1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yoga og vandreferie på Cypern

Arrangør:updogyoga
Placering:Kyrenia
Fra:22/3/2019 kl. 07:00
Til:29/3/2019 kl. 12:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:727
Yoga og vandre ferie på Cypern 22-29 Marts 2019 med Cecilie Svendsen

Nordcypern er som skabt til yoga
Nordcypern ligger langt fra hverdagen. På skønheds- og kærlighedsgudinden Afrodites ø er tempoet
roligt, tiden står stille, og befolkningen har stadig sjælen med. Ingen undgår at trække vejret lidt
dybere og smile lidt mere. Jeg glæder mig derfor til at tage jer med til en uspoleret naturperle, som er langt mindre præget af turister end andre middelhavsdestinationer og helt perfekt til yoga. Året rundt er der udsigt til de skovklædte bjerge, men i forårs- og efterårsmånederne er klimaet som skabt til sundhed og fordybelse, havvandet er klart og landsbyerne autentiske.

Yoga og bindevævsmassage.
Programmet vil omfatte to daglige sessioner af transformerende og healende Yin og Hatha Yoga, samt forløsende bindevævsmassage. Vi arbejder os systematisk igennem kroppen med bindevævsmassage og specifikke yoga øvelser som løsner op for spændinger, frigiver affaldsstoffer og giver os et øget energi flow. I løbet af ugen vil du vil få oprettet en stærk yoga praksis og få værktøjer som du kan tage med dig tilbage når rejsen er omme.

Vandreture
Høje cypresser og pinjetræer inviterer til idylliske gåture op mod bjergene i timerne efter vores morgen yoga praksis.
Med en enestående udsigt over Middelhavets klare blå vand, kommer du helt tæt på de vilde orkideer som bjergsiderne er beklædte med på denne tid af året. Og Salamis-ruinernes marmorsøjler og Karpaz-halvøens uforstyrrede strande er også et besøg værd.

Det cypriotiske køkken er grønt, lokalt og saftigt
Morgenmaden serveres á la carte med frisklavede småretter og friskpresset juice af øens lokale frugter og grøntsager. Hotellet har en glimrende restaurant, hvor køkkenchefen let kan overtales til at indkøbe ekstra sund inspiration til aftensmaden, hvis man vil spise på hotellet.

Direkte fly og det helt rigtige hotel
På rejsen tilbyder vi direkte fly til Larnaca lufthavn og privat transport til hotellet. Under opholdet bor vi på Hotel Bellapais Monastery Village, som er et fredfyldt, hotel med panoramaudsigt overhavnebyen Kyrenia.

Dato Udrejse fra København d. 22/03/2019 kl. 07:00, ankomst til Larnaca kl. 11:55. Hjemrejse fra Larnaca d. 29/03/2019 kl. 12:40, ankomst til København kl. 15:50.

Pris per person
Ved 2 pers. i dobbeltværelse kr. 6.590,-
Ved 1 pers. i dobbeltværelse kr. 7.330,-
Inklusiv flybilletten tur/retur, 1 stk håndbagage a 10 kilo, alle skatter & afgifter, 7 overnatninger, morgen buffet, 0,5 L flaske kildevand hver dag ved træningen, yoga, afskedsmiddag, besøg i hovedstadens historiske hamam, Goodiebag med cypriotiske specialiteter.

Bemærk Turen gennemføres ved min. 7 deltagere. Såfremt deltagerminimum ikke er opnået senest 3 uger før
afrejsedatoen, vil de tilmeldte straks blive kontaktet, og rejsens pris vil blive refunderet. For mere information skriv til updogyoga.dk@gmail.com eller ring på 27414445

Tilmelding på kundeservice@turistrejser.dk.

Rejsegarantifonden
Turistrejser er medlem af Rejsegarantifonden og teknisk arrangør på rejsen (reg. nr. 2421).

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger