2-4 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

NYTÅRS Yin Yoga Retreat med silence, spa & wellness

Arrangør:YOGA by SANNA / Hotel Viking
Placering:Hotel Viking, 9300 Sæby
Fra:20/1/2022 kl. 16:00
Til:23/1/2022 kl. 12:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:940

NYTÅRS YIN YOGA RETREAT MED SILENCE, SPA & WELLNESS samt WORKSHOP – “Bliv mere bevidst i hverdagen, 1”.

Fra søndag 23. – onsdag 26. januar 2022 – Giv dig selv muligheden for at detoxe, slippe travlheden og sætte intentionen for år 2022 i de ypperligste rammer og opleve den mest storslåede forkælelse af DIG. Som et ekstra tilbud kan du deltage i workshoppen “Bliv mere bevidst i hverdagen, 1”, hvis du ønsker.

I disse omgivelser med yoga, mindfulness, meditationer, Silence og Spa & Wellness og skøn, skøn natur har du de allerbedste betingelser for at komme helt, helt ned i gear, at lade op, slappe af, reflektere, nyde stilheden og måske læse en god bog medens den indre ro indfinder sig. En ro der går langt, langt dybere ind end din almindelige yogapraksis i hverdagen.

DEN ULTIMATIVE FORKÆLELSE. 
Brug 4 dage på at ”trække stikket”. Du kender måske i forvejen den store gevinst 1 yogasession giver dig både i krop og sind. Dette mangedobles når kroppen bombarderes med utallige sessioner med yoga, mindfulness, meditationer, stilhed, spa og wellness der åbner dine sanser, så du kigger indad og får dig fra hovedet og dybt ind i hver en celle af kroppen. Efter denne forlængede weekend kan du i DEN GRAD mærke dig selv igen.Hen over 4 dage giver vi slip på det vi ikke længere har brug for at holde fast i.

Vi arbejder både med krop og sind. Vi giver slip på året 2021, tuner ind og sætter vores intention for året 2022.Hen over 4 dage kan du forkæle dig selv med masser af yinyoga, mindfulness og meditationer samt ca. 20 timers Silence. Stilhed hvor vi går 100% offline, ikke taler, hverken med hinanden eller med andre. Du opdager måske, at du finder svar på nogle af de spørgsmål og overvejelser du eventuelt går og tumler med. Det er i stilheden du finder svarene. Svar der kommer indefra. Du hører dem fordi du giver dig til at være stille – og lytte.

I hverdagen kører vi ofte på autopilot, gør hvad der forventes af os, uden rigtigt at give os tid til at mærke om det egentlig føles rigtigt. I denne forlængede weekend er der tid, tid og mere tid. Det kan være her du mærker hvad år 2022 skal bibringe dig.

MASSER AF YIN YOGA, MINDFULLNESS, MEDITATION, SPA & WELLNESS
Yin Yoga – en stille revolution.

Du kan du give dig helt hen og nyde de rolige, frigørende og udrensende Yin Yoga stillinger som foregår siddende eller liggende. Lange dybe stræk hvor vi kommer ned i gear og ruster os til det der kommer. Lange dybe stræk som strækker bindevæv, muskler og styrker knoglerne. Når vi er i stillingerne i lang tid, 2-7 minutter, bliver bindevævet stærkere og mere væskefyldt. Samtidig giver kroppen langsomt efter. Nervesystemet modtager impulser om at det her er ok og du kan derfor komme endnu dybere ind i et stræk. Der bliver skabt plads i kroppen til fornyet energi. Der løsnes op for små og store spændinger. Samtidig øver vi os i at blive bekvemme med det ubekvemme. At VÆRE med os selv i lang tid, at MÆRKE os selv og kroppen. Noget de fleste af os slet, slet ikke er vant til. Du bliver et mere rummeligt menneske, både over for dig selv men også over for dine omgivelser.

ALLE KAN DELTAGE.

WORKSHOP – “Bliv mere bevidst i hverdagen, 1”.
Har du lyst til at fordybe dig nærmere i hvem du er, samt blive klogere på hvordan du bliver mere bevidst i dagligdagen kan du deltage i denne workshop. Bevidst om hvordan din krop og sind har det og hvordan du kan blive bedre til at vælge mellem at sige ja og nej, at sige ja og nej til både store og små ting i dit liv. Du lærer at meditere, en praksis der kan være guld værd i en travl hverdag. Du lærer hvordan du kan forkæle dig selv med små pauser i hverdagen. Pauser der hjælper dig til at have et liv i en sund balance. Du kommer også til at mærke efter om der skal ske nogle forandringer, samt hvilke. Du får hjælp til at implementere disse i din hverdag.

Workshoppen er et tilbud, som du blot kan springe over hvis du vil nyde opholdet på anden vis. Den er på programmet mandag og onsdag formiddag. 

Spa & Wellness ad libitum.
Oveni dette kan du toppe din ”egentid” med masser af velvære i hotellets Spa & Wellness med et 2700 m2 stort unikt stilleområde fyldt med wellnessfaciliteter. Faciliteter som store bassiner, boblebade, kolde bade, dampbad og forskellige saunaer samt det helt fantastiske udendørs spaområde med udsigt til Kattegat og stjernehimmel på en klar aften. Skal du have endnu flere forkælelser kan du booke tid hos det professionelle og uddannede personale på klinikken Viwell på hotellet, hvor du har mulighed for at få en omgang lækker massage, få frisket huden op med en ”Body Scrub” eller ”Minifacial” eller få ordnet fødder og negle så de stråler igen. Der er mange flere muligheder. Book gerne i god tid hjemme fra.

I omgivelserne omkring hotellet vil du på den ene side, for enden af vejen (200 m), komme til stranden. Der er her vi går ned og vinterbader tidligt morgen, hvis du har lyst til det. På den anden side af hotellet, få hundrede meter væk finder du den dejlige, stille skov med store gamle træer. Sæby med de skønneste gamle huse, det brostensbelagte torv med gågaderne er ikke mere end en gåtur på 1,5 km. væk. En tur der også kan tages langs stranden. Stranden ender hvor den hyggelige lystbådehavn starter. På havnen, som i midtbyen er der nogle skønne butikker med mulighed for at gøre et godt køb.

LÆS MERE, anmeldelser OG SE DET 4 DAGES LANGE PROGRAM HER

TIDLIGERE DELTAGER PÅ RETREAT MED YOGA by SANNA SIGER:

“Det har været noget af det bedste jeg har gjort for mig selv. Jeg har fundet nye veje der skal afprøves, ting der har udfordret mig fysisk og mentalt. Sanna er helt fantastisk, rolig, ærlig, smuk udstråling og meget åben. Kroppen har det godt, føles udhvilet, frisk – ingen smerter. Hovedet har mange visioner og tanker om tiltag som kan ændre mit liv til det bedre. JA, jeg vil gerne afsted med Sanna igen. Det har været en skøn oplevelse.” – Edith

“Dette har været et frirum i en travl hverdag. En lille mindfullness-bobbel, hvor jeg har fundet ind til min indre ro og de vigtigste ting for mig i mit liv. Sanna er rigtig god,  nærværende og omsorgsfuld. Jeg vil gerne afsted med Sanna igen. Det giver mulighed for at stoppe op og gøre sig nogle tanker om ens liv og ens prioriteter.” – Christina Mogensen

“Jeg fik opholdet i gave. At være på dette retreat har været lækkert og spændende, og så er det en øjenåbner. Man lærer ting om sig selv, man måske ikke var klar over. Sanna er utrolig behagelig og kompetent. Det var SÅ skønt, jeg vil gerne afsted igen. Det har været en hel tilpas blanding af yoga, meditation og alenetid.” – Vibeke Overgaard-Andersen

 

SE MANGE FLERE YOGAFERIER MED YOGA by SANNA (hele året rundt)


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger