1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

PÅSKE YOGA PÅ SAMSØ 12.-15. APRIL

Arrangør:Malene K. Jensen
Placering:Samsø
Fra:12/4/2017 kl. 21:00
Til:15/4/2017 kl. 10:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:859

PÅSKE YOGA PÅ SAMSØ

Den 12.-15. april i Mellem-rummet’s unikke rammer og skønne energi.

Forår og påske er tiden til forventning, tiden til at gøre sig klar og tiden til at åbne hjertet.

Når vi finder lysten, modet og styrken til at møde livet med et åbent hjerte ændre alt sig. Vores relationer bliver mere ægte, vores taknemmelighed bliver mere dybtfølt og vores glæde ved livet større.

Gennem yoga og meditation skaber vi roen og rummet til at gå indad og mærke hvad der eventuelt forhindre os i at leve med et åbent hjerte. Dernæst kultivere og nærer vi vores mod og lyst til at åbne det.
Således at vi lørdag tager hjem, klar til at gå livet i møde med åbne hjerter og ikke mindst modet til at holde det åbent.

Der vil være god tid for sig selv eller sammen til gåture, afslapning og læsning af en god bog.


INDHOLD

Yoga

Meditation

Åbne hjerter

Afslapning og væren


PROGRAM

(med forbehold for ændringer)

Kl. 08:00-09:30 Hatha Yoga

Kl. 09:30-10:30 Morgenmad

Kl. 12:00-13:00: Meditation

Kl. 13:00-14:00 Frokost

Kl. 17:00-18:30 Yin/restorativ yoga

Kl. 18.30-19.30 Aftensmad

Programmet bliver tilpasset på ankomst og afgangs dagen, således at vi starter onsdag aften med intro, kaffe og kage og slutter lørdag med Hatha Yoga efterfulgt af brunch.


HVOR SKAL VI BO

Mellem-rummet på Samsø er et af mine absolut yndlings steder og den perfekte ramme for at gå indad, være nærværende og falde helt til ro. Energien på dette sted er så ren og fin, og støtter godt op om de processer, der startes op her. Den 3-længede gård er istandsat, så den er lys og imødekommende, dog stadig varm og hyggelig. En gammel lade er omdannet til verdens smukkeste yoga sal. Desuden er Mellem-rummet omkranset af en dejlig have, med en lille sø og bålsted. Stranden ligger i 15 minutters gåafstand fra gården.


YOGA

Der vil dagligt være en dynamisk hatha klasse, hvor fokus er på styrke, smidighed og balance. Her kommer pulsen lidt op og der kommer sved på panden.
En lejlighed til at iagttage vores mønstre og reaktioner på udfordringer.

Derudover vil der være en daglig yin /restorativ yoga klasse, hvor vi bruger længere tid i hver stilling, for at strække bindevæv, samt give os selv mulighed for at komme ned i gear og mærke kroppen og sindet.

Jeg lægger vægt på åndedrættet, da jeg tror på at der her, er mange svar at hente i forhold til, hvordan vi forholder os til udfordringer i vores liv. Og ligeledes kan en øget opmærksomhed på åndedrættet hjælpe os, når vi bliver udfordrede. Både på yogamåtten og i livet.
Hver yogaklasse afsluttes med en grundig guidet afspænding.

Jeg underviser yoga med stor opmærksomhed på alignment og sikkerhed. Mine elever beskriver min yogaundervisning som: Nærværende, autentisk, omsorgsfuld, tryg, humoristisk, varm og afslappet.


MEDITATION

Meditation er et perfekt makkerpar med yoga. Hvor yogaen får os ned i kroppen og til tider sætter tanker og processer i gang, skaber vi med meditation roen til at hører og se disse tanker og processer med større klarhed.


UNDERVISER

Malene K. Jensen.
Jeg har flere års erfaring i personlig udvikling, yoga og meditation. For mig handler personlig udvikling ikke om at blive perfekt og fejlfri, men om at lære mig selv bedre at kende. Opdage mig selv, med alt hvad jeg indeholder af glæde,udfordringer, styrke, kærlighed, begrænsninger mv. for dernæst at vælge hvad jeg ønsker der skal fylde i mit liv. Yoga og meditation er og har været uvurderlige redskaber i denne proces. I min undervisning lægger jeg vægt på at give mine elever plads og rum til at være dem selv og finde deres eget potentiale.


HVEM KAN DELTAGE

Alle der ønsker at åbne sit hjerte med yoga og meditation.


PRIS

3600 kr.

Prisen inkluderer: 3 overnatninger, daglig yoga og meditation, tre økologiske, vegetariske måltider hver dag, fri frugt, snacks, kaffe og the. Mulighed for at låne yogaudstyr. Sengelinned og håndklæder. Deleværelse 2-3 personer.

Tillæg for enkeltværelse: + 750 kr.
(Begrænset antal)

Earlybird, ved tilmelding inden 1/3: -250,-

Prisen er eksklusiv transport.


TILMELDING

Send en mail til: kontakt@mellem-rummet.dk OG cc: myrn83@gmail.com


Din tilmelding er gældende og bindende ved indbetaling af depositum på 1.500 Kr. til Mellemrummet:

Reg. nr.: 7670 Konto: 4704982
Husk at skrive dit navn og følgende tekst “Malene Påske Yoga 2017”.


Restbetaling senest 15. marts 2017


AFBUD

I tilfælde af afbud indtil senest 14 dage før retreat start tilbagebetales det indbetalte beløb minus et afbestillingsgebyr på 1.500 kr. Pladsen kan evt. overdrages til en anden person (af samme køn, ift. værelsesfordelingen). Ved afbud senere end 14 dage før retreatstart, refunderes det indbetalte beløb ikke.


AFLYSNING

Måtte det uventede ske at retreatet aflyses af arrangør tilbagebetales det fulde indbetalte beløb.

Der tages forbehold for fejl og ændringer.


SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål til underviser kan du kontakte Malene på myrn83@gmail.com eller følg med på FB begivenhed: på vej!


TRANSPORT

Transport til og fra Samsø/Mellem-rummet er ikke inkluderet i prisen.

Mellem-rummet er beliggende 5 min. kørsel fra Sælvig (færgehavn fra Jylland) og 15 min. kørsel fra Ballen (færgehavn fra Sjælland).


FÆRGE-INFO

FRA JYLLAND
Samsø Rederi: http://www.tilsamsoe.dk/

Jeg anbefaler afgangene:

Onsdag d. 12. april
fra Hou kl. 19.30
med ankomst i Sælvig kl. 20.30

Lørdag d. 15. april
fra Sælvig kl. 10.45
med ankomst i Hou kl. 11.45


 FRA SJÆLLAND:
Samsø Færgen: http://www.faergen.dk/


Jeg anbefaler afgangene:

Onsdag d. 12. april
fra Kalundborg kl. 19.15
med ankomst i Ballen kl. 20.30

Lørdag d. 15. april
fra Ballen kl. 10.30
med ankomst i Kalundborg kl. 11.45.

Husk pladsbestilling.


FRA FÆRGEN KAN DU:

BESTILLE EN TAXA

Samsø taxa 4060 1900


TAGE BUSSEN

Rute 131 http://www.visitsamsoe.dk/transport/bus-til-og-paa-samsoe/bus-paa-samsoe-bus-131/

Stoppested: Tanderup Hovedgade 17


TELETAXA

Koster kun 20 kr.

NB: Bestilling af teletaxaen kan fortages i tidsrummet 8.00-17.00 alle dage, og senest 2 timer før du ønsker at blive hentet.

http://www.visitsamsoe.dk/transport/teletaxa-paa-samsoe/

Mellem-rummets adresse:

Holmslund

Holmevej 3 Tanderup 8305 Samsø

 

LEJE EN CYKEL

Samsø Cykler: 2422 6124

Samsø Cykeludlejning: 8659 6222 / 3086 8523

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger