1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogarejse til Gran Canaria

Arrangør:Kira Løve, Spies & my yoga studio (www.myyoga.dk)
Placering:Agaete - en grøn oase på nordvestkysten af øen
Fra:18/11/2020 kl. 07:40
Til:25/11/2020 kl. 19:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:368

Yogarejse til Gran Canaria med Kira Løve

18/11 - 25/11 202

08.050,- pr. person inkl. morgenmad

Afrejse fra København og Billund

Tilmeld dig her: https://www.spies.dk/sport/yogarejser/gran-canaria-i-november-2020-med-kira-loeve

Yoga, natur og spaforkælelse. Hvis du vil opleve en lidt mere ukendt del af Gran Canaria, så rejs med Kira Løve til den lille by Agaete.I Agaete bor du tæt på både det lokale folkeliv og øens dramatiske natur. Her på nordvestkysten finder du en grøn oase - et oplagt rejsemål, hvis du vil bo midt i øens smukke natur.

Program

På rejsen vil Kira undervise i en blanding af forskellige typer yoga med udgangspunkt i hatha og yin yoga. Du vil primært opleve hatha yoga om morgenen og lange lækre yin yogastræk om eftermiddagen. Alle yogatimer har fokus på åndedrættet og afsluttes med skøn afspænding. Undervisningen foregår som holdtræning på hotellets terrasse med smuk udsigt over havet. Undervisningen giver mulighed for fordybelse i yogaen og tager afsæt i, hvor du befinder dig lige nu. Deltag i det, du har lyst til – det er din ferie.

ONSDAG

Kl. 16.30-18: Velkomst og blid hatha yoga til at lande efter rejsen.

Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

TORSDAG

Kl. 7.45-9.15: Hatha yoga.

Tid til afslapning/på egen hånd.

Kl. 16-17.30: Yin yoga.

Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

FREDAG

Kl. 7.45-9.15: Hatha yoga.

Kl.10.30–12: Gåtur fra hotellet forbi de naturlige havbassiner, videre ad strandpromenaden og derfra igennem Agata og tilbage til hotellet. Vi holder en pause undervejs. Gåturen er en mulighed for at se lidt af omgivelserne omkring hotellet og for at lære hinanden bedre at kende. Turlængden er ca. 4-5 km.

Kl. 16-17.30: Yin yoga.Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

LØRDAG

Kl. 7.45-9.15: Hatha yoga.

Kl. 16-17.30: Åndedrætstræning og yin yoga. Lær simple vejrtrækningsteknikker til at opnå indre ro og mere energi og få gennemgået nogle af de åndedrætsteknikker, man ofte møder i yogaen. Åndedrætsøvelserne vil kunne integreres og anvendes i din hverdag efter yogarejsen.

Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

SØNDAG

Kl. 7.45-9.15: Blid vitaliserende yoga.

Kl. 10.30: Mulighed for vandretur med yogagruppen. Vi følger en af vandreruterne lige bag hotellet og nyder den omkringliggende natur langs med havet og klipperne. Turlængden er ca. 8-9 km.

Kl. 16-17.30: Yin yoga.

Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

MANDAG

Kl. 7.45-9.15: Hatha yoga.

Kl. 14.30-15.30: 'Yoga som livsfilosofi'.Yoga er andet og mere end yogastillinger. Hør, hvad yoga også er, og lær, hvordan du kan lave yoga hver dag – også når du måske ikke tror, at du har tid til eller mulighed for det. Medbring papir/kuglepen. Ingen fysiske stillinger denne time.

Kl. 16-17.30: Yin yoga.

Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

TIRSDAG

Kl. 7.45-9.15: Hatha yoga.

Tid til afslapning/på egen hånd.

Kl. 16-17.30: Yin yoga.

Kl. 19: Fælles middag i hotellets restaurant for dem, der har lyst.

ONSDAG

Kl. 7.45-8.45: Blid hatha yoga.

Hjemrejse. 

Om hotellet

Cordial Roca Negra
Her bor du fredeligt og isoleret tæt ved havet på Gran Canarias nordvestlige kyst. Fra hotellet er der omkring en kilometer til den lille charmerende by Agaete. I nærheden af hotellet er der smukke vandreruter og naturlige havvandspools, og de nærmeste omgivelser indbyder også til nogle dejlige cykelture. Hotellet har bl.a. en restaurant, to barer og en spaafdeling.

Instruktør på rejsen

Din yogalærer på rejsen er Kira Løve, som er 43 år og indehaver af my yoga studio i Charlottenlund. Kira har beskæftiget sig med yoga i 20 år og er uddannet af nogle af verdens mest anerkendte yogalærere. Kira roses tit for hendes grundige guidninger, og hendes lange erfaring gør, at du kan føle dig tryg under undervisningen. Kira deltager aktivt i gruppens aktiviteter.

Praktisk info

Pris fra 8.050,- pr. person
I prisen indgår:

Flyrejse t/r

Mad ombord på flyet

20 kg bagage

Bus fra lufthavn til hotel t/r

Delt dobbeltværelse med balkon eller terrasse

Morgenmad

Yogaundervisning

Klimakompensation

Afrejse fra København 18/11 kl. 07.40, ankomst på Gran Canaria kl. 12.00
Hjemrejse fra Gran Canaria 25/11 kl. 13.20, ankomst i København kl. 19.30

Afrejse fra Billund 18/11 kl. 07.45, ankomst på Gran Canaria kl. 11.50.
Hjemrejse fra Gran Canaria 25/11 kl. 13.10, ankomst i Billund kl. 19.00.

Prisen er pr. person ved to personer i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse: 1.200,-

Rejsen gennemføres ved min. 15 deltagere og maks. 20 deltagere.
Du skal selv medbringe yogamåtte og tæppe. Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Tilmeld dig her: https://www.spies.dk/sport/yogarejser/gran-canaria-i-november-2020-med-kira-loeve

Hvis du har spørgsmål til rejsen, skriv da til Kira på: kira@myyoga.dk


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger