1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

I biografens dybe, stille ro - lær at meditere 🙏🏻

Arrangør:Mind Your Minutes
Placering:Ry
Fra:20/9/2025 kl. 10:00
Til:20/9/2025 kl. 12:00
Antal visninger:37

I biografens dybe, stille ro – en pause, der kan ændre din hverdag 

Lad vasketøjet stå. Læg mobilen væk. Sæt dig godt til rette i biografens bløde sæder og lad verden stå lidt stille. 

Forestil dig to timer uden krav, notifikationer eller støj. I et lydabsorberet rum, hvor du kan lære at finde ro midt i det hele.

Her i mørket, hvor tempo og støj dæmpes, får du to timer kun til dig selv. Et pusterum. En ny begyndelse. 

En introduktion til meditation – for begyndere og nysgerrige 
Alle kan være med. Du lærer, hvad meditation er, hvor det stammer fra, hvad forskningen siger – og hvordan bare 12 minutter om dagen kan give dig mere ro, fokus og overskud. 

Du kommer også til at:

Prøve fire forskellige teknikker og mærke, hvad der passer bedst til dig

Lægge en realistisk plan for, hvordan du får meditation ind i din hverdag

Lære de vigtigste principper for at få en vane, der holder – så du kan opleve varig ro, fokus og overskud

Tage hjem med fire guidede lydfiler, så du nemt kan komme i gang 

Hvorfor begynde nu?

Vi lever i en tid, hvor stilhed er en mangelvare. Mange oplever tankemylder, træthed, uro eller følelsen af ikke at slå til – og længes efter mere ro og nærvær, men ved ikke, hvor de skal starte. 

Meditation er en enkel og bæredygtig vej tilbage til dig selv. Det handler ikke om at blive en anden, men om at komme hjem til den, du er.

Så bliver det meget nemmere at navigere i hverdagens travlhed. Med det rette fundament kan du skabe en praksis, der holder. Og som giver dig overskud til det, der virkelig betyder noget. 
 

Underviser: Elna Bruun

Stifter af Mind Your Minutes, meditations- og yogalærer, stressbehandler og tidligere tv-tilrettelægger på DR. Senest har Elna været aktuel med podcasten Stå af ræset på DR Lyd. 
 

Hun formidler meditation med varme, faglighed og et jordnært glimt i øjet – og gør det nemt at komme i gang, uanset hvor du står i livet. 

Praktisk info:

Dato: Lørdag den 20. september 2025

Tid: Kl. 10.00–12.00

Sted: Ry Biograf, Kyhnsvej 4, 8680 Ry

Pris: 444 kr. inkl. moms og fire lydfiler 

NB: Biografen fyldes ikke op. Der er god plads omkring dig, så du kan lande ind i roen. 

Tilmeld dig nu ved at sende en mail til:elna@mindyourminutes.dk 

Giv dig selv en pause, der kan ændre din hverdag. Begrænset antal pladser. 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger