1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Mindful Yoga - meditativt slow flow

Arrangør:Mindful Coaching & Yoga - Mille Hvidbak
Placering:Aarhus C
Fra:13/8/2020 kl. 17:00
Til:13/8/2020 kl. 18:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:989

Kære du

Du er meget velkommen til Mindful Yoga, hvor du vil møde nogle af de allersødeste kvinder i Århus i en lille gruppe (maks. 10), og praktisere meditativ yoga i smukke og trygge rammer.

 

HVAD ER MINDFUL YOGA

Mindful Yoga er en blød og meditativ yoga-praksis, hvor vi vil arbejde med simple og blide flows, der inviterer til mindful nævær i kroppen. Vi fordyber os i sansning og lytter til de indsigter, der bor i kroppen. Indsigter der ikke skal oversættes til sprog, men blot mødes i bevidst nærvær.

Med langsomme organiske bevægelser, hjælper vi kroppen og sindet til bevægelse med lethed og overgivelse ind i frigørende stræk. Du vil opleve at få aktiveret hele din krop, at få strukket og løsnet spændte muskler og opnå en øget balance. Af og til inddrager jeg elementer som Reiki healing og æteriske olier, og det hele foregår til et lækkert lydspor af sjælfuld musik.

Vi afslutter hver klasse med at finde ind i dyb afspænding, hvor kroppen får ro til at integrere virkningen af vores praksis. Af og til vil jeg fordybe afspændingen med en lille meditation.

Til alle klasser har jeg afsat et kvarter, hvor du kan stille spørgsmål til dagens praksis og evt. bede om forslag  til en passende hjemmepraksis

.

MINDFUL YOGA TIL DIT EFTERÅR

I efteråret 2020 vil der være Mindful Yoga hver torsdag kl. 17.00-18.30  

Vi starter 13. august og har sidste session 10. december. 

24/9 og 15/10 er aflyst, da jeg er på retreat i hhv. Portugal og Provence.

Det koster 1900 kr. for alle 16 sessions af 90 min.

 

TILMELD DIG DIREKTE HOS MIG PÅ 29722887

 

SÆRLIGT HOS MINDFUL YOGA AARHUS

  • Du bliver en del af en gruppe på maks. 12 deltagere
  • Du vender tilbage igen og igen til ansigter du kender
  • Du praktiserer og udvikler din Yoga i smukke, nærende og trygge rammer
  • Jeg lærer dig og din krop at kende og følger dig nært med instruktion og vejledning

 

 

MINE GÆSTER SIGER

CAMILLA KAN NOGET HELT, HELT SÆRLIGT

“Camilla kan noget helt, helt særligt. Jeg deltog i nogle få yogaklasser tilbage i 2015, og jeg kan stadigvæk høre hendes blide stemme, mærke den ro hun og hendes klasser gav, og huske musikken, som hun spillede og den stemning hun skabte. Jeg håber, at jeg igen kan få tid til at være med til hendes yoga-forløb og retreats.”

Annette Haugen

 

CAMILLA ER MIN FORTRUKNE YOGA INSTRUKTØR

“Camilla har en god udstråling, et varmt sind og er altid smilende. Hendes tilgang til undervisningen er meget professionel og personlig, da hun altid er opmærksom på deltagernes individuelle behov. Man bliver grundigt instrueret i at udføre yoga stillingerne korrekt. Camilla er min fortrukne yoga instruktør blandt de mange instruktører jeg gennem tiden er blevet undervist af.”

Kim Kashi, Teknik og Miljø

 

FANTASTISK YOGA ♥

“Jeg er så glad for at min hårdt arbejdende og ømme krop har det så fantastisk efter have været til yoga hos Camilla. Jeg plejer at være sådan lidt øm i ben, ryg og skulder om morgen, men ikke dagene efter endnu en tur mindful yoga. Elsker også den dejlige afslapning efter som Camilla er helt fantastisk til. Jeg bruger flere gange at tage en dyb indånding og huske den dejlige afslappet fornemmelse kroppen havde sidst. Det er skønt ♥ ♥ ♥”

Christina Kjær, indehaver af tøjbutikken ‘Pigen & basunen’

 

CAMILLA ER MEGET KOMPETENT OG UDSTRÅLER EN SMITTENDE RO OG HJERTEVARME

Jeg har været heldig at opleve yoga hos Camilla.. Camilla er meget kompetent, og udstråler en smittende ro og hjertevarme. Det skinner tydeligt igennem at yoga og mindfulness er en integreret del af Camillas væren, og det lykkes hende på den fineste og roligste manér at få os nybegyndere til at lykkes med bl.a. hovedstand, hvilket jeg ikke troede jeg evnede med min sparsomme yoga erfaring.Jeg kan varmt anbefale Camilla. Hun er meget erfaren og dygtig . Og helt generelt et dejligt væsen.

Rikke Kirk, Potentialejægeren.dk

 

CAMILLA ER EKSTREMT KOMPETENT TIL DET, HUN LAVER – SAMTIDIG HAR HUN EN BEFRIENDE, NATURLIG OG AFSLAPPET MÅDE AT VÆRE PÅ

Den form for yoga Camilla udøver, er den helt rigtige for mig, og er guld værd for både krop og sind. Jeg kan VARMT anbefale mindful-yoga. Jeg har nydt holdets størrelse, de dejlige lokaler, latter og afslappethed kombineret med seriøs læring. Camilla er både ekstrem kompetent til det, hun laver – samtidig har hun en befriende, naturlig og afslappet måde at være på. Hun har en unik sans for at “se og mærke” lige præcis, hvor hver enkelt deltager er.

Dorthe Isadora Clausen, fysioterapeut

 

GÅR FRA HVER TIME HELT OPFYLDT AF RO OG VELVÆRE

Blandingen af yoga og mindfulness på Camillas timer er så fin og det er tydeligt, at fundamentet for at undervise i begge dele er solidt. Og så har hun en supergod måde at guide på og en stemme der bare er fantastisk til det! Går fra hver time helt opfyldt af ro og velvære – kan kun anbefales 

Terese Borbye

 

***

Læs mere om Mindful Yoga, om mig og om min lille biz her:

http://www.mindfulcoaching.biz/mindful-yoga-aarhus/


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger