1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Hjerteåbende Yoga og Meditation for Danske Hospitalsklovne

Arrangør:YogaTreat v/Christina Louise Poivey
Placering:København K
Fra:20/12/2018 kl. 17:00
Til:20/12/2018 kl. 19:15
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:528

Giv dig selv et pusterum midt i juletravlheden, og gør samtidig noget godt for andre!

KOM til min event ’Hjerteåbende Yoga og Meditation for Danske Hospitalsklovne’. Alle er velkomne. Det plejer at være sådan en skøn oplevelse, og så går al indtjening til et godt formål. Og OBS du kan bidrage uden at sku til yoga!

OM EVENTEN

Vi mødes på Christianhavn i et stemningsfyldt yogastudie. Der vil være afdæmpet musik, lys, blomster, lidt te og snacks og - ej at forglemme - en varm og imødekommende atmosfære.

Du kommer som du er i blødt og behageligt tøj, og et åbent sind; Indstillet på at hengive dig til øjeblikket - til musikken, kroppens puls, åndedrættets flow og hjertets hvisken 😊

Jeg byder velkommen, holder rummet og guider et mix af:

• blid slow flow yoga

• dybe stræk

• lidt andet krops, energi og bevægelsesarbejde

• afspændende og meditative øvelser

Sammen vi vil skabe en stemning af nærvær, hjertekontakt og fællesskab. Af ro, åbenhed og glæde.

Efter endt praksis (kl. ca. 19) vil der være te og snacks for dem, der har tid og lyst. Der bliver også lejlighed til at høre to vaskeægte Hospitalsklovne fortælle lidt om deres arbejde og stille spørgsmål.

TILMELDING OG BIDRAG

Ved deltagelse i denne event støtter du Danske Hospitalsklovne. Dit bidrag går ubeskåret og direkte til foreningens arbejde. (Læs mere nedenfor). OBS du kan også bidrage uden at sku’ til yoga! For 

TILMELDING TIL YOGA, skriv til mig: christinalouise@poivey.dk

For at GIVE DIT BIDRAG til Danske Hospitalsklovne klik her: https://danskehospitalsklovne.dk/node/8728

Alle små som store bidrag er velkomne. Gerne kr. 250,- hvis du skal til yoga. HUSK: dit bidrag er fradragsberettiget.

På forhånd og af hjertet TAK for at støtte mit initiativ og foreningens arbejde. DEL meget gerne opslaget, så flere får nys herom 😊🙏

Kærlige hilsner

Christina Louise Poivey

(uddannet Yoga og Meditationslærer, har undervist siden 2004 og er kendt for sin nærværende, intuitive og hjertevarme undervisning).

P.S TUSIND TAK til Anne fra Sat Nam Yoga for at stille det skønne lokale til rådighed!

HVORFOR DENNE EVENT – og så midt i den travle juletid?

Fordi både yoga og jul for mig handler om samhørighed, fællesskab og kærlighed. Om at række ud, og være der for hinanden – også dem, som ikke står os allernærmest. Derfor disse events og indsamlinger. I år nu for femte gang – og som nævnt til ’DANSKE HSOPITALSKLOVNE’.

De danske hospitalsklovne gør et fantastisk arbejde med at lette livet og hverdagen for syge børn på de danske hospitaler. De arbejder med både magi, fantasi og humør samt med nærvær, indlevelse og anerkendelse. De ser og møder børnene, der hvor de er. Hjælper dem til at acceptere deres følelser, og håndtere den situation de er i. Og de bringer leg, glæde og latter ind på hospitalerne. Det løfter børnenes energi, giver dem fornyet styrke og noget at se frem til.

Det er da stort! Jeg er ikke i tvivl om at besøgene fra hospitalsklovnene har en transformerende effekt på børnenes sygdomsforløb, og en positiv effekt på deres ’her og nu’ oplevelse.

SÅ KOM lad os i fællesskab række ud og bidrage, så endnu flere syge børn kan få gavn af disse magiske besøg. Du kan give dit bidrag her: https://danskehospitalsklovne.dk/node/8728 ’Danske

Hospitalsklovnes’ egne ord:

’Hospitalsklovnen er en magisk figur, en ven og én som ser med hjertet’

’Vi arbejder ud fra en grundidé om, at humor, latter og smil fremmer helbredelse’…….’Når du støtter vores arbejde, er du med til at give syge børn uforglemmelige øjeblikke, selv når livet gør allermest ondt. Hospitalsklovnene forvandler landets hospitalsstuer til rum fulde af leg, smil og fantasi, hvor alt er muligt … ❤’

Læs mere om foreningens arbejde her: https://danskehospitalsklovne.dk/om-danske-hospitalsklovne


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger