1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

In to Yin - Yin Yoga Teacher Training

Arrangør:Yoga Collective
Placering:Aarhus
Fra:3/11/2017 kl. 10:00
Til:26/11/2017 kl. 17:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:806
In to Yin - Yin Yoga grunduddannelse

50 timers Yin Yoga uddannelse med fokus på yinpraksis og anatomi.

Til november kan du fordybe dig i yin yoga, når Yoga Collective udbyder In to Yin - yin yoga grunduddannelse.

Yin yoga er en af de mest populære yogaformer i Yoga Collective, fordi yin yogaens stille univers er et velkomment supplement i en travl verden. Når du finder dig til rette i en yin stilling og lader opmærksomheden være i kroppen og nænsomt giver kroppen lov til at give slip, så vil nervesystemet taknemmeligt tage imod, og stress og spændinger sive væk.

Uddannelsen er både for dig, der vil fordybe dig i yin yoga, og dig, der vil undervise i yin yoga. Det er en fordel, hvis du allerede er yogalærer eller arbejder kropsligt. Det er en forudsætning, at du allerede har en yin yoga praksis. Er du i tvivl om du er kvalificeret, så skriv til Nadia eller Maia:
nadia@yogacollective.dk
maia@yogacollective.dk

På uddannelsen vil du lære om:
Teori og praksis:
Yin Yoga’ens baggrund
Forskellen mellem yin og yang (hvad er yin yoga)
Principperne bag en yin yoga praksis
Yin stillinger, deres funktion, modifikationer og brugen af hjælpemidler
Hvad gør vi mellem stillingerne
At undervise og sekvensere


Yin Yoga anatomi:
Knogler og variationer i skelettet
Skeletmuskulaturen
Muskulære spændinger vs. kompression
Nervesystemet
Bindevævsteori
Bevægelighedstests (range of motion)


Læringen er både praksis- og dialogbaseret og tager udgangspunkt i dine egne og andres kropslige erfaringer og oplevelser. Vi praktiserer yin yoga hver dag, og erfaringerne herfra sammenholdes med undervisning i kroppens anatomi og tilsammen giver det et billede af, hvordan yin yoga undervises til og opleves i forskellige kroppe. Du lærer, hvordan stillinger modificeres og tilpasses, og hvordan du bruger det i din egen praksis og i undervisning. Netop kroppes forskellighed er en af grundpillerne i yin yoga og får derfor særlig opmærksomhed på uddannelsen.

På uddannelsen lærer du kroppen at kende ud fra forskellige perspektiver:
Knoglerne og deres indvirkning på din bevægelighed
Fascia og bindevævets struktur
Musklernes bevægelser og opbygning og deres indvirkning på din bevægelighed

Praktiske informationer

Datoer og tid
Uge 44: 3., 4. og 5. november og uge 47: 24., 25. og 26. november 2017.
Uddannelsen foregår hos Yoga Collective, Jægergårdsgade 14, 2. sal, 8000 Aarhus.

Hver dag kl. 10.00 - 17.30.

Der skal desuden påregnes tid til lidt hjemmearbejde i de to mellemliggende uger.

Pris (13 pladser tilbage): 5.500 kr


Booking betingelser
Når betalingen er gennemført er pladsen din, og den refunderes hverken helt eller delvist, medmindre uddannelsen mod forventning aflyses. Du er velkommen til at sælge din plads til anden side, hvis du selv er forhindret i at deltage.

LÆs mere og Book her http://yogacollective.dk/studio/workshops/in-to-yin/

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger