1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Sensommer-retreat på Møn

Arrangør:Yoga Amager
Placering:Møn
Fra:29/8/2025 kl. 16:00
Til:31/8/2025 kl. 12:00
Antal visninger:288

Yogaretreat på Møn 2025
- forlæng sommeren og tag med på sensommer-retreat

Early bird inden 1. maj 2025: spar 300 kr.

Yogaretreat på Møn 2025: Et retreat er et sted, hvor du kan trække dig tilbage for at finde ro og plads til fordybelse. 

På dette sensommer-retreat på Møn får du mulighed for at slippe hverdagen, rutinerne og forpligtigelserne for en stund.  

For dig der er ny til yoga er det er også en oplagt mulighed for at kickstarte din yogapraksis og blive fortrolig med yogaen.

Og for dig der har erfaring med yoga er det god mulighed for at gå dybere i din yogapraksis. 

Vi bruger sensommeren, yogaen, naturen, havet og saunaen til at forlænge sommeren, og suge det sidste varme, lys og energi til os, så vi bliver klar til at møde efteråret med alt det det kommer med.

Et sensommer-retreat giver dig mulighed for at opnå ro, balance, nærvær, fordybelse og selvomsorg. 

Du får: 
-2  overnatninger i enkelt eller dobbeltværelse
- Lækker, inspirerende vegetarisk mad tilberedt af kok 
- 4-5 yogaklasser
- Guidet tur i Møns skønne natur
- Havdyp og sauna ad libitum

Rammerne

Vi skal tilbringe weekenden på Strandgaarden på Møn. 

Her er beliggenheden helt i top: Bare halvanden time fra København, 15 min. fra Møns Klint og et stenkast fra stranden og vandet, hvorfra vi kan bade og nyde varmen fra saunaen. 

Selve huset er en ældre stråtækt gård og her er sommerhus stemning og charme for alle pengene. 

Vi bor i delte dobbeltværelser 2-3 personer eller enkeltværelser mod tillæg.

Vi deler husets 3 toiletter og 4 bad.  

Vi starter begge morgener i stilhed, så vi får en rolig start på dagen uden for mange indtryk og udtryk.

Yogaen finder sted i den fine yogasal eller ude i den skønne have, hvis vejret tillader det. 

Der er ubegrænset adgang til saunaen under hele opholdet. 

Maden

Alle måltider er inkluderet og består eksempelvis af (kan ændres):

-2 x brunch
- Eftermiddagssnacks/kage
- 2 x frokost (den ene to-go søndag)
- 2 x middag

Du kan glæde dig til maden, som bliver lavet af Annika Herter fra Living Naturally.

Det bliver lækker, inspirerende vegetarisk mad med udgangspunkt i årstidens råvarer. 

Har du allergi/intolerance for særlige fødevarer, tages der så hvidt muligt højde for dette, blot du oplyser det ved tilmelding. 

Det praktiske

- Tid og sted
Vi skal tilbringe weekenden på Strandgaarden på Møn, Bundgarnet 45, 4780 Stege. Det tager ca. halvanden time at komme dertil fra København.

Vi mødes fredag den 29. august 202 kl.16 og slutter søndag den 31. august 2025 ca. kl. 12

- Målgruppe
Programmet tilpasses efter deltagerne, der melder sig. Der vil dog være en blanding af både lidt fysisk krævende yoga og helt blid yoga, så du skal kunne deltage i begge dele. Jeg er optaget af, at det skal være en god oplevelse at deltage, så er du i tvivl, om det er noget for dig, så kontakt mig endelig.

- Yogaen
Der vil være mellem 6-7 timers yoga i løbet af weekenden, som er et mix af klassisk hatha yoga, vinyasa/flow, blid yoga, restorativ yoga og yoga nidra.

- Værelser
Vi bor primært i delte dobbeltværelser 2-3 personer sammen og enkeltværelser mod et tillæg på 500 kr. Du skal selv medbringe sengelinned og håndklæder.

- Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen. Men jeg vil gerne stå for at koordinere samkørsel i det omfang, det er muligt. Så skriv gerne om du kører i bil og kan have nogle med/eller ønsker en kørelejlighed.

- Pris
Early bird inden 1. maj 2025: 3995 kr. (herefter 4295) inklusiv yoga, mad, indkvartering i dobbeltværelse, sauna og havdyp (+ 500 kr. for enkeltværelse). Transport til og fra Møn er ikke inkluderet. Medbring selv sengelinned og håndklæder.

- Betingelser
Afmelding: Fortryder du din tilmelding senest den 1.juli 2025, refunderes deltagerbetalingen (undtagen depositum). Fortryder du senere end dette, skal det fulde beløb betales og pengene refundere ikke. Du kan læse alle betingelserne under handelsbetingelser

- Tilmelding
Du tilmelder og betaler i webshoppen her


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger