1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
Jul 2024: Byt til 24/3 2025
Kundeservice 72 28 95 95

AnsigtsYoga Workshop med Sisse Siegumfeldt

Arrangør:Blå himmel Yoga
Placering:Kula Yoga i Værløse
Fra:30/11/2024 kl. 13:30
Til:30/11/2024 kl. 15:30
Antal visninger:862

AnsigtsYoga Workshop

Lørdag d. 30. november, kl. 13.30-15.30 Med Sisse Siegumfeldt

Ansigtet er den del af kroppen vi kommunikerer med, og der flertallet af vores sanser sidder. Det afslører nemt om du er bekymret, udmattet og træt, eller om du er glad og fuld af energi. Ansigtet viser også typisk tegn på stress længe før de andre dele af kroppen får smerter eller dårlig funktion. Det kan altså blive din advarselslampe der lyser før mere alvorlige symptomer på langvarig stress viser sig.

Ansigtsyoga er præcis som det lyder: Det er træning for ansigtets 56 muskler – med helt specifikke øvelser, der ofte får hjælp af  hænder og fingre som modstand eller “vægte”. I ansigtsyogaen strækker og afspænder vi, så ansigtet glatter sig ud, men vi styrker også musklerne, så hele ansigtet løftes. Du kan få stor glæde af det hvis du fx. har spændingshovedpine, trætte øjne eller skærer tænder (megaeffektivt!), eller hvis du har tunge øjenlåg, spændingsrynker mellem øjenbrynene, eller Resting Bitch Face (ser bister ud, selv når du er glad).

Ansigtsyoga er altså også en naturlig måde at forholde sig til ansigtets ældningstegn, både spændingsrynker, indfaldne rynker og tyngdekraftsrynker – det virker inde fra og ud, ved at aktivere musklerne og stimulere gennemstrømningen, og derved collagendannelsen, i huden. På den måde giver ansigtsyoga et smukt, udtryksfuldt og levende ansigt og en effektiv og langsigtet slowaging.Og så er det også bare dejligt og beroligende at lære sin ansigtsmuskulatur at kende indgående. At udfordre nervesystemet ved at lære en “ny” del af kroppen at kende vil altid være spændende, nogen gange udfordrende, men også utrolig behageligt, i det man med det samme mærker den opfriskende effekt. Spændinger i ansigtets muskulatur påvirker ofte vagusnerven, der regulerer hele kroppens stressrespons, så når der kommer bedre plads og gennemstrømning i ansigtet, kan det mærkes beroligende overalt.

I workshoppen blander Sisse Ansigtsyogaøvelser med almindelig blid Hatha yoga, da det faktisk er overraskende intenst at lave ren Ansigtsyoga så længe. Vi laver også en øvelser for nakke, hals og skuldre, for det hele hænger jo sammen.Du får også et ansigtsprogram med hjem med øvelser til hjemmebrug.Du kan deltage i workshoppen uanset, om du har kendskab til yoga eller ej. Sisse vil guide dig grundigt og vi hygger os og har det sjovt med hvad vi kan og ikke kan med ansigtet. 

Workshoppen foregår i det smukke og rolige Kula Yoga i Værløse. Læs mere om Sisse Siegumfeldt, workshoppen og Ansigtsyoga på www.blaahimmelyoga.dk

TID: Lørdag d. 30. november, kl. 13.30-15.30

PRIS: 375,- kr.

TILMELDING: https://www.blaahimmelyoga.dk/vare/ansigtsyoga-workshop-med-sisse-siegumfeldt-d-30-11/


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger