1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Nænsomt flow - Den naturlige krop

Arrangør:Løgumkloster Refugium
Placering:Løgumkloster
Fra:9/1/2026 kl. 14:00
Til:12/12/2026 kl. 12:00
Antal visninger:36

RO - DYBDE - LYS

Vinterens stemninger inviterer os til stilhed og dybde. I årstidens mørke vender vi opmærksomheden mod det lys, der er inde i os selv og fokuserer på, hvordan vi kan tage vare på det og give det næring.

Programdagene har det nænsomme flow i centrum, langsomheden, det blide og dvælende som grundrytme. I bevægelsespraksissen Qigong går vi ikke helt i stå, men fordyber os i fordybelsen og finder et langsommere flow ved at bevæge os og lade os bevæge meget stille med nærvær og ro. I de rolige bevægelser, i Qigongens flow nærer vi vores lys og lader vores energier op til det snarlige forår. 

Hen over programdagene søger vi at finde og mærke aftegningerne af vores kroppes naturlige væren. Hvordan får vi kroppens eget flow i tale? Hvordan kan vi etablere et bedre forhold til vores krop både i tanke og i følelse og mærkbarhed? Gennem Qigong, meditation og blide bevægelsesøvelser undervises der i gode bevægelsespraksisser – ligesom vi samtidig får skabt rum til fælles samtaler og tanker om at være en krop og være i kroppen.   

Plads til at være langsom, til ro og fordybelse. Tid til eftertanke og til at falde ind i refugierytmen. 

Nyd desuden Refugiets skønne rammer med skønne værelser, roen i pejsestuen og køkkenets gode, hjemmelavede mad med masser af grønt af fortrinsvis økologiske råvarer. Foruden de stemningsfulde omgivelser og god muligheder for vandringer i vinterlandskabet nær det gamle kloster, kirken og i naturen omkring Brede Å. Dagene ledes af Ane Mette Dam, fysio, natur- og samtaleterapeut.

Om Løgumkloster Refugium

Løgumkloster Refugium blev indviet i 1961 med det formål at skabe rammer for roen. Bygget sammen med det gamle cistercienserkloster og skabt til hvile, fordybelse og nye erkendelser.

Refugiet er tegnet af Rolf Graae og Richard Aas i slutningen af 50’erne og totalindrettet af møbeldesigner Børge Mogensen. Der er morgensang i den smukke kapitelsal og aftensang i kirken fra mandag til lørdag.

De fredfyldte værelser er centreret omkring en skøn atriumhave. Ved stuerne er der aviser og tidsskrifter. Der er bibliotek, mulighed for at låne kunst til værelset, cykler til ture, fitnesskort og marsk og urørt skov tæt på. Vores køkken laver den skønneste mad og det dejligste hjemmebag. Hvis du har særlige ønsker til maden, er det muligt at lave særbestillinger.

Gå til bestilling af Nænsomt flow - Den naturlige krop her:

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger