Sunde fødder giver styrke, balance og jordforbindelse
Opmærksomhed til fødderne
De fleste mennesker står og går på deres fødder hver eneste dag. Gennem et helt liv. Og meget af tiden er fødderne lukket inde i fodtøj, der ikke giver plads til en naturlig og fri fodstilling.
Fødder elsker at have plads og tæer elsker at sprede sig ud. Og der er da også mange mennesker, der har opdaget, hvor rart det er, når fødderne bliver rørt og tæerne får plads til at bevæge sig – som fx når man dyrker yoga. Måske har du hørt din yogalærer sige, at du skal aktivere dine fødder, række fødderne ned mod underlaget, løfte og sprede tæerne og andre instruktioner rettet mod dine fødder. Det er der en god grund til.
Dels sender det opmærksomheden til vores fundament, som er udgangspunktet for enhver yogastilling og for måden, vi står og går på og kan i sig selv virke stabiliserende, dels træner det fødderne, så de bliver sunde og stærke og bedre kan bære os gennem mere krævende yogastillinger – og så de bedre kan bære os gennem livet. Der er mange fordele ved at have sunde og stærke fødder; vi bliver støttet til en mere rank kropsholdning, balancen forbedres og vi kan lettere skabe stabilitet og mærke jordforbindelse.
Frihed og støtte hvor end du går og står
Det er også muligt at træne fødderne uden ”at være til træning”, men mens du går omkring i din dagligdag og gør de ting, du skal. Med Five-Toe sandaler fra ToeSox på fødderne får du sunde yoga-fødder uden at tænke over det. De er super gode for blodcirkulationen i dine ben og fødder og de fire stropper mellem tæerne sørger for, at dine fødders naturlige og anatomisk korrekte form og placering støttes og holdes ved lige. Sandalerne spreder dine tæer, så du opnår en bedre balance og grounding.
Hvis du normalt synes, at det er ubehageligt at have noget mellem tæerne – som fx en gummi-strop på et par helt almindelige klip-klappere – så giv alligevel dig selv lov til at opleve Five-Toe sandalerne live og in action! Det er en helt anden fornemmelse, da de fire stropper, der adskiller tæerne er lavet i et blødt materiale, der føles behageligt mellem tæerne. Samtidig holder de foden fast, så den ikke glider fra side til side, som den kan gøre det, når man har almindelige klip-klappere på.
Vi anbefaler at du langsomt vænner dine fødder til at have Five-Toe sandalerne på. Brug dem evt. bare et par timer om dagen den første uge, især hvis dine fødder har været vant til ikke at have så meget plads og bevægefrihed i de sko, du normalt går i. I starten kan det også være, at du skal hjælpe fødderne lidt (eller meget) på vej, når du skal have sandalerne på, men med tiden og med lidt øvelse, vil du opleve, at dine tæer selv kan finde vej ind mellem stropperne og det nye bevægemønster bliver naturligt for dine fødder. Uanset hvad vil dine fødder elske at få (endnu mere) opmærksomhed!
Tadasana – et godt udgangspunkt
Tadasana er udgangspunktet for alle stående yogastillinger (og faktisk også for omvendtstående stillinger, hvor kroppen vender på hovedet). Når man udfører Tadasana korrekt, bruger man stort set alle kroppens muskler. Stillingen forbedrer kropsholdningen og kan ved regelmæssig udførelse reducere eller forebygge ryg- og fodproblemer. Den styrker lår, knæ og ankler samtidig med at mave- og ballemuskler tones.
Tadasana stabiliserer kroppen og sindet og den skaber ro og fokus. Hvis du praktiserer en regelmæssig og rolig vejrtrækning under øvelsen, kan den desuden modvirke stress og forbedre koncentrationsevnen.
Tadasana (Bjergets Stilling) – sådan gør du
Billedet er fra bogen ”YOGA et kvarter om dagen for en glad krop og et stærkt sind” af Sisse Siegumfeldt. Den indeholder massevis af yogastillinger og programmer og kan købes her.
Start stående med armene ned langs siderne af kroppen. Send opmærksomheden ned til dine fødder. Tadasana kan udføres enten med samlede fødder eller med fødderne i hoftebreddes afstand. Mærk efter, hvad der fungerer bedst for dig. Lad ydersiden af fødderne være parallelle med hinanden.
Fordel først vægten ligeligt mellem dine to fødder og så mellem forfod og hæl. Løft nu tæerne op fra gulvet og spred dem så meget du kan, inden du igen sænker dem i gulvet, stadig spredte.
Træd aktivt fødderne ned mod underlaget og gør dine ben stærke ved at kramme musklerne ind mod knoglerne og løfte knæskallerne op. Løft dit hjerte, rul skuldrende lid!t tilbage og drej armene, så håndfladerne vender en anelse frem.
Hold koncentrationen på fødderne og på underlaget, mens du strækker lidt mere længde gennem hele din rygsøjle og rækker op gennem toppen af hovedet. Tag 5-10 dybe, rolige åndedrag i stillingen.
Find Tadasana naturligt med Five-Toe sandaler på fødderne
Så… fra Tadasana tilbage til de fantastiske Five-Toe sandaler. Eller - faktisk bliver vi ved Tadasana, for med fødderne i et par Five-Toe sandaler kan du stå i Tadasana hvor som helst og når som helst med god støtte til dine fødder. Sandalerne hjælper dig til at aktivere fødderne og sprede tæerne ud, så du kan give dig selv det bedste udgangspunkt for at mærke jordforbindelse, skabe ro og fokus, føle styrke og finde frihed og plads til at være dig!
Se alle sandaler og øvrige produkter fra ToeSox her: /toesox.php