1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Natur- og vandre-retreat på Kreta

Arrangør:Simon Vittus Jasper Hansen
Placering:Roumeli på Kreta
Fra:6/9/2026 kl. 08:00
Til:13/9/2026 kl. 08:00
Antal visninger:8

Natur- og vandre-retreat på Kreta

 

Natur- og vandre-retreatet på Kreta er en kombination af at være i vores base, som ligger 5-7 minutter fra stranden i byen Roumeli, som ligger afsides på Kretas sydkyst. Og så den kropslige, meditative og energetiske praksis, vi dér laver. Hertil kommer vandringer og væren i den bjergtagende natur, der omgiver Roumeli. En del af vandringerne foregår i Kretas ”Hvide Bjerge”. Det vil være muligt at overnatte udendørs på stranden. Alle har også logi i Roumeli, hvor også vores undervisningslokale er. Vi har undervisnings-faciliteter både inde og ude ved basen i Roumeli. 

 

Den tyske samfunds- og ledelsesforsker, Otto Scharmer, som er ophavsmanden til Teori U, har beskrevet tre primære udfordringer ved vores moderne samfund. Tre måder, hvorpå vi oplever stor adskillelse: The social divide (Den sociale adskillelse), the spiritual divide (Den spirituelle adskillelse) og The ecological divide (Den naturmæssige adskillelse). Vi kommer på retreatet til at berøre alle tre adskillelser, men adskillelsen fra naturen – The ecological divide – er i fokus. Nemlig det faktum, at mennesket jo per definiton er en del af naturen. Men det kan vi næppe mærke ret godt, mange os. Primært fordi vi ikke opholder os nok i den. Hvilket igen betyder, at vores motivation for at passe på den, naturen og kloden, daler. Retreatet skal altså ses som en justering af disse moderne levevilkår, og dermed som en tilbagevenden til de store potentialer, der ligger i at genforene sig. Det handler bl.a. om, at kroppen, hjertet, nervesystemet, og vores inderste genforbinder sig til naturen. Og den healing, som udspringer heraf.

 

I de spirituelle traditioner har de vidst, hvor mange frugter, der er i at tage forskellige praksisformer – yoga, mindfulness, meditation – med ud i naturen. De har vidst, at praksis herved får friske vinger at flyve på. Og det betyder, at naturen på dén måde bliver en katalysator og læremester ift. at øge kontakten indad mod essensen.

 

DE FIRE ELEMENTER – NATUREN SOM LÆREMESTER

En del af undervisningen i procesarbejdet og i meditation går via de fire elementer: Jord, ild, vand, luft. Fx lave liggende afspænding på stranden til lyden af bølgerne. Mærke varmen fra sandet. Dybdeafspænding af kroppen. Henimod hengivelse og revitalisering af krop og energisystem. Henimod healing og selvhealing. Siddende meditationer på stranden. Med ryggen vendt mod de varme klipper. Mærke havets kraft og liv. Og den blå himmel, der omgiver os. Nætterne på Kreta-strandene er bjergtagende. Fuldstændigt stille. Og (næsten) altid klare om sommeren. Stjerner.

 

Naturen og elementerne som læremester vil primært undervises i af Bjørn Winther, som har udarbejdet denne pædagogiske ramme gennem mange års væren, rejser og undervisning i naturen.

 

UNDERVISERE – BJØRN WINTHER & SIMON VITTUS JASPER HANSEN

 

BJØRN WINTHER

Professionel danser 1975-1990. Uddannet Norsk Skilærer. 10-årig uddannelse i Shinkido, kropsterapi (træning baseret på energiprincipper). L.E.P. Institute for Life Energy, Munchen. Superviseret gennem mange år af Ole Kåre Føli. Mangeårigt arbejde med grupper i naturen. Underviser på Kontoret for Eventyrlyst i ydre og indre natur. Lærer på scenekunstskolen ved Odense Teater 1990-2020. I træning hos Jes Bertelsen siden 1988, træning i selvudvikling og meditation. https://integrativudvikling.dk/om-os/

 

SIMON VITTUS JASPER HANSEN

Cand.mag. i filosofi, videnskabshistorie og kommunikation. En årrække ansat på Københavns Universitet som ekstern kommunikationsunderviser, Institut for Statskundskab. Certificeret psykoterapeut fra 4-årig tværministerielt godkendt psykoterapeutuddannelse. Certificeret hatha yogalærer fra uddannelser i Thailand og Danmark. Uddannet mindfulnessunderviser fra Århus Universitet/Dansk Center for Mindfulness. Bosat i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede siden 2013. Har arbejdet med personlig udvikling i +25 år. Han praktiserer selv hvert år på måned-lange retreats. https://simonvjhansen.dk/

 

PROGRAM OG DATOER

Rejsen løber fra d. fra søndag d. 13. september – søndag d. 20. september, 2026.

DAG 1: Søndag d. 13. september flyver vi fra København eller Billund. Vi lander i Chania lufthavn på Kreta formiddag/eftermiddag. Herefter 2 timers kørsel til Ioannis, som er en lille bjergby tæt på Kretas sydkyst. Ankomst ca. kl. 14 om eftermiddagen. Her er vi og overnatter til næste dag. Vi bruger dagen til at samles, og vi introducerer hele turen, konceptet og gruppen samler sig.

 

DAG 2. Tidlig morgenmad. Undervisning og morgenmeditation. Omkring frokost går vi det sidste stykke ud til området for vores lejrsted, hvor vi overnatter udendørs i skoven på en lille naturplads.

 

DAG 3: Vi går tilbage til Ioannis, hvor noget af oppakningen stadig ligger. Herefter vandretur til havet og Roumeli, ca. 5 timer. Primært ned ad bakke. Ud på eftermiddagen ankomst på Roumeli, som er vores faste base fra dag 4-6.

 

DAG 4-6: Vi bor i Roumeli, Pachnes Taverna, og programmet ser sådan ud:

 

7:30-9 – Morgenpraksis

9 – Morgenmad

10:30-12.30/13 – Undervisning

13:30 Frokost     

16:30-18.30 – Undervisning

19:30 – Middag

 

DAG 7: Vi sejler med færge, afgang fra Roumeli til Sfakia. Her indlogeres vi, og har den sidste dag sammen.

 

DAG 8: Kører tidlig morgen til Chania lufthavn. Fly tilbage til København og Billund

 

PRISER OG TILMELDING

Retreatet koster 5500 kr. Prisen for kost og logi er 2750 kr. Hertil skal alle medbringe 350 Euro. De 350 Euro dækker lokal transport samt kost og logi de dage, vi ikke befinder os ved vores base i Roumeli. Flybilleter sørger man selv for at bestille. Vi anbefaler bestemte afgange fra Billund og Kastrup. Dvs. det vil være muligt at følges med andre deltagere fra samme landsdel på hele turen. For tilmelding skriv en mail til simonvjh@gmail.com

 

KRAV TIL DELTAGERE

Det er et krav til deltagerne, at man besidder en vis robusthed. Rejsen er ikke meget strabadserende og hård. Der er et højere fokus på afspænding, væren og revitalisering. Men derfor kræver det at være i naturen på denne måde stadigvæk en vis robusthed, og en vis erfaring. Er man i tvivl, så kontakt Simon. Vi beder alle deltagere, som vi ikke kender i forvejen, om at skrive mellem en kvart og en halv A4-side om sig selv, motivation for at deltage og tidligere relevante erfaringer. 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger