1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Familieyoga på Samsø

Arrangør:Rikke Kobæk
Placering:Ballen Strandcamping
Fra:24/7/2023 kl. 15:00
Til:28/7/2023 kl. 10:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:518

Kom med til skønne Samsø til 3 dage med yoga, aktiviteter, fællesskab og afslapning.Ferien er for dig og dit barn (eller børn), der har lyst til at være en del af et fællesskab i jeres ferie.Dagene er tilrettelagt så der er mulighed for at være sammen med andre og for at være alene i det omfang I ønsker det.

Samsø ligger lige midt i Danmark og er en oase af ro, smuk natur, blid energi og skøn atmosfære. Vi skal bo i den sydlige ende af øen på Ballen Strandcamping.Her har du udsyn til stranden og havet så snart du stikker hovedet ud af teltet og stemningen er nede på jorden og familiær.

Ballen Strandcamping ligger 2 kilometer fra Ballen, der om sommeren summer af ferieliv og god stemning omkring den hyggelige havn.

På campingpladsen bor du i dit eget telt eller campingvogn og du bestemmer selv, hvor længe du vil være på pladsen. Programmet starter tirsdag morgen og slutter torsdag aften, men jeg vil anbefale, at I ankommer senest mandag og bliver til fredag.

Undervejs står I selv for jeres mad og drikke, men fredag aften spiser vi samlet og laver evt. også maden i fællesskab.

Du kan se mere om campingpladsen her: www.ballenstrandcamping.dk  Hver formiddag mødes vi og laver familieyoga. Gennem leg, sjove øvelser og historier får vi brugt kroppen, trukket vejret og har det sjovt.

Om eftermiddagen vil der være en aktivitet for børnene og en, hvis det ønskes, lille pause for de voksne.Efter aftensmaden mødes vi igen og torsdag vil vi også spise sammen. Hver morgen er der yoga på stranden. Dette er et åbent tilbud til alle på pladsen og du er velkommen til at være med. 

Der kræves ingen forudsætninger ifht. yogaen og alle kan være med. Aldersmæssigt for børnene ca. 6-12 år. 

PROGRAM:  Programmet er vejledende. Tidspunkter vil være ca. tider og med plads til fleksibilitet ligesom ret til ændringer forbeholdes.

Mandag d. 24/7:  Ankomst

Tirsdag d.25/7: 

8.00: morgenyoga på stranden

10-11: familieyoga

16-17: aktivitet for børnene

19: fælles gåtur langs stranden til Ballen, hvor vi (måske) spiser en is :-)

Onsdag d.26/7:

8.00: morgenyoga på stranden

10-11: familieyoga

16-17: aktivitet for børnene

19: bål og fællessang på pladsen

Torsdag d.27/7:

7.45: morgenyoga på stranden

10-11: familieyoga

16-17: aktivitet for børnene

18.30: fællesspisning og hygge

Fredag d.28/7: Afrejse  

 

TRANSPORT M.M:

I finder selv vej til Samsø og til pladsen, men jeg koordinerer gerne, hvis der er ønske om at følges med andre.I kommer til Samsø med færge fra enten Kalundborg, Hou eller Aarhus. Er I ikke på cykel eller i bil er der en super løsning på Samsø, hvor I kan bestille bus fra færgen til pladsen

Efter tilmelding vil du modtage en mail med alle relevante links til færge, bus osv. ligesom jeg er til rådighed for gode råd og hjælp.

PRIS: Prisen for de 3 dage er 1595,- for ét barn og én voksen og dækker 3 dage med program, undervisning og aktiviteter.

Du afregner ophold direkte med Ballen Strandcamping og prisen vil afhænge af antallet af nætter. For 4 nætters ophold for 1 barn og 1 voksen starter prisen fra 710,-

Prisen på 1595,- betales ved tilmelding. 

TILMELDING: Du melder dig til ved at sende en mail til info@rikkekobaek.dk   

Din tilmelding er bindende og gældende ved betaling. Der betales IKKE penge retur!

Skulle jeg aflyse får du naturligvis dine penge tilbage.

I tilfælde af få tilmeldte vil der blive åbnet op for drop-in deltagelse på pladsen, programmet vil blive gennemført uanset antallet af tilmeldte.

FERIENS FORMÅL: Min ambition for ferien er at skabe et fællesskab for voksne og børn. Familieyogaen er med til at skabe dette fællesskab og danne grobund for gode oplevelser og nærvær. Ved at mødes med andre på en ferie, er der mulighed for nye relationer for både børn og voksne. Jeg tilstræber, at skabe en atmosfære, hvor alle føler sig set og mødt og hvor der, så vidt muligt tages hensyn til de behov, der måtte opstå. Det kunne f.eks. behov for lidt tid alene for dig som forælder.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på 26742694, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere.

På min hjemmeside www.rikkekobaek.dk kan du under opslaget om Familieyogaferien se billeder fra sidste sommers Familieyogaferie på Samsø..

OBS! På Ballen Strandcamping er det ikke muligt at reservere en plads på forhånd. Ved ankomsten finder I en plads til jeres telt. Pladsen åbner for nye pladser hver dag kl.12 og det er et godt tidspunkt at komme på.

En mulighed er også at komme en dag eller to i forvejen, så er der god tid til at I kan finde jer til rette på pladsen og nyde Samsø.

Kontakt mig endelig, hvis I har spørgsmål ifht. ovenstående på 26742694

 

Familieyogaferien arrangeres af Rikke Kobæk Yoga og Terapi.

Jeg har mange års erfaring med undervisning i familieyoga og med en baggrund som pædagog, har jeg lang erfaring med børn og deres forældre. Jeg har tidligere arrangeret familieyogaferie i Grækenland og har god erfaring med at holde rummet for en gruppe. Jeg faldt pladask for Samsø i sommeren 2020 og påbegyndte en rejse, der gradvist fører mig til at tilbringe mere og mere tid på Samsø. I maj 2021 lavede jeg børneretreat på Samsø med en kollega og de sidste to somre har jeg lavet yoga på stranden ved Ballen Strandcamping. Sidste sommer holdt jeg den første Familieyogaferie netop her og det var en hjertevarmende og dejlig oplevelse.

Jeg glæder mig meget til at byde jer velkommen til Familieyoga.

Du kan se mere til mig på min hjemmeside www.rikkekobaek.dk


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger