1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yin Yoga & Akupunktur

Arrangør:Trine Mee Sook & Stikmig
Placering:København
Fra:7/4/2018 kl. 10:00
Til:7/4/2018 kl. 13:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:412

Lørdag d. 7. april indleder vi officielt foråret med endnu en af vores populære Yin Yoga & Akupunktur Treats!

Vi tager tre timer ud af kalenderen til at komme helt ned i gear og genopfylde kroppens tabte energi. Kroppen taber nemlig energi gennem både kulde, arbejde, bekymring og stress.

Vi vil på dette YIN TREAT arbejde med at styrke vores indre livsenergi (Jing), som vi livet igennem skal forsøge at beskytte så godt som muligt. Det er i følge den kinesiske medicin nemlig vores Jing som bestemmer den sundhedsmæssige kvalitet på vores liv. Jing er en form for energi, vi ikke kan fylde op gennem kost og hvile i sig selv, men som vi kan beskytte gennem visse fysiske og mentale praksisser, som for eksempel yin yoga og kinesiske behandlinger – heriblandt akupunktur.

Denne YIN OPFYLDNING vil bestå af en introduktion til dagens tema, to timers blid yin yoga og en dejlig lang savasana, hvor du får en fuld akupunkturbehandling med Sahars helbredende nåle. Både Trine og Sahar har flere års erfaring indenfor yin yoga, TCM og akupunktur – og vi lover dig at du er i trygge og kærlige hænder.

På denne forårsdag holder vi til i STIKMIG på Nørrebro - og derfor er der et meget begrænset antal pladser!

Og vi lover at det bliver trygt, intimt og rart ♥

Påklædning: varm og behagelig (husk et par varme strømper og måske en ekstra trøje)

Pris: 650 kr (betaling og tilmeldig via mobilepay: 21371166)

Tidspunkt: 10.00 - 13.00

Sted: STIKMIG, Blågaardsgade 7A.

Kærlige hilsner, Sahar & Trine


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger