1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Meditations retreat på Sri Lanka | 15. - 29. januar 2027 (1 eller 2 uger)

Arrangør:MUNONNE - Brian Nielsson
Placering:Talalla, Sri Lanka
Fra:15/1/2027 kl. 08:00
Til:29/1/2027 kl. 08:00
Antal visninger:34

Forestil dig at vågne til lyset over Det Indiske Ocean, bevæge kroppen blidt, lande i meditation og lade dagen folde sig ud i varme, hav, nærvær og fællesskab.
I januar inviterer jeg dig med til Sri Lankas sydkyst – til et nyt og smukt sted, Talalla Beach Blue. Et lille hotel/villa med kun 10 værelser og 10 badeværelser, bygget i en enkel, smuk græsk stil og med udsigt over havet.

Vi har hele stedet for os selv. Det betyder, at retreatet får en særlig intim ramme, hvor der både er plads til fordybelse, hvile, samtaler, grin, hav, fællesskab og tid alene. En mulighed for at kombinere ferie, meditation og yoga med socialt samvær med andre, der også interesserer sig for indre udvikling.

Vi mediterer og laver yoga på den overdækkede tagterrasse med fri udsigt over Det Indiske Ocean. Havets rytme bliver en del af praksissen, og omgivelserne inviterer helt naturligt til at give slip på hverdagens tempo og komme tættere på dig selv.

Mit eget forhold til Talalla begyndte i januar 2024, hvor jeg rejste til det sydlige Sri Lanka for at meditere. Jeg blev der i 30 dage og mærkede, hvordan området, havet, menneskene og den milde energi gjorde noget særligt ved mig. Siden har jeg været tilbage to gange, og hver gang er jeg blevet mindet om, hvorfor Talalla føles som et helt særligt sted til meditation, fordybelse og livsnydelse.

Derfor glæder jeg mig også til at dele stedet med dig.

​Vælg mellem 1 eller 2 uger
Retreatet er bygget op, så du kan vælge det niveau, der passer til dig. Du kan deltage i den første uge, den anden uge eller begge uger samlet.

Uge 1 den 15-22 januar: Yoga, meditation og landing
Den første uge er for dig, der ønsker en blid og nærende retreatoplevelse, hvor der også er plads til ferie, strand, hvile og fællesskab.

Hver morgen samles vi til to timers kombineret yoga og meditation. Vi vækker kroppen, arbejder med åndedrættet og lander i en vipassana-inspireret meditationspraksis.

Om aftenen mødes vi igen til to timers Yin, Yoga Nidra og meditation. Her får kroppen lov til at give slip, nervesystemet kan falde til ro, og dagen afrundes med nærvær og fordybelse. Denne uge er oplagt, hvis du er ny til meditation, eller hvis du ønsker en uge, hvor yoga, meditation og ferie smelter sammen på en naturlig måde. Den er også en smuk forberedelse, hvis du ønsker at deltage i begge uger og gå dybere i uge 2.

Uge 2 den 22-29 januar: Mere stilhed, mere meditation og fordybelse
I den anden uge bygger vi videre på praksissen. Her tilføjer vi yderligere to timers meditation om dagen, så du får mulighed for virkelig at komme i dybden med dig selv og din meditationspraksis.

Retreatet bliver stadig båret af yoga, meditation, nærvær og fællesskab, men der vil være mere fokus på den indre proces. Mere tid til at observere. Mere tid til at slippe. Mere tid til at mærke, hvad der ligger under hverdagens vaner, tanker og mønstre.

Denne uge er for dig, der allerede har erfaring med meditation, eller som efter den første uge mærker, at du er klar til at gå et lag dybere.
 

***************************************************************************
** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
***************************************************************************

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger