Efterårs Retreat
| Arrangør: | PernilleB Yoga |
| Placering: | Maribo |
| Fra: | 11/9/2026 kl. 11:00 |
| Til: | 13/9/2026 kl. 12:00 |
| Antal visninger: | 505 |

Offline Retreat https://www.pernilleb.dk/offlineretreat/
Veje til Ro
D. 11-13 september 2026
Har du brug for ro? En pause? Tid til dig? Mange savner ro. Hverdagen løber afsted.
Og selvom du måske tager pauser, er det ikke ensbetydende med at du oplever ro.
Men mange af os ved ikke hvordan vi skaber det. Vi fordyber os i veje til ro, veje du kan tage med hjem til hverdagen. Enkle øvelser og genveje til ro.
På baggrund af vinter retreatet i januar 2026, er programmet forlænget, så vi starter fredag middag. Det giver mere ro, mere yoga og bedre tid til at lande.
Du kan se frem til tre dage og to overnatninger fyldt med skøn yoga, meditation, vejrtrækning, saunagus og måske et isbad? Fødder på den bare jord og hænderne plantet i noget Craft.
Meningsfuld selvforglemmelse.
DU FÅR
- Yogaweekend i naturskønne omgivelser
- 6 skønne yogaklasser - i alt mindst 9 timers yoga
- Aften hygge i vildmarksbadet
- Meditation
- Introduktion til vinterbadning og sauna gus
- Introduktion til craft psykologi
- Indkvartering på hyggeligt retreatcenter
- Sunde, veltilrettede måltider
- Tid til ro, fordybelse og refleksion
Der er mulighed for at bevæge sig mellem kulde og varme. Er du nybegynder får du en introduktion så du kan teste det af på en rar og tryg måde, er du erfaren, kan du blot hoppe med ned i det kolde og ind i varmen til dejlig sauna gus.
Meditation hjælper med at skabe mental klarhed og øger tilstedeværelsen i nuet, hvilket kan reducere stress og angst. Gennem meditation kan du lære at møde dig selv lige dér, hvor du er, med alt hvad du rummer.
Vi snuser også til Craft psykologi, kombineret med stilhed og vejrtrækning, så har du noget håndarbejde eller noget kreativt du godt kan lidt at nørkle med, så tag det gerne med.
Craftpsykologi og kreative processer er en vej til mental sundhed, ro og nærvær. For dig der tænker, håndarbejde og kreative aktiviteter, det er ikke mig!, så har jeg en simpel og let tilgængelig aktivitet med.
Retreatet byder også på:
- Nærende og velsmagende måltider
- Inspirerende samtaler og stilhed.
- Balancen mellem aktivitet og hvile, i dit eget eller andres selskab
Du bestemmer selv, hvor social du vil være, og hvor mange aktiviteter du vil deltage i. Dette er en weekend, der handler om dig og dit behov for ro.
YOGAEN
Yogaen er et mix mellem klassisk yin yoga, den mere kraftfyldte Yinpower, organisk open flow yoga og måske også lidt hvilende restorativ yoga.
Yogaen tilpasses til holdet, det betyder at jeg tilpasser undervisning i forhold til gruppens behov og energi. Der er også plads til kroppe, som har udfordringer - er du i tvivl, så kontakt mig.
Der er en fantastisk sal, med det yogagrej, vi skal bruge.
Læs mere her https://www.pernilleb.dk/offlineretreat/
- Events & Workshops
• Yoga og mindfulness på Sri Lanka | 19. f...
19/2/2026
• VinterRetræte på Vejlefjord Kur & Spa - ...
20/2/2026
20/2/2026
21/2/2026
• URBAN YOGA DAGSRETREAT – RENEW ✨...
21/2/2026
• Restorative Yoga Winter Series - Session...
22/2/2026
• Lydbad - Relax & Restore Soundbath Relax...
22/2/2026
• Fra Healing til Opvågning - Find Balance...
23/2/2026
-
Se alle events & workshops
Gratis E-bøger
1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95







