1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Foredrag: Yoga og Livsglæde med Mari Nordstrøm

Arrangør:Yoga Amager
Placering:København S
Fra:15/9/2024 kl. 13:00
Til:15/9/2024 kl. 15:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:180

Foredrag: Yoga & Livsglæde

Måske har du allerede oplevet hvordan kroppen kan føles lettere og humøret højere efter yoga?

Netop dét dykker vi ned i, når vi mødes til foredraget Yoga & Livsglæde hos Yoga Amager i september.

Foredraget er for dig, der vil vide mere om, hvordan du kan bruge nogle af yogaens mange værktøjer – på og udenfor yogamåtten – til at finde ind i en større grad af balance, så livsglæden kan få fylde.

Glæd dig til at høre mere om yogafilosofi og -psykologi set med yogaterapeutiske briller, om at vælge de rigtige yogaøvelser til (og fra) og om hvordan du på en overskuelig måde kan drysse din dag med yoga.

Du vil selvfølgelig også få enkle, konkrete og venlige øvelser med hjem. 

Vi serverer en kop te og lidt snacks. 

Om Mari Nordstøm

Mari Nordstrøm er en af vores allerdygtigste yogalærere herhjemme.

Hun er certificeret yogaterapeut med 15 års erfaring.

Hun skrev sit yogaterapeutiske speciale med fokus på depression, angst og kroniske smerter. Siden da har Mari fordybet sig videre indenfor både yogaterapien, flere former for kropsterapi og samtaleterapi hos forskellige undervisere rundt omkring i verden.

Sideløbende med sit virke som terapeut har Mari haft flere yogastudier i København.

Hun står blandt andet bag Sattva Yoga; et yoga- og kursuscenter, hvor hundredvis af yogalærere har uddannet og videreuddannet sig igennem årene.

Mari har et mildt, imødekommende og varmt væsen. Hun er afsindig vidende og kompetent og en virkelig dygtig formidler, som formår at gøre det hun fortæller om levende og konkret på en og samme tid. 

Glæd dig til at møde Mari og lappe lidt af al hendes viden i dig. 

Læs mere om Mari Nordstrøm 

Det praktiske

MÅLGRUPPE
Foredraget er for alle, der interesserer sig for yoga, fysisk og psykisk velvære. Du behøver ikke have erfaringer med yoga. Foredraget foregår siddende på en stol.

TID
Den 15.september 2024 kl. 13-15.30.

STED
Yoga Amager, Ebertsgade 2, 2. sal, 2300 København S - 180 meter fra Amagerbro Metro Det er muligt at parkere i området.

BETINGELSER
Din tilmelding er bindende og pengene refunderes ikke.
Bliver du forhindret, er du velkommen til at sælge din plads til en anden, bare du giver mig besked.

PRIS
375 kr. som bookes og betales her


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor: