RETREAT: NATURENS KRAFT, COMPASSION, YOGA & MEDITATION
Arrangør: | BALANCED RETREAT - Anne Mette Buch Bertelsen |
Placering: | Give |
Fra: | 26/9/2019 kl. 18:00 |
Til: | 29/9/2019 kl. 14:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 798 |
NATUR
FÆLLESSKAB
FORBUNDETHED
SELVOMSORG
COMPASSION
MEDITATION
ÅNDEDRÆT
LIVSGLÆDE
NÆRVÆR
YOGA
RO
Compassion for others
begins with kindness to ourselves
Pema Chodron
**************************************
RETREAT
NATUR, YOGA, MEDITATION & COMPASSION
26-29. september 2019
Vælg mellem 3 eller 4 dage (ankomst 26/27. sep)
Danakilde - Midtjylland
BALANCED.DK
Find eventet på facebook:
Underviser: Anne Mette Buch Bertelsen
Gæsteunderviser: Celinah Malue Jakobsen
************************************
Et retreat er et refugium og et helle – et sted hvor telefonen slukkes og sanserne tændes. Et sted hvor forbundetheden til naturen, vores kropslige intelligens og selvomsorg er i centrum. Med meditativ bevægelse i naturen, blid yoga, meditation og fokus på compassion skaber vi et roligt helle i smuk natur på Danakilde.
Kirkegaard fortalte ”Glem ikke at elske dig selv”....
Når selvkritikken og krigen raser i det indre, glemmer vi ofte selvomsorgen og selvkærligheden. På dette retreat retter vi fokus på Mindful Self Compassion (MSC), som kobler buddhistiske traditoner med videnskab. Forskning påviser bl.a., at self-compassion er forbundet med forbedret følelsesmæssig trivsel, social forbundethed og lavere niveauer af depression (Neff 2017)
Yoga, meditation og compassion kan være en vej til at genopdage vores kropslige intelligens og skabe endnu mere plads og rum til de stærke, sunde, sårbare og smukke mennesker vi er! Det er yoga for alle - bare kom som du er.
Retreatet er relevant for dig, hvis du har brug for at skabe bedre forbindelse til din kropsbevidsthed, mere sindsro og give plads til mere selvomsorg/selvkærlighed, samt redskaber til at forebygge stress eller hvis du er sygemeldt med stress.
På retreatet får du:
* 4 dage på Danakilde i rolige omgivelser og smuk natur
* Blid Hatha Yoga, Yin Yoga & åndedrætsteknikker
* Fokus på Selvomsorg & Mindful Self Compassion (MSC)
* Stille kortere vandreture og meditation i naturen
* Viden om stressreduktion og kroppens intelligens
* Teknikker fra Kranio Sakral Terapi
* Mulighed for individuel kropsbehandling
* Lækker øko vegetar mad
* Et rummeligt fællesskab
Kontakten til naturen og bevægelse i det fri giver os mulighed for at sætte farten ned, skabe bedre jordforbindelse og mere sindsro. Videnskabelige studier viser hvad vi intuitivt altid har vidst: at naturen har fysiologiske og psykologiske fordele for vores sundhed og velbefindende. Når vi er i det fri hjælper det bl.a. til at sænke niveuet af stresshormoner i blodet og forbedre vores kognitive funktion, så vores hjerne og krop bliver sundere, gladere og roligere, beskriver David Gessner i ”This is your Brain on Nature”.
Retreat er et samspil af naturens kraft, bevægelse og stilstand med vægt på intuitive processer, men hvor videnskab og spiritualitet sagtens kan gå hånd i hånd. Du inviteres til et åbent verdenssyn, hvor vi gør vores bedste for at skabe et rum, hvor vi kan tænke, tale, bevæge os frit.
***************************************************
STEDET: DANAKILDE
Et retreat på Danakilde er et retræte i den smukkeste natur mellem et væld af stier, kildevæld, skov og sø. Der er oaser og frugthaver designet til stille stunder, hvor du kan nyde solen og naturens ro.
Danakilde ligger midt i det område, der kaldes Det store Vandskel, og som ofte beskrives som et af de mest varierede naturområder i Danmark. Her har Gudenåen og Skjernåen deres udspring få hundrede meter fra hinanden, i hver sin retning. Mellem udspringene har Hærvejen haft sit forløb gennem flere tusinde år og der finde flere gravhøje og andre oldtidsspor. Tæt ved kilderne ligger Tinnet Krat, der er landets største egekrat – og så er der naturligvis den smukke Rørbæk Sø, hvortil der fra Danakilde kun er få hundrede meter.
Se billeder her:
https://www.danakilde.dk/billeder
Rørbækvej 13, 7323 Give
****************************************************
TID
26-29. september
Ankomst: torsdag ml kl. 17-19
Afrejse: søndag kl. 14
Hvis du først kan komme fredag, så skriv om hør om det er muligt ift. pladser: hello@balanced.dk
Du kan også vælge at komme inden retreatet eller blive efter. Kontakt Danakilde for ekstra overnatninger.
PROGRAM
En typisk dag....
7.45-8.45: Åndedrætsteknikker & afspænding
9-10: Morgenmad
10-12: Stille gåtur og meditation i naturen
12-16.30: Frokost, pause, gåtur, hvile
16-16.30: Oplæg om stressreduktion/selfcompassion
16.30-18: Yin yoga & Kropsafspænding
18-19.30: Aftensmad
19.30-21: Kropsligt energiarbejde
Se hele programmet under opslag i dette fb-event eller få det tilsendt:
skriv til: hello@balanced.dk
ANTAL DELTAGERE
Max. 14 deltagere
TRANSPORT
* BIL: Vi opfordrer til samkørsel mellem deltagerne.
Danakilde ligger ca. 30 min fra Vejle i bil
* TOG: til Thyregod st, hvor du bliver hentet og kørt til Danakilde (8 km fra stationen)
Når du er tilmeldt sender vi mere information 2-3 uger inden retreatet med info om det hele samt mulighed for samkørsel.
PRIS
PRIS & TILMELDING
Se link til betaling (tickets)
Din tilmelding er gældende gennem betaling
EARLYBIRD-PRIS til 10. september 2019 (spar 500 kr.)
4 DAGE
* EARLYBIRD: Studerende/jobsøg/sygemeldt: 2900 kr (4 dage)
* EARLYBIRD: Alm. pris: 3850 kr (4 dage)
4 DAGE
PRIS - efter 28. august 2019
* Studerende/Sygemeldt/jobsøgende: 3400 (4 dage)
* Alm. pris: 4350 kr (4 dage)
3 DAGE (27-29.sep) (ingen earlybird)
Ankomst fredag: mellem kl 16-18
* Studerende/jobsøg/sygemeldt: 2600 kr (3 dage)
* Alm. pris: 3250 kr (3 dage)
* Enkeltværelse, kan tilkøbes for 850 kr
*Prisen dækker fuld forplejning i 4 dage og 3 overnatninger, undervisning, og et dejligt sted at bo. Prisen dækker ikke transport.
* Tilmelder I jer to sammen, så skriv i tilmeldingen, at I gerne vil sove sammen.
I bor på værelse to og to eller enkeltværelse hvis du har valgt det.
* Kontakt mig hvis du har brug for en ordning mht. betaling (f.x i max 3 rater), så finder vi en løsning.
TILMELDING & BETALING
Din tilmelding og plads er først sikret, når betalt via betalingseventet
Ved tilmelding skriv venligst til: hello@balanced.dk
Skriv eller ring gerne og fortæl ved opstarten af retreatet, hvis der er noget vi bør vide omkring skader, sygdom eller andet (f.x stress-sygemelding, knæskader, epilepsi eller andet). (ift. persondatoloven bliver al info slettet efter retreatet). Deltagelse på retreatet er på eget ansvar – både ophold og undervisning. Balanced fraskriver sig ethvert ansvar i forbindelse med sygdom, skader o.lign.
UNDERVISERNE
Anne Mette Buch Bertelsen
www.balanced.dk
Uddannet Cand.Soc.i HRM og som tidligere HR-konsulent har jeg solid erfaring med stressproblematikker i virksomheder; udfordringer indenfor kompetencematch, værdiafklaring, samt relationelle problematikker i relation til stress og trivsel. Ejer af “Balanced”, hvor omdrejningspunktet er retreats, stressreduktion og kropsbehandlinger. Du møder en person, som møder dig i øjenhøjde og som personligt har kendskab til kunsten at tackle og forebygge stress kropsligt og mentalt – et vendepunkt, der kan blive til et nyt udgangspunkt. Uddannelser fra ind og udland bla. Esalen Institute og indenfor stress-, life og kognitiv coaching, samt 20 års bevægelsesbaggrund og 10 års undervisningserfaring. Min tilgang er jordnær, uhøjtidelig og rummelig, hvor dine behov og fællesskabet er i centrum.
Gæsteunderviser: Celinah Malue Jakobsen
Celinah er uddannet yogalærer, psykomotorisk terapeut og socialrådgiver. Hun underviser til dagligt i hatha yoga, yin yoga og restorativ yoga for stressramte, samt meditation og mindfulness. Herudover giver hun individuelle behandlinger
med fokus på dybdeafspænding og kropsbevidsthed.
Celinah er desuden en del af Kontemplation der er en formidlingsplatform for nærvær og empati. Herigennem har hun også deltaget i talrige yoga og meditations retreats.
Celinah har i sin tilgang til mennesker fokus på at skabe en omsorgsfuldt og nærværende rum hvor der er plads til at være sig selv. Samt på hvordan vi blandt andet ved hjælp af compassion, mindfulness og kropslige redskaber kan opnå mere indre ro og kontakt med dybere dele af os selv.
KONTAKT
Anne Mette: 20747922/ hello@balanced.dk
Ring eller skriv endelig, hvis du har spørgsmål eller noget på hjertet....
************************************************
Egne ord fortæller ikke helt så meget som Marias oplevelse på retreat på Sjövik i 2016
“Det har været så ubeskrivelig godt. Jeg havde ikke rigtig forventninger til opholdet, men jeg var blæst væk, da jeg kom og blev taget så godt imod af så dejlige og varme mennesker. Der var tid og plads til at være sig selv alene og sammen med andre. Yogaen var helt fantastisk og der var meditation og saunagus som medvirkede til endnu mere ro og fornyelse af ens energi. Jeg kom hjem med en masse ro og har efterfølgende implementeret meditation i min hverdag. En oplevelse jeg aldrig glemmer.”
Maria
**********************************************
RETREAT 2019
RETREAT I SYDSVERIGE
NATURENS KRAFT, YOGA, BEVÆGELSE & SAUNAGUS
https://www.facebook.com/events/956326521236490/
NYTÅRSRETREAT
SKOVEN KALDER
info følger snarest...
BALANCED.DK
fb: Balanced Retreat
****************************************
- Events & Workshops
• Yin yoga & mindfulness - yin yoga mod st...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - Mindfulness r...
29/3/2024
• Stilheden i orkanens øje - klassisk min...
29/3/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
29/3/2024
• YogaFerie med Vandring på Mallorca...
1/4/2024
• En dybere forståelse af månens cyklus ti...
1/4/2024
1/4/2024
• UDSOLGT: Chakra Workshop: Lyt til kroppe...
1/4/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger