1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogaretreat med blid yoga, ansigtsyoga og funktionelt flow på Lesbos, Grækenland | 21. - 28. august 2022

Arrangør:MUNONNE - Sisse Siegumfeldt
Placering:Molyvos, Lesbos, Grækenland
Fra:21/8/2022 kl. 08:00
Til:28/8/2022 kl. 08:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:624

En uges yoga, meditation og fordybelse på den smukke græske ø Lesbos. Giv slip på hverdagens krav, lad stressen blive hjemme, og giv dig selv en uge til at ånde nuet ind og mærke livsglæden boble. På yogaretreat kan du gå virkelig i dybden med yoga og meditation og opleve den frihed og forandring det kan medføre.

De sidste 11 år før covid-19 har jeg taget til Lesbos og Milelja Retreat Center. Så skønt, roligt, dybt og nærende et sted finder man sjældent på denne jord. Vi har hele stedet for os selv, der er ikke andre gæster, kun fred og ro.

Vi starter dagen med guidet Meditation efterfulgt af Funktionelt Flow hvor vi går op i at styrke typisk svage områder, virkelig lære leddene godt at kende, udfordre kroppen på nye måder, og have det sjovt samtidig. Bevægelserne er noget af tiden kædet sammen i et flow, og niveauet tilpasses den enkelte deltager - begyndere som øvede er velkomne.

Tidligt på aftenen laver vi Hatha-yoga med fokus på tilstedeværelse, åndedræt, at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Her er der flere lange stræk, liggende og siddende stillinger, ro og genopladning. Vi slutter af med afstressende og foryngende Ansigtsyoga og Afspænding. Hver dag har et tema, og vi arbejder med tankerne bag yoga i forhold til en almindelig hverdag og som et led i en personlig udviklingsproces.
Midt på dagen er der mulighed for at gå på stranden, vandre i naturen, stirre ud over det Ægæiske hav, eller nyde nuet i poolen hjemme på yogahotellet Milelja. En eftermiddag er fri, så man kan tage på en længere tur, hvis man har lyst, istedet laver vi meditativ yoga i stearinlysenes skær sent om aftenen.

Stranden nær Milelja er et af mine yndlingssteder på denne jord: der er helt fredeligt, ikke andet end vand, himmel, horisont og lyden af bølgerne. Den er dog stenet, men der er fine sandstrande lige i nærheden. Molyvos, som ligger 15 min. gang væk, er en hyggelig havneby på Lesbos' nordøstlige spids, med udsigt til Tyrkiet. Alle husene er bygget i natursten og byen slanger sig op af bjerget, med små stejle gader på kryds og tværs. Byen er fredet, hvilket vil sige at det ikke lovligt at bygge i moderne materialer, så der er ingen store hoteller eller discoteker. Molyvos har i gennem mange år været et yndet rejsemål for yogaentusiaster på grund af den smukke natur, de hyggelige små cafeer og tavernaer og den varme stemning.

I løbet af de sidste år er øen blevet mere forbundet med flygtninge end med yoga - men ruterne har ændret sig og der kommer ikke flygtninge ind ved Molyvos længere, og flygtningelejren på sydøen er over 100 km væk. Desværre er turisterne også udeblevet i stor stil siden sommeren 2015, så vi støtter lokalsamfundet og de fantastiske mennesker på øen ved at blive ved med at komme. Lokalbeboerne er et særligt folkefærd - de er blevet nomineret til Nobels fredspris for deres måde at tage imod flygtningene på dengang i 2015.

Logi på Milelja Guest House
Der er store, luftige enkelt- og dobbeltværelser, klorfri pool med vand fra stedets egen mineralske kilde, varm jacuzzi, wellness-spa, god massage, en overdådig morgenmadsbuffet og fantastiske omgivelser. Den smukke Yoga-sal er rund og med udsigt over bjergene og den lille middelalderby Molyvos, se www.milelja.com. Stedet hylder den enkle græske stil, men med alle moderne bekvemmeligheder, såsom air condition, wifi osv.

Værelset er inkl. stor, lækker morgenbuffet hver dag og to fælles aftensmad på Milelja i løbet af ugen. Tillige brug af alle faciliteter: pool, spabad osv.

Vi er de eneste på Milelja, og der er et begrænset antal værelser i hver kategori, så skynd dig at booke værelse.

Man kan som enkeltperson ønske delt værelse, men kommer der ikke andre deltagere der vil dele, betaler man for enkeltværelse.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger