4-dages nytårsretreat på Samsø med yoga, mindfulness og meditation 29. december 2022 - 1. januar 2023
Arrangør: | MUNONNE - Simon Vittus Jasper Hansen |
Placering: | Sydsamsø, Danmark |
Fra: | 29/12/2022 kl. 10:00 |
Til: | 1/1/2023 kl. 14:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 377 |
Vi vil på retreatet benytte nytåret som en lejlighed til fordybelse og fællesskab. Og der vil også blive plads til fejring af selve nytårsaften (se program nedenstående). Nytåret er en god lejlighed til at se tilbage og afklare året, der er gået. Og samtidig se frem mod det år, der venter forude.
Herudover vil vi fejre selve nytåret, dvs. d. 31. december, med nytårs-middag og et lille ritual/praksis-sekvens, som løber frem mod midnat. Herudover vil vi arbejde med den ramme og det formål, som altid udgøres af et retreat: Nemlig at få mere kontakt til sin kerne, og de resurser, der ligger dér.
FORSKELLIGE YOGA-STILARTER OG BEVÆGELSESFORMER
Vores primære fysiske praksis er den klassiske hatha yoga. Og den hatha yoga, vi anvender har ekstra fokus på 2 områder:
1) Dels at få gang i et mere vitalt og dybt åndedræt.
2) Dels at udføre øvelserne med mere korrekthed.
Dvs. vi anvender en såkaldt holdningsbaseret hatha yoga. Formålet med det holdningsbaserede er dels at få mere ud af yogaen på et fysiologisk plan, da mange af kroppens dårlige vaner afbrydes og erstattes af mere hensigtsmæssige vaner. Dels er formålet at øge den generelle kropsbevidsthed. Men for at kroppen skal inspireres fra så mange vinkler som muligt, inddrager vi en del andre bevægelses-former: Bl.a. vinyasa/flow yoga, som tilsigter kvaliteter af flow og vitalitet. Yin yoga medtager vi, da det således bliver muligt at komme endnu længere ind i kroppen via de lange og dybe stræk, som laves liggende med musklerne afspændte.
Qi gong/thai chi benytter vi for at træne meditation i bevægelse; dvs. den meditative indstilling søges bibeholdt i bevægelserne. Bevægelserne i qi gong laves langsomt.
Dans og fri bevægelse bruger vi, så kroppen kan bevæge sig kreativt og ”ude af form”.
Endeligt benytter vi også øvelser fra pilates, for at få trænet områder i kroppen, som ellers ikke berøres af de øvrige praksis-former. Pilates-øvelserne sørger således for at hele kroppen – og dét er essentielt – bliver trænet samt at styrke- og power-elementet kommer endnu mere med.
MINDFULNESS, MEDITATION OG AFSPÆNDING
Den meditative praksis på dette retreat har tre hjørnesten.
1) Basal mindfulness. Mindfulness er en træning i at være til stede nu og her. Og at møde alt med accept. Denne praksis vil vi benytte igen og igen. Kodeordene er nærvær og afspænding. Dvs. vi vil arbejde med at træne vores evne til nærvær; men på en afspændt måde. Afspændingen er det andet kodeord i mindfulness-praksis. Vi kommer også til at beskæftige os med den basale teori og viden om mindfulness-praksis.
2) Den anden hjørnesten i det meditative kommer fra den grundmodel, Jes Bertelsen har anvist for meditativ praksis, kaldet femkanten. Dette er en model, som påpeger, at for at vores meditation skal blive så gunstig og balanceret som muligt, bør den indeholde brug af følgende fem indgangs-veje: Kroppen, åndedrættet, hjertet, bevidstheden og det kreative.
3) Den tredje hjørnesten består af energiarbejde, som indbefatter arbejde med chakraerne og hele kroppens energisystem. Energikrops-arbejdet er et meget anvendeligt system – også for helt nybegyndere. Det kræves derfor ingen forudgående kendskab til hverken chakraer eller healing. Når vi øger kontakten til energisystemet, øger vi samtidigt kontakten indadtil; mod vores kerne essensen. Derudover er der en stor og dyb afspænding i energiarbejde.
- ********************************************************
- *** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
- ********************************************************
- Events & Workshops
• Slings Essentials - bindeevævet i bevæge...
26/4/2024
• Sound of Yoga - Emily Hess®Klangyoga kur...
26/4/2024
• Blid yoga for alle - weekend retreat på ...
26/4/2024
• Weekend Retreat med Yoga, Solhilsen, Pra...
26/4/2024
• ELEMENTS of FLOW yogauddannelse...
26/4/2024
• Halvdags yoga-detox kursus 27.april kl. ...
27/4/2024
• HATHA & DRØMMEREJSE - FORÅR, SPIREN OG B...
27/4/2024
• 30-timers uddannelse: Basis Yin Yoga, Tr...
27/4/2024
- Se alle events & workshops
- Ugentlige Hold
26/4/2024
26/4/2024
30/4/2024
1/5/2024
1/5/2024
2/5/2024
- Se alle hold
Gratis E-bøger