Selvomsorg, empati og taknemlighed - Hjertets Potentialer - Retreat ved Limfjorden | 29. april - 2. maj 2027
| Arrangør: | MUNONNE - Simon Vittus Jasper Hansen |
| Placering: | Nykøbing Mors, Nordjylland, Danmark |
| Fra: | 29/4/2027 kl. 16:00 |
| Til: | 2/5/2027 kl. 13:30 |
| Antal visninger: | 30 |

Retreatet tager udgangspunkt i tre menneskelige følelser og evner, som vi alle er født med, og som kan styrkes gennem træning: evnen til at drage omsorg for os selv, evnen til at føle og handle empatisk over for andre og muligheden for at mærke taknemlighed.
Dagene byder på en blanding af meditation, afspænding, healing, kropsarbejde samt et praksisorienteret blik på både gammel og ny viden om selvomsorg, empati og taknemlighed.
Tre områder i arbejdet med hjertets potentialer
- Hvordan selvomsorg, empati og taknemlighed - tilsammen SET - kan blive mere integreret i dit eget væsen på den måde, der passer til dig.
- Hvordan SET kan blive en naturlig og væsentlig del af dit meditative og spirituelle liv og din praksis.
- Hvordan SET i højere grad kan præge dit relationelle liv med partner, børn, familie, kolleger og venner.
Hjertet i mindfulness og meditation
I asiatiske sprog bruges ofte ét ord, som både rummer hjerte og bevidsthed. Når vi praktiserer mindfulness, kan vi derfor også forstå det som heartfulness. På retreatet undersøger vi den indre sammenhæng mellem hjertet og bevidstheden og arbejder med at skabe en mere levende kontakt til begge dele.
Retreatet er ikke et stilhedsretreat, men vi arbejder med perioder af stilhed, så det bliver muligt at vende opmærksomheden dybere indad. I de øvrige perioder er der god plads til samtale, udveksling og almindeligt samvær.
Kropsarbejde og yoga
Kropsarbejdet skaber liv og flow i kroppen og giver et fundament, der kan bære den intensitet, vi opbygger i hjertet. Vi undersøger også, hvordan kropspraksis og SET kan forbindes, så hjertet og kroppen fungerer mere integreret.
Der benyttes forskellige yogaformer, primært hatha, vinyasa og yin. Hertil kommer pilates, dans og qi gong, som tilsammen giver både bevægelse, styrke, nærvær og afspænding.
Dialog og procesarbejde
Der skabes rum for dialog og udveksling af de erfaringer, der opstår undervejs - også de svære følelser, som eventuelt viser sig. Vi arbejder med en grundlæggende accepterende tilgang og opbygger en tillidsfuld atmosfære med plads og tryghed for både den enkelte og gruppen som helhed.
Meditation, afspænding og healing
Mindfulness og meditation er den praksis, der samler retreatets forskellige dele. Vi arbejder både med at få SET-kvaliteterne tydeligere ind i den almindelige meditationspraksis og med specifikke meditationer, der henvender sig direkte til hjertet. Der inddrages også enkle healingsøvelser og energi- og chakraarbejde, som ikke kræver nogen forudgående erfaring.
De liggende afspændinger giver krop, sind og hjerte mulighed for at give slip og synke ind i hvile, restitution og dybdeafspænding.
Program
Torsdag
- 16.00-17.30: Ankomst til Duegaarden
- 18.00: Aftensmad
- 19.00-21.30/22.00: Undervisning og praksis
Fredag og lørdag
- 07.30-09.00: Morgenpraksis
- 09.00: Morgenmad
- 11.00-13.00: Undervisning og praksis
- 13.00: Frokost og pause
- 16.00-18.00: Undervisning og praksis
- 18.00: Aftensmad
- 19.00-19.30/20.00: Aftenundervisning
Søndag
- 07.30-09.00: Morgenpraksis
- 09.00: Morgenmad
- 10.30-13.30: Undervisning og praksis
- 13.30: Frokost
*******************************************************
** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
*******************************************************
- Events & Workshops
Yoga ved det Ioniske hav i Grækenland...
18/9/2026
Eksklusivt Kundalini Yoga retreat på Br...
18/9/2026
All inclusive yogarejse til Kreta fra Aa...
19/9/2026
YOGA- VANDREFERIE PÅ LESBOS MED KIRSTEN...
20/9/2026
2-dages retreat med yoga, spa og svensk ...
20/9/2026
20/9/2026
BREATHWORK, REFLEKSION & MEDITATION WORK...
20/9/2026
Psoas - sjælens muskel - somatics works...
20/9/2026
-
Se alle events & workshops
- Ugentlige Hold
18/9/2026
20/9/2026
Esoteric Meditation - New Course Startin...
21/9/2026
Esoteric Integral Yoga - New course star...
22/9/2026
25/9/2026
FREDFYLDTE FREDAG FORMIDDAGE
25/9/2026
-
Se alle hold
Gratis E-bøger
1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95







