1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Slip hverdagens tempo. En yinyogarejse til Tolo, Grækenland | 12. - 19. september 2026

Arrangør:MUNONNE - TimeToChange ved Christina Theilgaard​
Placering:Tolo, Grækenland
Fra:12/9/2026 kl. 08:00
Til:19/9/2026 kl. 08:00
Antal visninger:7

Giv dig selv en uges ferie med yinyoga, meditation og solskin i september.
Du får en uge fyldt med tid til dig, hvor du bare kan nyde alt det bedste, som Grækenland kan tilbyde: solskin, smukt hav og natur, dejlig mad og græsk gæstfrihed.
 
Du skal dyrke skøn og forandrende yinyoga hver morgen og eftermiddag/aften på hotellets tagterrasse med en udsigt som ikke findes bedre.
 
Det er ikke en uge med et meget stramt program med alverdens planlagte aktiviteter, men en uge, hvor du får mulighed for at slappe af og nyde, at du er på ferie. Der er tid og plads til, at du kan hygge dig med de andre deltagere, men også til, at du kan trække dig tilbage, hvis du har brug for det.
 
Du skal bo på Hotel Dolphin, som har den bedste beliggenhed i den hyggelige lille by Tolo. Du er helt helt tæt på havet, og har samtidig kun få 100 meter til centrum af byen, hvor du finder et fint udvalg af butikker og tavernaer. Langs hele byens strand ligger tavernaer, som serverer dejlig græsk mad kombineret med den smukkeste udsigt.
 
Vil du have lidt mere byliv, ligger Grækenlands gamle og hyggelige hovedstad, Naflio, kun en kort bustur fra Tolo.
Du vil starte dagen med at vække kroppen med yinyoga mens solen står op. Herefter er dagen din, og kan du gøre lige, hvad du har lyst til, hvad enten det er at nyde dagen på en strandstol med en god bog, tage på opdagelse i området eller drikke en frappé iskaffe på en café. De sidste par år har vi lejet en lille motorbåd, og sejlet rundt i Tolo bugten.
 
Vi mødes igen om eftermiddagen/aftenen til dagens anden yinyoga time. Ud over yinyoga vil du også blive inviteret på forskellige meditationsrejser og andre former for meditation.
 
Aftensmaden spiser vi sammen (for dem som har lyst) enten på hotellet eller på en taverna i Tolo.
 
Alle kan deltage – uanset alder, køn og erfaring med (yin)yoga.
Du skal selv medbringe en yogamåtte, 2 yogablokke og et tæppe.
 
Jeg har holdt flere yogarejser i udlandet, men Tolo har en helt speciel plads i mit hjerte. Det er 6 gang, at jeg inviterer dig på yinyogarejse til Tolo.
 
Jeg elsker at se, hvordan deltagerne på mine retreats meget hurtigt finder sammen som en gruppe. Det betyder, at hvis du rejser alene, er der altid nogen at være sammen med på stranden eller til frokost. Men har du mere lyst til at nyde dagen alene med en god bog eller gå en tur i de smukke omgivelser, er der selvfølgelig også mulighed for det. Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle på mine yogarejser.

*******************************************************
** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
*******************************************************



















 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger