1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

3 dages yogaretreat på Herregård ved Gisselfeld, Haslev | 30. oktober - 1. november 2020

Arrangør:MUNONNE - Adventure Heart
Placering:Gisselfeld, Haslev, Danmark
Fra:30/10/2020 kl. 14:00
Til:1/11/2020 kl. 12:00
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:404

Tag en pause fra hverdagens hektiske tempo og kom med på denne skønne yoga-weekend til et vidunderligt sted og få en unik yoga oplevelse i smuk natur. Husets hyggelige atmosfære og idylliske beliggenhed skaber de ideelle rammer for et yoga retreat, hvor formålet er at finde fred og ro og genskabe balance i krop og sind. Stedet lægger op til fordybelse og er indrettet med fokus på, at der skal være rart at være, så man kan slappe af, trække vejret og nyde livet. Plej din krop og sjæl og få fornyet energi under dygtig vejledning fra yogalæreren.


Under dit yogaophold har du også mulighed for at være i det aktive hjørne. Du kan blandt andet tage en løbetur i den smukke og dyrerige Hesede skov, besøge Gisselfeld Kloster, tage en tur i Skovtårnet og nyde den smukke udsigt eller brænde kalorier af på klatrebanerne hos Camp Adventure. Mulighederne er mange, og du sætter selv grænser for, hvilken type weekend du har brug for.

Herregårdens store områder lægger ligeledes op til fordybelse og afslapning. Sæt dig på terrassen med en god bog – og med en udsigt over den smukke have og med dådyr, der går og græsser, bliver det ikke mere afslappende.Der er lagt op til 3 dejlige dage med yoga hver dag i denne weekend på den dejlige lille herregård. Jeres yogalærer Karen Loy har sammensat et dejligt og alsidigt yogaprogram, hvor I vil blive udfordret på styrke og smidighed og samtidigt får opbygget styrke i muskler og balance. Yogaen foregår i “Galleriet”, som husets store rum kaldes med udgang til balkon og udsigt over parken og i en rolig atmosfære.

Yogaen på vores ophold er for alle niveauer.

Fredag:
Fra kl. 14.30 Muligt at checke ind
Kl. 15.00-16.00 Velkomst med kaffe/te og kage/snack
Kl. 16.30-18.00 Hatha Yoga – yoga tilpasses den enkeltes niveau
Kl. 19.00-20.00 Aftensmad
Kl. 20.30-21.30 Aftentur og meditation

​Lørdag:
Kl. 07.30-09.00 Morgen Yoga – din bedste start på morgenen
Kl. 09.30-10.30 Brunch med friskbagte boller, æg, yoghurt, müsli, ost og frugt m.m.
Kl. 10.30-15.30 Valgfri udflugter eller afslapning på herregården. Der er mulighed for at tage på en udflugt til skovtårnet (ca. 4 km) med en fantastisk udsigt over Midtsjælland. Du kan fornøje dig i Camp Adventure eller besøge Gisselfeld Kloster slotspark, som kun ligger 1,5 km fra Hesede Hovedgård. 
Kl. 15.30-16.00 Eftermiddagskaffe/te og snack
Kl. 16.30-18.30 Yin Yoga
Kl. 19.00-20.00 Aftensmad
Kl. 20.30-21.30 Det filosofiske hjørne med Karen – I skal dykke dybere ned i Karens livsfilosofi og hvordan du kan øge din vitalitet og helbred til et højere niveau. I runder af med en meditation.

Søndag:
Kl. 07.30-09.00 Morgen Yoga
Kl. 09.30 Check ud fra værelserne
Kl. 10.00 Brunch med friskbagte boller, æg, yoghurt, müsli, ost og frugt m.m.
Kl. 12.00 Farvel og tak for denne gang

På vejen hjem har du nu også mulighed for at besøge ovennævnte skønne steder.
Holmegård Glasværk Museum ligger ca. 10 km væk og er også et besøg værd.
*Tidspunkterne i programmet er vejledende, og der tages forbehold for ændringer.
 

 

 

 

 

 

 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger