1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Lær Mindfulness, Lær Meditation, Lær Yoga -Retreat for Begyndere

Arrangør:Simon Vittus Jasper Hansen
Placering:Give
Fra:15/3/2024 kl. 12:00
Til:17/3/2024 kl. 13:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:1657

Dette retreat er lavet til begyndere, nybegyndere; og mennesker, som føler, at de gerne vil modtage ABC’en for mindfulness, yoga og meditation. Mao. kommer vi til at arbejde med grundighed og systematik gennem det mest fundamentale inden for mindfulness, yoga og meditation. Erfaringen viser med al ønskelig klarhed, at jo mere grundigt og systematisk man gennemgår de fundamentale elementer, jo mere kan man få ud af sin yoga, mindfulness og meditation. Retreatet er lavet til mennesker, som via den ovenstående undervisning, ønsker sig redskaber, som gør, at man efter retreatet har fundamentet til at fortsætte sin praksis derhjemme.

ANDET, DU LÆRER PÅ RETREATET

På retreatet gennemgår vi den vigtigste og nye forskning i mindfulness og meditation. Og da vi har fokus på det anvendelsesorienterede, så anser vi ikke kun praksis for at være det, der foregår på puden eller på måtten. At praktisere mindfulness og meditation skal i sidste ende befrugte ens dagligdag og almindelige liv. Og vi kommer derfor til at arbejde med, hvordan man kan praktisere mindfulness og meditation ude i det almindelig liv – mens det leves. Vi kommer derfor til at arbejde med følgende emner:

– Mindful kommunikation

– Mindfulness i relationer

– Hvordan man bruger mindfulness og meditation til at opnå sine drømme

PRINCIPPER FOR DETTE RETREAT

Som mindfulness-, yoga- og meditations-underviser er det en konstant opgave at forsøge at gøre den undervisning og den pædagogik, man anvender bedre. På måder som gør, at praksis passer bedre og bedre sammen med vores almindelige liv. Vi bygger derfor retreatet op på følgende principper:

– Det skal være praktisk anvendeligt

– Videnskabelig og ikke-dogmatisk og ikke-religiøs tilgang

– Det skal kunne overføres og anvendes i hverdagen

– Uambitiøst og realistisk ift. forventninger til en selv og ens praksis

– Sammen intenderer vi at værne om en venlig og hverdags-forankrede atmosfære, som kan understøtte lærings-miljøet

– Undervisningen bygger på følgende værktøjskasser: Mindfulness-undervisningen baseres på den tilgang, som Jon Kabat-Zinn har fremlagt i MBSR-systemet. Hertil kommer en rod i den traditionelle mindfulness, som den praktiseres i theravada og zen buddhismen. Herudover baserer undervisningen sig på de principper og praksis-former, som er fremlagt af Jes Bertelsen i Vækstcenter-pædagogikken. Endelig den klassiske hatha yoga, som suppleres af pilates, yin- og vinyasa-yoga.

 

PROGRAM

FREDAG

10:30 Ankomst til Mellem-Rummet (evt. mulighed for ankomst aftenen inden; aftal med retreat-stedet)

12 Frokost

13-18 Undervisning og praksis

18 Aftensmad

19:30-20/20:30 Aftenundervisning

LØRDAG

7-8:30 Morgenpraksis

8:30 Morgenmad

9:30-13 Undervisning og praksis

13 Frokost

PAUSE

16-18 Undervisning og praksis

18 Aftensmad

19-20:00/20:30 Aftenundervisning

SØNDAG

7:30-9:00 Morgenpraksis

9 Morgenmad

10-13:30 Undervisning og praksis

MÅLTIDER

Vi spiser økologisk, vegetarisk mad. Alle måltider tilberedes af køkkenpersonalet.

DANAKILDE, HVOR RETREATET AFHOLDES

Danakilde ligger med få hundrede meter til Rørbæk Sø. Danakilde ligger på en meget stor naturgrund, og fungerer både som bed and breakfast, kursussted og som hjem for ejerne, der driver stedet med passion, stemning, æstetik, venlighed og originalitet. Ejerne har desuden et savværk og en større tømrevirksomhed, som udgør fundamentet for de husvogne, som man kan bo i, når man er på kursus.

VÆRELSESTYPER OG PRISER

Der findes både almindelige enkelt-, dobbelt- og deleværelser på Danakilde. Herudover har ejerne specialiseret sig i håndlavede skurvogne, såkaldte husvogne, som man også kan vælge at bo i. Husvognene er nye, lækre, og meget velholdte. De er placeret på den flotte naturturgrund, som hører til Danakilde. Mellem 10 og 50 meter fra toiletter og fællesarelaer. Husognene findes både som enkelt-, dobbelt-, og dele værelser.

Deleværelse: 2900 kr. (man deler med 1-2 personer af samme køn)

Dobbeltværelse: 3200 kr.

Enkeltværelse: 3500 kr.

Studierabat: Der er 20 % procent rabat på alle retreats, og alle overnatningsmuligheder ved fremvisning af gyldigt studie-kort.

Prisen inkluderer foruden undervisningen følgende: Logi, frugt, snacks, kaffe og the samt sengelinned og håndklæder. Måltiderne er eksklusiv prisen. Prisen for alle måltider er kr. 800, som betales sammen med kursusafgiften. Der er yoga og meditations-udstyr på kursus-stedet. Man er også velkommen til at medbringe sit eget.

BETALING

Betaling foregår i én eller to rater. Betaler du i to rater, indbetaler du ved bekræftelse på, at der er flere pladser, 1500 kr. i depositum. Restbetalingen skal foretages senest 14 dage inden retreat-start. Betaler du i én rate, overfører du det samlede beløb ved tilmelding. MobilePay til 629102 (Mindful Momentum). Eller til geg. nr.: 8401 Konto: 1280256 (Merkur Bank). Husk at skrive dit fornavn og “retreat” ved overførslen (fx ”Hanne retreat”). Tilmelder man sig senere end 14 dage før retreat start, betales beløbet i én rate).

 

KONTAKT OG YDERLIGERE INFO

simonvjhansen.dk/


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger