1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
Jul 2024: Byt til 24/3 2025
Kundeservice 72 28 95 95

FREDAGSRO med yoga

Arrangør:Rikke Kobæk
Placering:Amager, København
Fra:10/1/2025 kl. 14:00
Til:10/1/2025 kl. 17:00
Antal visninger:59
Fredagsro med Yoga" er en tre timers yogaevent, hvor vi med blidhed arbejder kroppen ind i ro og hvile.

Du vil opleve at få bevæget hele kroppen og blidt blive guidet gennem yogastillingerne, at blive talt til ro i restorative og hvilende stillinger for til slut at hvile i en lang afspænding.

Hensigten med "Fredagsro med Yoga" er at skabe en oplevelse, hvor du lader ugen bag dig og finder ro i krop og nervesystem.

Jeg bruger undervejs lyd, klang og duft af enkelte æteriske olier til at fordybe din ro og afslapning.

Der vil være te på kanden og en lille snacks og plads til refleksion inden du sendes ud i december aftenen til din weekend.

Der kræves ingen forudsætninger for at være med udover lysten til at begynde din weekend med at mærke kroppen og finde ro og hvile.

Eventet finder sted hos Yoga Amager, Ebertsgade 2, 2.sal, 2300 København S


Prisen for at være med er 350,-

Hvis du tilmelder dig sammen med en veninde, din søster, din mor, far eller nabo, så får I begge rabat og betaler ialt 650,-

Du tilmelder dig ved at sende med en sms på 26742694 eller ved at sende mig en mail på info@rikkekobaek.dk


Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Tilmelding er bindende og gældende ved betaling.

Der gives ikke penge retur, men du er velkommen til at give din plads videre til en anden.


Om yogaen:
Den yoga du her bliver præsenteret for er rolig, grundigt guidet. Vi bevæger kroppen igennem med særligt fokus på at løsne op i skuldre, ryg og hofter inden vi lander i de restorative og hvilende stillinger.

Restorativ yoga, er yoga, hvor du bliver lagt i støttede og hvilende stillinger. Du vil blive støttet af tæpper og puder, så din krop hviler godt. Det hjælper dit nervesystem med at falde til ro og slappe af.


Æteriske olier:
Jeg bruger til dette event æteriske olier til at understøtte din fordybelse og afslapning. Æteriske olier er naturens visdom på flaske og betegnes ofte som ordløs terapi. De olier jeg bruger er fra doTerra, hvilket er en garant for, at de er helt rene.

Lyd:
Du vil til eventet opleve lyd fra syngeskåle, klokkespil og sang. Som med olierne bruger jeg lydene til at understøtte din fordybelse og afslapning.


Velkommen til en stemningsfuld, rolig og fordybende fredageftermiddag, hvor du inviteres til at finde ind til dig selv.


Jeg glæder mig til at se dig!

Kærligst,
Rikke

Om mig:
Med en baggrund som pædagog, psykoterapeut og yogalærer underviser jeg børn og voksne i nærværende yoga.
Du kan se mere til mig på:
www.rikkekobaek.dk

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger