1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Vinter-retreat på Møn med Aerial og Hatha-yoga | 21. - 23. januar 2022​

Arrangør:MUNONNE - Sisse Siegumfeldt
Placering:Stege, Møn, Danmark
Fra:21/1/2022 kl. 15:00
Til:23/1/2022 kl. 15:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:515

Start det nye år med luft i lungerne, ro i sindet og sved på panden. Kom ind i kroppen med Hatha, Aerial Yoga og Meditation i vidunderlige omgivelser på smukke Møn. En weekend med fokus på genopladning, ny begyndelse, selvomsorg og varme i hjertet i vintermørket. Kom helt ned i gear og find energi og glæde, med supersund mad, leg i slyngen og meditation.

Vi dyrker yoga og meditation flere gange hver dag. Om morgenen Hatha-yoga med fokus på at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Der bliver brugt pøller, bolde og også slyngen som redskab. Om eftermiddagen den mere legende og dynamiske Aerial-yoga, der foregår delvis i en særlig slynge/hængekøje der hænger ca. 1 m. over gulvet.

Aerial Yoga
Yogaslyngen er et nyt banebrydende redskab indenfor yoga og ret fantastisk. Den omslutter kroppen som en slags puppe og giver en helt utrolig beroligende og støttet afspænding, der krammer og sætter gang i lykkehormonerne. Den opfordrer til at lave mere yoga med hovedet nedad hvilket er sundt og foryngende for både krop og sind.

Aerial  Yoga er velegnet til alle nysgerrige yogaudøvere og kan f.eks. give en intens træning uden at lægge så meget vægt på armene hele tiden. Men, hvis du i forvejen bliver svimmel af yoga eller ikke kan lide at have hovedet nedad er det nok ikke for dig (endnu). Niveauet tilpasses den enkelte deltager, og den først Aerial-time arbejder vi sammen i par, så alle kan vænne sig til slyngen i trygge rammer. Begyndere som øvede er velkomne.

Vi mediterer ifm. med hver yogatime og igen om aftenen før en nærende søvn i mønstilheden. Meditationen er guidet hele vejen igennem, ud fra enkle mindfulness-teknikker.

Midt på dagen er der mulighed for at vandre ved havet, se Møns klint eller bare slappe af. Møns Retreat Center er et stort tidligere plejehjem der nu har retreats, spirituelle festivaller og heling på programmet. Den store smukke bambussal har plads til at svinge sig i de fritliggende bjælker og naturen omkring stedet er smuk og stranden indenfor gåafstand. Der er masser af plads og mulighed for enkelt eller dobbeltværelse.

Møn byder på en række seværdigheder, hvor Møns Klint og Nyord nok er de største. Herudover er der mulighed for at prøve lokale aktiviteter som f.eks. ridning på islandske heste, besøg på vingård i nærheden og meget mere.

Maden er vegetarisk, økologisk og superlækker, så du kan blive opladet og udrenset og finde ny energi. Vi spiser et overdådigt morgenmåltid kl 9.45 efter morgenyoga og meditation, en let frokost kl. 13.30 og et superlækkert aftensmåltid kl. ca. 18.30 efter eftermiddagsyoga. Møn Retreat Center leverer maden, og vi hjælper lidt til med afrydning, opvask af tekopper og den slags (meget lidt).

Start: Fredag d. 21. januar kl. 15
Slut: Søndag d. 23. januar kl. 15

Underviser Sisse Siegumfeldt
Jeg har afholdt over 25 retreats siden 2009 – jeg elsker det simpelthen! At se mennesker “tø op”, slappe af, og komme til sig selv, tilbage til deres naturlige væren er ret fantastisk. Mine retreats er afslappede, hyggelige, sjove, vi lader livsglæden blomstre.  Man kan deltage der hvor man er, både hvad angår kropsligt niveau, eller hvor “dybt” man har i sinde at gå. Om det er egenomsorg, wellness eller mere dybtgående arbejde – det er op til dig, og det er alt sammen lige godt. At passe på sig selv er et meget vigtigt arbejde.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger