4 ledige pladser - Yogarejse til Kreta
Arrangør: | Charlotte Pape |
Placering: | Makrigialos, Kreta |
Fra: | 22/5/2025 kl. 00:00 |
Til: | 29/5/2025 kl. 00:00 |
Antal visninger: | 612 |
Trænger du til at lade op, dyrke masser af forskellig yoga og nyde din egen tid til præcis hvad du har lyst til? Så er det måske denne yogaferie du har brug for.
Det er en transformerende oplevelse at dyrke så meget yoga i en uge, du vil føle en forandring i krop og sind…
Vi dyrker yoga to gange dagligt.
Vi starter hver dag inden morgenmaden med Hatha yoga, åndedrætsøvelser og afspænding. Inden aftensmaden undervises der i Yin yoga efterfulgt af afspænding. Undervisningen foregår på en overdækket terrasse med den skønneste udsigt over havet.
Midt på dagen kan du nyde din ferie med afslapning på stranden, besøge de lokale tavernaer, eller vandre en tur i bjergene bag hotellet, som byder på flere gode ruter.
På hotellet kan du nyde lækker mad med fantastisk udsigt. Måltiderne kan du nyde alene eller sammen med yogagruppen.
DIN UNDERVISER
Jeg er uddannet på Dansk Yogas to-årige uddannelse i 2005 og har flere efteruddannelser, blandt andet Yin, Aerial, hormonyoga og KAY børneyoga. Jeg har haft eget yogastudio og er nu tilknyttet YogaHuset Aalborg.
Jeg har undervist på ugentlige hold, weekendophold og yogaferier i 20 år.
Min undervisning er alsidig, uformel og kendetegnet ved god energi, krydret med power og omsorg.
Du kan være med uanset dit niveau, da der er hjælpemidler og assistance i yogastillingerne.
Du vil prøve alt det forskellige yoga jeg har at byde på, inklusive lidt tankefeltsterapi og en lille forsmag på hormonyoga og forskellige Yoga Nidraer.
Der vil være overraskelser undervejs, så kom med et åbent sind og en positiv tilgang til alt det yogaen kan.
VIGTIG INFO
Medbring to yogaklodser, yogabælte (mindst 2,5 m.) og et lille tæppe.
HOTELLET
Ocean Beach Club er bygget med fokus på luksus og afslapning. Hotellet vender mod havet og ligger lige oven for en af Kretas bedste strande. Hotellet har en god restaurant med sund mad, en spaafdeling og et motionsrum samt SATS-holdtræning, hvis du trænger til mere motion.
HVAD INDGÅR I PRISEN
Prisen er 9.373,- pr. person
🔅Fly med Sunclass Airlines t/r
🔅Mad ombord på flyet
🔅25 kg bagage samt 5 kg håndbagage
🔅Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
🔅Delt 2-værelses lejlighed med havudsigt
🔅Seks dages yogaprogram
🔅Prisen er pr. person ved to personer i delt 2-værelses lejlighed med havudsigt.
VALGFRIE TILLÆG
Prisen for at bo alene er fra 10.773,- alt efter lejlighedstype.
Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
Priser på måltidspakker og andre værelsestyper kan ses ved tilmelding.
FLYTIDER
➡️ torsdag d. 22. maj
CPH kl. 17.00 KRETA kl. 21.20
⬅️ torsdag d. 29. maj
KRETA kl. 22.30 CPH kl. 01.10 (30/5)
➡️ torsdag d. 22. maj
BILLUND kl. 07.00 KRETA kl. 11.30
⬅️ torsdag d. 29. maj
KRETA kl. 12.50 BILLUND kl. 15.30
Læs mere og tilmeld dig på:
https://www.spies.dk/sport/yogarejser/kreta-charlottepape
- Events & Workshops
• UDSOLGT! Yogaretreat på Åkulla Resort Sv...
22/11/2024
• Et lys i novembers mørke - Yoga retreat ...
22/11/2024
• Energiens kilde Weekendkursus
22/11/2024
23/11/2024
• Oplev Yoga, afslapning og fællesskab i S...
23/11/2024
24/11/2024
• YIN SPECIAL - Brace For Impact 💜...
24/11/2024
24/11/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger