UDSOLGT - Yogarejse til Pollensa Bay Mallorca
Arrangør: | Charlotte Pape |
Placering: | Pollensa Bay |
Fra: | 6/6/2023 kl. 13:00 |
Til: | 13/6/2023 kl. 16:00 |
EVENT ER AFHOLDT | |
Antal visninger: | 374 |

Rejs med Charlotte Pape til den smukke Pollensa Bay på Mallorca til en uges yogaferie i skønne omgivelser.
På rejsen dyrker vi yoga to gange dagligt på græsset med mulighed for skygge. Undervisningen er baseret på Hatha og Yin yoga. Vi starter hver dag med yoga, åndedrætsøvelser og afspænding. Inden aftensmaden undervises der i Yin eller Hatha yoga efterfulgt af afspænding.
Hatha yoga lægger vægt på fysiske øvelser (asanas), styrke, balance, åndedræt, koncentration og afspænding, hvilket øger sundhed og livskvalitet - såvel fysisk som psykisk. Der arbejdes med de klassiske stillinger, kroppen rettes ind og en større kropsbevidsthed opnås.
Yin yoga handler ikke om at oparbejde styrke og stærke muskler, men snarere om at afspænde, give slip og strække bindevævet med en mere fleksibel og let krop til følge. Yinstrækket holdes oftest 3-5 minutter. Du bruger aktivt dit åndedræt og giver slip i din krop og dit sind.
Du kan være med uanset dit niveau, da der er hjælpemidler og assistance i yogastillingerne.
VIGTIG INFO
Medbring egen yogamåtte samt to yogaklodser, bælte på min. 2,5 m og et lille tæppe.
Midt på dagen kan du nyde din ferie med afslapning på stranden, slentreture langs havet, eller i området omkring hotellet. Alcudias charmerende gamle bydel ligger cirka 1 km. fra hotellet og byder på smalle gader og et hyggeligt torv med restauranter og små butikker samt et lokalt marked. Vandring er en god måde at opleve naturen på, og i nærheden af hotellet findes flere vandreruter, bl.a. til Ermita de la Victoria, som er en krævende vandring, der kræver god kondition. Til gengæld bliver man belønnet med den mest fantastiske udsigt, når man når frem.
SUP er en type vandsport, der er nem at lære og passer til alle - en perfekt aktivitet, hvor du kan kombinere afslapning i solen med træning af balance og styrke. SUP-board kan lejes i nærheden af hotellet. Du kan også leje en cykel på hotellet, og køre ud i det blå.
Om aftenen mødes de der har lyst til fællesspisning i hotellets restaurant. Her serveres god mad i hyggelige omgivelser. Ønsker du at deltage i fællesspisning anbefales det at bestille halvpension, som også inkluderer drikkevare til maden. Alternativ kan man købe a la carte i restauranten, eller besøge en af de mange gode restauranter i den gamle bydel ca. 1 km. fra hotellet.
UNDERVISER
Charlotte Pape er underviser på rejsen.Charlotte er uddannet på Dansk Yogas to-årige uddannelse i 2005 og har flere efteruddannelser, blandt andet Yin og Aerial og KAY børneyoga. Hun har haft eget yogastudio og har undervist på ugentlige hold, weekendophold og yogaferier i 17 år. Charlotte og undervisningen er uformel og kendetegnet ved god energi krydret med både power og omsorg.
HER SKAL DU BO
Sunprime Pollensa Bay ligger i et fredfyldt område med fantastisk udsigt over havet, blot få skridt fra stranden i Pollensabugten på Mallorcas nordøstkyst.Alcudias charmerende gamle bydel ligger ca. 1 km. fra hotellet og byder på smalle gader og et hyggeligt torv med restauranter og små butikker samt et lokalt marked
PRAKTISK INFORMATION OM REJSEN
Prisen er 7.495,- pr. person
I prisen indgår:
Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
Mad ombord på flyet
30 kg bagage på flyet
Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
Delt dobbeltværelse
Yogaundervisning
Tillæg
Bo alene i værelset: fra 2.500,-
Alternativt kan du dele værelse med anden deltager fra gruppen af samme køn. Spies sætter jer sammen som det passer bedst.
Skatter og afgifter: Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.
OM FLYREJSEN
Vi flyver med Sunclass Airlines
Afrejse 6/6 fra Aalborg kl. 16.00, ankomst på Mallorca kl. 19.00
Hjemrejse 13/6 fra Mallorca kl. 11.20, ankomst i Aalborg kl. 14.30
Afrejse 6/6 fra Billund kl. 07.20, ankomst på Mallorca kl. 10.10
Hjemrejse 13/6 fra Mallorca kl. 20.20, ankomst i Billund kl. 23.15
Afrejse 6/6 fra København kl. 07.00, ankomst på Mallorca kl. 09.55
Hjemrejse 13/6 fra Mallorca kl. 20.15, ankomst i København kl. 23.15
Læs mere og tilmeld dig her:
https://www.spies.dk/sport/yogarejser/mallorca-charlotte-pape-6juni23
- Events & Workshops
11/5/2025
• Lydbad med gongs og syngeskåle
11/5/2025
11/5/2025
• ❤️ Mors dag Yogaworkshop ...
11/5/2025
11/5/2025
• Workshop: Morsdag nydelse - Restorativ y...
11/5/2025
• Svadhisthana - det 2. Chakra
11/5/2025
• Herregårds Yinyoga Retreat m silence og ...
11/5/2025
-
Se alle events & workshops
- Ugentlige Hold
13/5/2025
• Yoga og Meditation begynderhold...
14/5/2025
15/5/2025
15/5/2025
15/5/2025
• Outdoor Yoga for Every Body at Kongens H...
15/5/2025
-
Se alle hold
Gratis E-bøger