Yoga for alle
Arrangør: | AOF Amager |
Placering: | Tårnby |
Fra: | 9/1/2025 kl. 10:00 |
Til: | 19/6/2025 kl. 11:30 |
Antal visninger: | 1057 |
Yoga med let hensyn hos AOF Amager
Dette hold er for dig, der har brug for lettere hensyn. Det kan være din skulder, knæ e.l. der driller, alderen har gjort dig slap og usmidig, du er stresset eller har andre lettere behov for hensyn. For på dette hold laver vi både traditionelle yogastillinger og yogaflows. Du vil opleve både at få sved på panden, men også få nogle gode dybe stræk. Derfor forventes det også, at du selv kan komme op og ned fra gulvet, at du kan sidde på gulvet med hjælp fra puder og lignende, og at dine udfordringer ellers ikke er for store.
Da det er et hensynstagende hold bliver der taget hensyn til dine behov og passet godt på dig.
Hvornår er det?
Hver torsdag kl. 10:00-11:30, fra den 9. januar til den 19. juni, undtagen i skolernes ferier.
Små hensyntagende hold
Dette hold er et hensyntagende hold og i bund og grund, betyder det, at du har brug for lidt ekstra hensyn. Det kan være, at du har ondt i ryggen, har stress, problemer med knæene, fået en ny hofte, eller måske er du overvægtig. Grundene kan være mange og din grund til at vælge et hold med hensyn er helt okay.
På vores hensyntagende hold er der kun plads til 7-8 deltagere, så derfor, er der ekstra opmærksomhed på hver elev, og der kan laves om på stillingerne, så de passer til holdets og dine behov.
Hvem underviser?
Det gør Jonas. Han har en af Danmarks længste og grundigste yogauddannelser gennem Dansk Yoga, og underviser på en måde, hvor alle kan være med – og altid på dansk.
Vi mødes her
Dette hold er et af flere hold i Kastrup, som vi har i samarbejde med AOF Amager på Kastrupvej 326, 2770 Kastrup.
Hvad koster det?
19 gange undervisning for 1975 kr., eller 1086 kr., hvis du er efterlønsmodtager, pensionist eller arbejdsledig i Tårnby kommune.
Tilmelding
Yoga med let hensyn - amagerbroyoga.dk
- Events & Workshops
• UDSOLGT! Yogaretreat på Åkulla Resort Sv...
22/11/2024
• Et lys i novembers mørke - Yoga retreat ...
22/11/2024
• Energiens kilde Weekendkursus
22/11/2024
23/11/2024
• Oplev Yoga, afslapning og fællesskab i S...
23/11/2024
24/11/2024
• YIN SPECIAL - Brace For Impact 💜...
24/11/2024
24/11/2024
- Se alle events & workshops
Gratis E-bøger