsmål, skriver du bare til thilde@omshanti.dk


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger