1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Efter stress-forløb

Arrangør:Aalborg Yogastudio
Placering:Aalborg
Fra:1/2/2022 kl. 19:15
Til:1/2/2022 kl. 21:15
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:442

Efter stress-forløb over 6 lektioner 

Tirsdag kl. 19:15 – 21:15 hhv. den 1., 8, og 15. februar og marts 2022  

Efter Stress-forløbet er en kombination af yoga og gruppesamtaler. I samtalerummet er der plads til at reflektere sammen med andre, som har været ramt af stress. 

Kunne du tænke dig at være en del af et fællesskab, som lytter, støtter og hjælper hinanden? Hvor der er plads til at være den, du er, og til de følelser og tanker, du sidder med? Kunne du tænkte dig at have andre at spejle dig i og lade dig inspirere af, så du ikke føler dig alene om det at have været ramt af stress? Så er Efter stress-forløbet måske noget for dig. 

De enkelte lektioner vil som udgangspunkt bestå af et par aktive yogaøvelser til at lande på, ca. 45 min. gruppesamtale, ca. 45 min. meditativ yin yoga med fokus på de dybe vejrtrækninger og til sidst en afspændende kropsmeditation. 

I samtalegruppen taler vi om det, som er vigtigt for dig og gruppen i forbindelse med det at have haft stress. Det kan bl.a. være temaer som: 

  • Fysiske og psykiske reaktioner efter stress
  • Hvad der giver håb og energi
  • Hvordan du passer på dig selv
  • Hvordan du forebygger tilbagefald
  • Grænsesætning 

I yin yogaen er der fokus på blot ”at være” i stedet for ”at gøre”, og yogamåtten er et fantastisk sted at lære dig selv, din krop og sindets mekanismer at kende. På yogamåtten kan du give slip, få styr på vejrtrækningen, smidiggøre både krop og sind og finde roen i dig selv. Øvelserne i yin yoga er mest liggende og siddende, og vi arbejder med dybe, passive stræk. 

Som deltager i forløbet har du mulighed for at tilkøbe to private terapi-samtaler med Marie og to behandlinger med kranio-sakral-terapi hos Lene med hver 20 % rabat. 

Det praktiske: 

Instruktører: Marie Brøndum Klein (www.kleinsterapi.dk) og Lene Larsen (www.aalborgyogastudio.dk) 

Sted:           Aalborg Yogastudio, Konvalvej 47, st., 9000 Aalborg 

Lektioner:    Tirsdag den 1., 8. og 15. februar samt 1., 8. og 15. marts 2022 kl. 19:15 – 21:15. 

Pris:            1.200 kr. 

Tilmelding:   Foregår i kalenderen på Aalborg Yogastudios hjemmeside under den 1. februar 2022. Indbetal samtidig de 1.200 kr. per MobilePay til nr. 98151 eller til konto i Nordea:Reg. 9163, kto. 6294203980. Husk at angive navn samt ”efter stress”. 

Der er begrænset antal pladser på holdet, så vær hurtig med din tilmelding. Ved afbud senere end 24. januar 2022 refunderes prisen ikke. Men du er velkommen til selv at overdrage pladsen til en anden.  

 

Lidt om Marie Brøndum Klein:

Jeg er uddannet pædagog og psykoterapeut fra EFT-instituttet. Jeg har 10 års erfaring med udviklende samtaler, rådgivning, supervision og pædagogik i forhold til at få børn, unge og voksne i bedre trivsel.

Siden 2017 har jeg praktiseret som selvstændig psykoterapeut. Jeg har tidligere arbejdet i:

Psykiatrifonden som rådgiver for mennesker med psykiatriske diagnoser og deres pårørende.

Headspace som rådgiver for unge med lavt selvværd, stress, ensomhed og problemer i nære relationer mm.

Terminal 1 (værested) som leder for samtalegrupper med misbrugere/ex-misbrugere.  

 

Lidt om Lene Larsen:

Mine yogainstruktøruddannelser omfatter bl.a. en 2-årig hatha yoga uddannelse fra Misa Yoga i København og 270 timers yin yoga uddannelse fra YIN THERAPY og Sarah Powers. 

Jeg er desuden eksamineret kranio-sakral-terapeut fra KST Akademiet i Silkeborg og lægeeksamineret fysiurgisk massør fra Dansk Akademi for Kropsterapi. 

Jeg har siden maj 2013 drevet Aalborg Yogastudio og brænder for at formidle alle de gode ting ved yogaen på en lettilgængelig måde, så alle kan få glæde af yoga og meditation.


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger