1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
Jul 2024: Byt til 24/3 2025
Kundeservice 72 28 95 95

❤️ Yogaferie med vandreture på Mallorca ❤️

Arrangør:BodyMindness v/Jane Rosengren
Placering:Puerto del Soller, Mallorca
Fra:18/5/2025 kl. 07:00
Til:23/5/2025 kl. 19:00
Antal visninger:39

https://www.facebook.com/BodyMindness/events

YOGA, SOL, LUNE DAGE, LYS, HAV, SPA, VANDRINGER og skøn forplejning.

 

Søndag til fredag  (begge dage fuldt program) kan du dyrke den blideste yoga flere gange om dagen i skønne Puerto del Soller, som er en fortryllende lille havneby på smukke Mallorca.

Vi bor på Spa og Wellness hotel Marina, som jeg kender gennem flere år. Jeg er meget glad for, at jeg har fundet den lille herlige plet til jer. Vi bor lige på stranden og har vores helt egen etage med yogarum og yogaterrasse med udsigt til Tramuntana bjergene.

På samme etage ligger hotellets SPA og WELLNESS afdeling, som vi frit kan benytte. Derfor er det muligt at morgenbade … vi kan varme os i saunaen, hvis morgenen er kølig.I spa-afdelingen er det muligt at booke herlige massager og andre behandlinger.

Forår og efterår er dejligt lunt på Mallorca og vores morgenyoga foregår på terrassen. Gaderne er ikke proppet med turister, så du vil opleve meget mere af spaniernes Mallorca.

Min yogastil er meget blid og vi arbejder intenst med rygsøjlen, skuldre/nakke og hofte/lænd og forbereder kroppen grundigt på alt, hvad vi udfordrer den med, så du kun kommer styrket herfra.

Du vil opleve, at der er rigtigt god tid og den blideste yoga fører dig ind i din krop og helt hjem, hvor du hører hjemme. Har en betragtelig antistress-effekt. Jeg er erfaren både yogalærer og coach, så derfor kalder jeg min yoga for BodyMindness ... vi kommer nemlig hele vejen rundt om dig.

Kommer du alene? …. eller?
Kommer du sammen med en ven/inde eller vil du have din kæreste/ægtefælle med?
Der er gode muligheder for både at deltage alene, i venindepar som kærestepar eller endda familie.
Vi har oftest også mænd med. 

Der er helt frit valg på, hvor meget du deltager i og om du slår dig ned sammen med yogagruppen til måltiderne.

Hotellet 
Det er muligt at bookedobbeltværelse til enkelt brug
dobbeltværelser 2 personer
superiorstudio med lille køkken (2-4 pers)
lejlighed med 2 rum og køkken
Se aktuelle muligheder her: https://www.hotelmarinasoller.com/en.

Destinationen er helt perfekt, hvis du f.eks har en mand, som er glad for at CYKLE. Cykeludleje og de mest fantastiske ruter lige udenfor døren. Mulighed for guidede ture lige henne ad gaden. Der er endog gode erfaringer med at kombinere yogaen og cykelture. Tag ham med!!

Hotellet er incl.  morgenbuffet (og den er go!). Så kan du helt selv styre, om du vil bruge ugen til at slanke dig eller om du vil bruge ugen til at fylde depoterne.

Henne ved havneområdet kan du se fiskerne sejle ud om morgenen, hvis du er lidt morgenfrisk og om eftermiddagen og aftenen vil der ofte være skønne musikanter, som placerer sig ved restauranterne og underholder med musik og sang.

Hver lørdag er der stor markedsdag i Soller, hvor du kan gøre fine køb og nyde den spanske markedsstemning. Hop evt. på bussen for en tur til Palma, hvor der er skønne shoppingmuligheder lige fra souvenir shops, gadehandlere til lækre cafeer og Louis Vuitton, Mulberry osv.

DIN YOGAFERIE på skønne MALLORCA
Program dag for dag

* Morgenprogram HVER MORGEN *
7:00 Morgenbad + sauna/varmt boblebad/massagebrus/spa8
8:00 Morgenyoga, 30 min.
9:00 Morgenbuffet med friskpresset appelsinjuice fra de lokale plantager

*Aftenprogram HVER AFTEN *
17:00 Yoga, 2 timer
19:30 Mulighed for at følges med andre deltagere ud på restaurant.

Det er DIN FERIE og du deltager i det, du har lyst til. Jeg stiller bare mulighederne til din rådighed.

Dag 1 – søndag
Morgenprogram (se beskrivelse ovenfor)
Vandring til Soller via appelsinplantagerne og olivenlundene (ca. 2½ times vandring) Bus/tog tilbage til Port del Soller
Aftenprogram (se beskrivelse ovenfor)

Dag 2 – mandag
Morgenprogram
Aftenprogram

Dag 3 – tirsdag
Morgenprogram
Vandring til Muleta, bjergcafe/museum med fantastisk udsigt ) ( ca 2½ times vandring)
Aftenprogram

Dag 4 – onsdag
Morgenprogram
Aftenprogram

Dag 5 – torsdag
Morgenprogram
Vandring til Deia  (4-5 timers vandring)
Aftenprogram

Dag 6 – fredag
Morgenprogram
Aftenprogram
Yogaferien slutter fredag aften. Du kan vælge at blive på hotellet eller rejse hjemad. 

https://www.facebook.com/BodyMindness/events

JEG VIL MED, Jane! – hvad gør jeg?
1: Du booker yogapakken ved at kontakte Jane på 2810 0831 eller jane@instantchange.dk
2: Du booker hotel her: www.hotelmarinasoller.com/en.
    Bemærk, at du får god rabat, hvis du vælger non-refundable/ikke refunderbar).
3: Du booker fly. 

PRISER:
Yoga/vandrepakken:3.900 pr. person for 2 x yoga pr. dag, morgenbadning, guidede vandringer
Ialt får du 15 timers yoga
3 skønne vandreture = ca 30 km (kan ikke sammenlignes med 30 km i flade Danmark) 
6 x morgenbadning incl spa (kun åben for os)

Hotellet: Marina byder os velkommen med en gratis middag den første aften. 
Fly: Du booker selv fly

❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ 

Tidligere deltagere på mine yogaferier har udtalt:

Kære Jane
Tak for en fantastisk uge. Kombinationen af yoga og vandring var virkelig dejlig og berigende. Du var med til at gøre ugen til en særlig oplevelse fordi din undervisning og måde at gå til os på var med en skøn blanding af høj faglighed, professionalisme, nærvær, integritet og humor. Du balancerede disse ting meget elegant .TakKh Lotte Møller, 2021
_________________

Kære Jane 
Tusind tak for en rigtig dejlig uge i skønne Port de Soller. Vi havde begge to en dejlig ferie. Peter cyklede 96 km i lørdags, og da han kom hjem blev yogamåtten rullet ud 👍

Hanne Schwartz, 2018 

_________________

Tak for den skønneste ferie!Jane er den bedste yogalærer, jeg har mødt gennem mine mange år som yogaudøver. Hun formår at behandle et hold individuelt med det største overskud således, at der tages hensyn til alles behov.
Lisa Buus 2017 ...( og Lisa var også med i 2019)

___________________

Jane er en meget højt kvalificeret yogalærer med indlevelse, nærvær og humor, så det var individuelt tilpasset, blid, frigørende og opløftende yogaundervisning. Samtidig yder hun en omsorg for gruppen og for den enkelte, som ikke kan købes for penge. Fantastisk koncept at kombinere yoga, den smukke natur og Janes evner for at skabe trygge rammer for spændende og indsigtsfulde samtaler i gruppen.Lykke Nielsen 2017________________

Hej Jane

Lige en lille hilsen fra det sønderjyske med tak for en skøn og givende ferieuge med alt det, man kunne ønske sig .🙏🙏 Det var herligt - alt. Kroppen føles stadig helt let og behagelig. Det lille nakkestræk kan fint klares i bilen til og fra arbejde og det kan vejrtrækningsøvelser også 👍 - samt på gåture. Desuden er jeg meget opmærksom på at have skuldrene i baglommen hi-hi. Yogamåtten er rullet ud og så skal der trænes herhjemme. Heldigt for os, at holdet var lille og du tog dig så god tid til os alle individuelt. Det var en meget afslappende måde at holde ferie på samtidig med, at vi også var aktive. For mit vedkommende et helt perfekt program. Du har en rigtig god og behagelig måde at undervise/være på. Rigtig dejligt, at man om aftenen bare kunne lade kroppen arbejde videre og slappe af på sin egen måde - frem for at skulle være i flok. Hotellets beliggenhed (Mallorca, red.) kunne ikke have været bedre. Og så elsker jeg roen................ Jeg kommer helt sikkert igen og en skam, at nytårskuren er så langt væk herfra 😢
Conni Cording, 2018..... Connie sendte sin kollega i 2019 fordi hun selv havde haft uheld med brækket ankel men har siden selv deltaget både i 2022 og 2024.  

=====================================================================================

https://www.facebook.com/BodyMindness/events


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger