1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogaretreat med blid yoga, ansigtsyoga og funktionelt flow på Lesbos, Grækenland | 30. juni - 7. juli 2024

Arrangør:MUNONNE - Sisse Siegumfeldt
Placering:Molyvos, Lesbos, Grækenland
Fra:30/6/2024 kl. 10:00
Til:7/7/2024 kl. 13:00
Antal visninger:186

En uges yoga, meditation og fordybelse på den smukke græske ø Lesbos. Giv slip på hverdagens krav, lad stressen blive hjemme, og giv dig selv en uge til at ånde nuet ind og mærke livsglæden boble. På yogaretreat kan du gå virkelig i dybden med yoga og meditation og opleve den frihed og forandring det kan medføre.


Siden 2010 har jeg årligt taget til Lesbos og Milelja Retreat Center. Så skønt, roligt, dybt og nærende et sted finder man sjældent på denne jord. Vi har hele stedet for os selv, der er ikke andre gæster, kun fred og ro, skønhed og charme.

Vi starter dagen med guidet Meditation efterfulgt af Funktionelt Flow hvor vi går op i at styrke typisk svage områder, virkelig lære leddene godt at kende, udfordre kroppen på nye måder, og have det sjovt samtidig. Bevægelserne er noget af tiden kædet sammen i et flow, og niveauet tilpasses den enkelte deltager - begyndere som øvede er velkomne.

Tidligt på aftenen laver vi Hatha-yoga med fokus på tilstedeværelse, åndedræt, at komme helt ned i tempo og mærke hver eneste fiber i kroppen slappe af. Her er der flere lange stræk, liggende og siddende stillinger, ro og genopladning. Vi slutter af med afstressende og foryngende Ansigtsyoga og Afspænding. Hver dag har et tema, og vi arbejder med tankerne bag yoga i forhold til en almindelig hverdag og som et led i en personlig udviklingsproces.

Midt på dagen er der mulighed for at gå på stranden, vandre i naturen, stirre ud over det Ægæiske hav, eller nyde nuet i poolen hjemme på yogahotellet Milelja. En eftermiddag er fri, så man kan tage på en længere tur, hvis man har lyst, istedet laver vi meditativ yoga i stearinlysenes skær sent om aftenen.

Stranden nær Milelja er et af mine yndlingssteder på denne jord: der er helt fredeligt, ikke andet end vand, himmel, horisont og lyden af bølgerne. Den er dog stenet, men der er fine sandstrande lige i nærheden. Molyvos, som ligger 15 min. gang væk, er en hyggelig havneby på Lesbos' nordøstlige spids, med udsigt til Tyrkiet. Alle husene er bygget i natursten og byen slanger sig op af bjerget, med små stejle gader på kryds og tværs. Byen er fredet, hvilket vil sige at det ikke lovligt at bygge i moderne materialer, så der er ingen store hoteller eller discoteker. Molyvos har i gennem mange år været et yndet rejsemål for yogaentusiaster på grund af den smukke natur, de hyggelige små cafeer og tavernaer og den varme stemning.

​Underviser Sisse Siegumfeldt
Jeg har afholdt over 30 retreats siden 2009 – jeg elsker det simpelthen! At se mennesker “tø op”, slappe af, og komme til sig selv, tilbage til deres naturlige væren er ret fantastisk. Mine retreats er afslappede, hyggelige, sjove, vi lader livsglæden blomstre.  Man kan deltage der hvor man er, både hvad angår kropsligt niveau, eller hvor “dybt” man har i sinde at gå. Om det er egenomsorg, wellness eller mere dybtgående arbejde – det er op til dig, og det er alt sammen lige godt. At passe på sig selv er et meget vigtigt arbejde.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger