200-timers yogalæreruddannelse @ YOGAMUDRA, fredagshold
Arrangør: | YOGAMUDRA |
Placering: | Gadevang, 3400 Hillerød |
Fra: | 11/4/2025 kl. 08:30 |
Til: | 9/1/2026 kl. 17:30 |
Antal visninger: | 1534 |

Y O G A L Æ R E R U D D A N N E L S E
200 timer, Yoga Alliance godkendt
Er det i 2025, at drømmen om en yogalæreruddannelse skal blive til virkelighed?
Vi har undervist siden 2001 og står bag Danmarks ældste 200-timers Yoga Alliance godkendte yogalæreruddannelse – vi har uddannet dygtige yogalærere siden 2011.
Uddannelsen er...
• For dig, der sætter pris på små hold og det nærvær og den individuelle opmærksomhed, det giver plads til.
• For dig, der sætter pris på undervisere, som nok har lang erfaring, men ingen firkantede svar.
• For dig, der har tid og stor lyst til at fordybe dig i yogaens univers fra mange indgangsvinkler.
• For dig, der drømmer om at dele din passion for yoga med andre og også gerne vil være særdeles godt rustet, når du springer ud som yogalærer.
Mange tager vores uddannelse for at fordybe sig i yoga og egen praksis som selvomsorg og -forkælelse. Mange har efterfølgende glæde af at undervise i yoga som et bijob ved siden af anden beskæftigelse, simpelthen fordi det er en meningsfuld fornøjelse at dele en nærende yogastund med andre. Du kan altså føje yogaen til de kompetencer, du allerede har. For nogle har uddannelsen været afsæt til en helt ny karriere med yoga i centrum. Nogle har startet nye yogastudier, og nogle uddanner nu selv nye yogalærere.
Du er varmt velkommen, uanset hvad din motivationen er.
Vores hold er små med maksimalt 10 deltagere. Undervisningen foregår i vores fredfyldte yogastudie i Gadevang (3400 Hillerød), som er omgivet af smuk natur og Gribskov.
OBS: Vi er startet 28. marts, men der er god plads til flere yogalærerspirer – så du er meget velkommen til at springe på holdet fra 4. april (2. mødedag) eller 11. april (3. mødedag og sidste chance).
Vi mødes kl. 8:30-17:30:
• 28. mar. (fredag)
• 4. apr., 11. apr. og 25. apr. (fredage) .. Hop på holdet i april!
• 9. maj og 23. maj (fredage)
• 6. jun. og 20 jun. (fredage)
• 15. aug. og 29. aug. (fredage)
• 12. sep. og 26. sep. (fredage)
• 10. okt. og 24. okt. (fredage)
• 7. nov. og 21. nov. 2025 (fredage)
• 5-6. dec. 2025 (fredag og lørdag, eksamen)
• 9. jan. 2026 (fredag, eksamen)
Læs alle detaljer omkring indhold og hvordan du reserverer en plads på yogamudra.dk/uddannelse.
• • •
En kæmpe anbefaling til YOGAMUDRA herfra! Yogauddannelsen hos Bodil og Peter har været transformerende for mig og har i den grad udvidet min egen yoga/meditationspraksis og kropsforståelse. Dette er en yogauddannelse, som tilrettelægger et undervisningsrum med stor grundighed, indblik og udblik, nærvær og tryghed igennem hele forløbet. Vi har dykket ned i vejrtrækning, meditation, stillinger, sekvensering, rollen som yogalærer, anatomi og meget mere. Vi har haft mange inspirerende og spændende snakke undervejs, og det har været en stor berigelse at lære mine med-aspiranter at kende. Jeg er dybt taknemlig og glad for at have taget netop denne yogauddannelse hos YOGAMUDRA. – Hedda B.
Bodil og Peter formår at gøre yogaen til en rejse i egen krop. Jeg har sluppet gamle vaner og fordomme og trådt ind i et filosofisk yogaunivers, hvor den ærlige, individuelle og nærværende yogapraksis får plads til at udvikle sig. Jeg kan nu trække vejret – både naturligt og kontrolleret – i takt med kroppens bevægelser og flyvende tankeskyer. YOGAMUDRAs yogalæreruddannelse er det mest ærlige, jeg har givet mig selv i gave. Dyb taknemmelighed og kærlighed til yoga, takket være Bodil og Peter. – Catrine S.
Jeg har fået utrolig meget ud af forløbet. Jeg gik ind i det med forventning til en spændende professionel rejse og ny retning i mit liv, men det endte med i den grad også at blive en dyb personlig rejse og transformation. Læren om yogafilosofien har virkelig gjort indtryk på mig og på den måde jeg tænker og begår mig i verden. På trods af at jeg i forvejen var et relativt roligt menneske, har jeg fundet en ny indre ro, styrke og tillid til mig selv gennem dette forløb. Jeg har derudover også lært at mærke og forstå min krop på en helt ny måde og ønsker brændende at give den viden og forståelse videre til andre. Jeg er overbevist om at I er et af Danmarks bedste steder at uddanne sig til yogalærer og jeg er så taknemmelig for at være landet hos jer. Tak for hele rejsen! – Marie T.
Jeg havde ikke planer om at blive yogalærer, men ønskede at gøre noget godt for mig selv. Og dét var det – det bedste jeg gjorde for mig selv i 2023. Det, at gøre noget der udelukkende var drevet af lyst og ikke pligt, og at opleve at hverdagen sagtens kunne hænge sammen, selv om jeg tog en dag ud til mig selv en gang hver anden uge, var en skøn opdagelse. Tænk, måske kan man gøre noget andet end man plejer, noget lystfuldt, uden at det hele ramler af den grund. – Udover asanas, pranayama og meditation, så var især yogafilosofien vidunderlig og meningsfuld og givende at dykke ned i, og meget brugbar også i 2023. Og sidst, men ikke mindst var det skønt at møde nogle dejlige mennesker og dele en fælles rejse og interesse med i et kærligt og omsorgsfuldt rum. At uddannelsen løb over næsten ¾ år, fra marts til december, var vidunderligt – at alting fik tid til at lagre og bundfælde og finde plads i en hverdag. Meget anbefalelsesværdigt, også selvom man ikke har planer om at skulle være yogalærer. – Nanna B.
Se flere anmeldelser på yogamudra.dk/uddannelse.
• • •
- Events & Workshops
• Forny krop og sind: 4 dages yoga & vandr...
2/4/2025
• YOGA & VANDRE RETREAT I SMUKKE TOSCANA...
2/4/2025
• ÅNDEDRÆT OG STRESS Pris: 50 kr....
2/4/2025
• Bodyfulness-retreat til Skoven Kalder i ...
3/4/2025
• Cacao ceremoni & breathwork workshop ...
3/4/2025
• Det gode kvindeliv efter menopausen - We...
4/4/2025
• Forårs YOGA & SPA retreat 4. - 6. april ...
4/4/2025
• Yogaretreat i Vordinborg for alle 4-6 Ap...
4/4/2025
-
Se alle events & workshops
- Ugentlige Hold
3/4/2025
4/4/2025
5/4/2025
• Yoga For Dummies - Introforløb
5/4/2025
6/4/2025
10/4/2025
-
Se alle hold
Gratis E-bøger