1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

3 dage i stilhed og fordybelse ved Limfjorden | 4. - 7. november 2027

Arrangør:MUNONNE - Simon Vittus Jasper Hansen
Placering:Nykøbing Mors, Nordjylland, Danmark
Fra:4/11/2027 kl. 16:00
Til:7/11/2027 kl. 13:30
Antal visninger:32

Stilheden tillader, at meget af vores udadvendte opmærksomhed kan veksles til indadvendt fordybelse. Retreatet handler om at fordybe kontakten til den indre kerne, hvor nogle af vores væsentligste ressourcer findes.

Både stilheden og retreatet handler om afspænding: At slappe af og slippe noget gammelt og kendt, så noget nyt og ukendt kan få lov til at spire. Vi arbejder i en vekselvirkning mellem meditation og eksistentiel forankring. Retreatet er åbent for alle, som har lyst til at arbejde inden for denne ramme, og der kræves ingen forudgående erfaring.

Mindfulness, meditation, afspænding og healing
Vi anvender flere forskellige meditative tilgange. Den basale mindfulness er vores fundament og handler om afspænding, nærvær og om at træne opmærksomhedens evne til at være til stede i det nuværende øjeblik.

Et andet centralt element er chakra- og energiarbejde. Kontakten med energisystemet understøtter en dybere kontakt indadtil og en mere gennemgribende afspænding. Energiarbejdet bruges også som en dør ind til forskellige livsområder, blandt andet vores relationelle og følelsesmæssige liv, grounding, kreativitet, intuition og spirituelle potentialer.

Vi inddrager desuden healingsøvelser. Energiarbejdet og healingen kræver ikke et forudgående kendskab og kan derfor også anvendes af nybegyndere.

Forskellige yogastilarter og bevægelsesformer
Den primære fysiske praksis er klassisk hatha yoga med særligt fokus på at skabe et mere vitalt og dybt åndedræt og på at udføre øvelserne med større korrekthed og kropsbevidsthed.

Den holdningsbaserede hatha yoga hjælper med at erstatte uhensigtsmæssige kropsvaner med bedre mønstre. For at kroppen inspireres fra flere vinkler, inddrager vi også andre bevægelsesformer.

- Vinyasa og flow yoga bidrager med kvaliteter som flow og vitalitet.
- Yin yoga gør det muligt at komme længere ind i kroppen gennem lange, dybe stræk med afspændte muskler.
- Qi gong og tai chi træner meditation i bevægelse gennem langsomme, nærværende bevægelser.
- Dans og fri bevægelse giver kroppen plads til at bevæge sig kreativt og uden fast form.
- Pilates og styrkeøvelser sørger for, at hele kroppen bliver trænet, og at styrke og power også bliver en del af praksissen.

Stilhed
Stilheden er ikke en begrænsning, men en mulighed for fordybelse og for at opleve sider af dig selv, som normalt kan være svære at få kontakt med. Den første dag bruges til at etablere en tryg ramme, inden vi går ind i stilheden, og den sidste dag hjælper gruppen hinanden med at komme ud af den igen.

Selvom stilheden er den overordnede ramme, er der plads til guidning, undervisning og relevante udvekslinger. Der bliver også plads og støtte til de følelser, der måtte vise sig undervejs.

Program

Torsdag
- 16.00-17.30: Ankomst til Duegården
- 18.00: Aftensmad
- 19.00-21.30/22.00: Undervisning og praksis

Fredag og lørdag
- 07.30-09.00: Morgenpraksis
- 09.15: Morgenmad
- 11.00-13.00: Undervisning og praksis
- 13.00: Frokost
- Pause
- 16.00-18.00: Undervisning og praksis
- 18.00: Aftensmad
- 19.00-19.30/20.00: Aftenundervisning

Søndag
- 07.30-09.00: Morgenpraksis
- 09.15: Morgenmad
- 10.30-13.30: Undervisning og praksis
- 13.30: Frokost

*******************************************************
*** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
********************************************************

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger