1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogaretreat på Langeland 2016

Arrangør:Sanne Petersen
Placering:Tranekær
Fra:28/10/2016 kl. 12:30
Til:30/10/2016 kl. 13:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:446

Kom og nyd en dejlig efterårsweekend på Langeland med afvekslende yoga, meditation, vandring og skøn vegetarmad med vægt på økologi på Sukkerfabrikken, der ligger ved Tranekær. Sukkerfabrikken har hørt under Tranekær Slot. Bygningen er opført i 1804 og 1811. Her er meget stemningsfuldt og fredfyldt, og stedet inviterer til ro og fordybelse.

Retreatet starter fredag den 28. oktober 2016, hvor det er muligt at tjekke ind fra kl. 12.30. Første yogaklasse begynder kl. 15.30. Retreatet løber til søndag den 30. oktober 2016, kl. 13.30.

Prisen for weekenden er 2.500 kr. excl. transport. Prisen dækker ca. 12 timers undervisning, mad og ophold.

Indlogering er på små, hyggelige værelser, hvoraf ni er dobbeltværelser, ...og der er tre enkeltværelser. Tillæg for enkeltværelse er 80 kr. og værelserne vil blive fordelt efter “først til mølle” princippet.

Du kan deltage i yogaen og meditationerne, hvad enten du er begynder eller øvet. Yogaen veksler mellem traditionel hatha, yin yoga og restorativ yoga. Fredag og lørdag er der mulighed for at deltage i kortere eller lidt længere vandreture. Du deltager i de dele, som du har lyst til. Det er din weekend, din tid.

Vi er tre kolleger, som har fået lyst til at sammensætte dette weekendretreat. Vi er: Lis Sørensen, Sanne Petersen og Alice Mogensen, alle uddannet hos Dansk Yoga.

Har du spørgsmål, ring til os:

Sanne, tlf. 30 59 57 53
Lis, tlf. 30 53 05 85
Alice, tlf. 28 53 27 23

Vi håber at se dig på Langeland.

Tilmelding til Sanne Petersen, sms: 30 59 57 53, eller mail: sanne.petersen@privat.dk.

Namasté
Lis, Sanne, Alice


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger