1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogaretreat i Kvarnen

Arrangør:Marie Hyltén-Cavallius
Placering:Sydsverige
Fra:6/5/2022 kl. 15:00
Til:8/5/2022 kl. 16:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:534

YIN YOGA, HATHA YOGA, MINDFULNESS OG DYBDEAFSPÆNDING

 

KVARNEN ligger i sydsverige, ca. 2,5 - 3 timers kørsel fra København. Her trækker vi stikket en weekend i naturen og får ro i krop og sjæl med yoga, meditation, dybdeafspænding, vildmarksbad, ild i kakkelovnen og lækker vegetarisk mad. På toppen af den store møllebygning ligger yogasalen med en helt fantastisk panoramaudsigt til mølledammen. 

 

Dette yogaretreat er for dig, der i en travl hverdag har brug for et pusterum i smuk natur til at genfinde dit nærvær og dig selv. Yoga, meditation og dybdeafspænding er redskaber til at få dig ned i gear, så du kommer hjem med en større bevidsthed om, hvordan du lytter til din krop og skaber de bedste betingelser for fysisk og mental balance i hverdagen.

 

Hatha yoga, yin yoga, mindfulness og dybdeafspænding er en fantastisk kombination, når intentionen er at skabe mental ro, balance og velvære i krop og sind. I Hatha yoga arbejder vi med stående, siddende og liggende stillinger i et langsomt flow, som skaber balance mellem åndedræt, psyke og fysik. I Yin yoga arbejder vi med dybere længerevarende stræk og hvilestillinger, som er tilpasset den enkelte med fokus på afspænding af muskler og et øget flow i kroppens energisystemer og bindevæv. I mindfulness introducerer jeg teknikker til at berolige de evigt vibrerende tankestrømme - og i dybdeafspændingen integreres hele vores praksis til flydende balsam for nervespidserne. Over weekenden tilbydes i alt 3 Yin yoga klasser, 3 Hatha yogaklasser og 1 meditationsklasse (i alt 7 klasser).

 

Alle kan være med også selvom du ikke har dyrket yoga før, idet jeg tilpasser undervisningen til den enkelte deltagers niveau.

 

Det primitive liv

Ved Kvarnen møder du den magiske rå natur og det mere primitive liv. Der er alt hvad du skal bruge, men på en lidt anden måde end du er vant til derhjemme. Vi sover allesammen i hovedhuset på hyggelige små tomandsrum med alcover eller hemse. Der er også mulighed for at booke et rum for sig selv, dog begrænsede pladser. Der er toiletter indendørs, men badefaciliteter udendørs tæt på hovedhuset ligesom på campingpladsen.

 

Maden

På retreatet laver kokken sund og nærende vegetarmad. Der er masser af inspiration til en sund livstil, når du kommer hjem i dit eget køkken. Giv endelig besked, hvis du har særlige behov, allergier eller intolerencer, som kokken skal tage hensyn til.

 

Ankomst og afgang

'nkomst: Fredag kl. ca. 14-15.

Afgang: Søndag kl. 16.00

 

Pris:

kr. 3800,- ved delerum

Kr. 4.300,- ved enkeltrum (begrænsede pladser).

 

Prisen inkluderer alt udover transporten til og fra Sverige. Jeg koordinerer mellem deltagerne, så alle kører i bil (samkørsel). Ved 4 personer i en bil er prisen for benzin og bro ca. kr. 250,- pr/person.

 

Tilmelding

Der kan max være 15 deltagere på retreatet. Du tilmelder dig ved at skrive en mail til mhc@cavallius.website og angiv datoer på det retreat du ønsker at blive tilmeldt. Derefter sender jeg en faktura til dig med et depositum på 1.500 kroner, som kan indbetales på MobilePay til 51559298. Resten af beløbet på kr. 2.300/2.800 betales to måneder før retreatet afholdes. Angiv på tilmeldingen, om du ønsker enkelt eller deleværelse.

 

Bliver du forhindret i at deltage på turen, får du tilbagebetalt din indbetaling minus depositum. 15 dage før afrejse er turen bindende, og du kan ikke få refunderet din indbetaling. Du er dog velkommen til at sælge din plads til en anden. 

 

Jeg glæder mig meget til at byde jer velkommen i dne smukke svenske skov!

 

Kærlig hilsen Marie


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger