1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Mindfullness - og vandreretreat i Thy nationalpark

Arrangør:Dit Liv Nu
Placering:Thyborøn - Hanstholm
Fra:29/8/2019 kl. 16:00
Til:1/9/2019 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:450

Det her er en tur for dig der ønsker at komme i dybere kontakt med dig selv, dele ærligt og oprigtigt i et fællesskab med andre, og opleve at du er forbundet med, og kan hvile, i det store rum, naturen.

Turen foregår som en vandring i noget af det vildeste natur man kan finde i Danmark, i Thy Nationalpark. Vi efterlader vores bekvemmeligheder og adspredelser bag os. Vi vandrer 4-7 timer hver dag, i jævnt tempo.  Vi bærer selv vores oppakning, samt alle fornødenheder, og overnatter sammen udenfor i primitive vindskjul/shelter/telt. Maden laver vi sammen over bål. 

Dagen begynder med yoga- og qi gong-øvelser for at åbne og forankre os dybere i kroppen, og vi vil løbende på turen gøre brug af mindfulness- og meditationspraksisser fra forskellige traditioner for at komme mere tilstede i det levende nu.

I perioder vil vi gå i stilhed. For at skabe plads til at det vi har ”glemt”, og ikke ”hører” i hverdagens støjende liv kan få lov til at træde frem. Sanserne åbnes og skærpes i stilheden, og i det store og åbne rum, naturen byder os. Vi lærer at lytte dybere ind i os selv.

En vigtig del af turen er også at samles i kreds hver dag, og sætte ord på og dele vores oplevelser, og de erkendelser vi får undervejs. Min erfaringer er at de bliver mere virkelige, levende og forankrede, når den bliver delt med andre. Til glæde for os selv og hinanden.

Turen starter i Thyborøn, hvorfra vi tager færgen over til Agger Banke. Der starter selve vandringen. Turen ender i Hanstholm.

Pris for vandringen er 1200 kr (inklusive mad som jeg sørger for). Transport til og fra Thyborøn og Hanstholm sørger man selv for, men en rigtig god ide´ kunne jo være at man slog sig sammen på en eller anden måde...

Du er meget velkommen til at kontakte mig på mail: anderspousette@dit-liv.nu eller mobil 30259332, hvis du vil høre mere om turen.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger