1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yin & Restorativ Yoga

Arrangør:Mille Hvidbak. Mindful Yoga Aarhus
Placering:Aarhus C
Fra:13/8/2020 kl. 19:00
Til:13/8/2020 kl. 20:30
EVENT ER AFHOLDT
Antal visninger:1844

Har du lyst til, at jeg taler til dine sanser, guider din opmærksomhed ned i din krop og hjælper dig til at lande dybt i dig selv?

Vil du praktisere 100% præstations-fri yoga, der forbinder dig med din sjæl og  får dig til at mærke, at du er præcis, som du skal være?

 

🌸Yin Yoga er en yogastil med en feminin energi, hvor det handler om at give slip og spænde af i blide stræk - og blive der længe nok til at også bindevævet kan give efter.


🌸Restorativ Yoga er for dig, som ønsker at give din krop mulighed for at spænde af ind i sin optimale tilstand. Dybereliggende spændinger og små skavanker er tit tilstande som kroppen selv kan helbrede. Den skal blot have de rigtige omstændigheder til at gøre det. En restorativ Yoga session kan skabe de omstændigheder..

Første gang du er landet i en perfekt tilpasset restorativ yogastilling, kan du ikke undgå at forbløffes over graden af sweet surrender. Det kan føles som at få indfriet en dyb længsel.

På klasserne tager jeg især afsæt i Terapeutisk Yoga, som jeg har uddannet mig i hos Cheri Clampett, Integral Yoga Studio i New York.

KOM OG VÆR MED
Torsdage kl. 19.00-20.30

TILMELD PÅ 29722887
16 klasser af 90 min. for 1900 kr.

KH/CAMILLA



PS. Læs udtalelser fra nogle af mine dejlige gæster:

 

“Yin Yoga hos Camilla er det mest kærlige og nænsomme, du kan gøre for dig selv! For mig har det virket afstressende og følelsesmæssigt og fysisk forløsende samt medført en forbedret søvn. Undervisningen tilpasses den enkelte deltagers forudsætninger og behov og man føler sig set og særlig, idet holdet har få deltagere og atmosfæren er nærværende “

Lone

 

“Jeg har gået til yin yoga hos Camilla gennem flere sæsoner.
Mit sind, mit hjerte og min krop slapper af, smelter sammen til en helhed og alt i mig falder til ro, når jeg lader mig guide af Camillas blide stemme. Der er så mange feminine kvaliteter i timerne: æstetik, nærvær, ro, forbundethed, følelser og stemning. Jeg nyder at komme til timerne, og når jeg rejser mig igen er det med dybe gab af velvære og ro i mit nervesystem. Jeg oplever at finde ro og dyb kontakt til mig selv på Camillas timer. Varm anbefaling fra mig ”

Ellen

 

“Ovenpå en lang og travl arbejdsdag, er Camillas nærvær og ro, lige hvad man har brug for. Camillas udstråling er mindful og der er ingen tvivl om at hun lever det, hun også underviser i. Camillas undervisning er både professionel og personlig. Jeg føler mig både tryg og set hele vejen igennem. Med Camilla som underviser, finder man hurtigt ud af at man er præcis, som man skal være og at man kan ikke gøre noget forkert. Det er befriende at Camilla skaber et rum hvor man ikke skal leve op til en masse, men bare give sig hen og nyde at både krop og sind bliver stærkere.”

Lise

 

“Der er én gang i løbet af ugen, hvor det hele kun handler om mig og mit indre. Om vejrtrækning, velværd, mildhed og nærvær. Det er den roligste halvanden time i min ellers travle uge, og mit hjerte, sind og krop er meget taknemmelig for Camillas yin yoga og hendes blide, omsorgsfulde guidning. Det er den bedste selvforkælelse, som fylder mig op med energi, balance, styrke og sjælero”

Sille

 

“Camilla har hjerterum, nærvær og dygtighed til at rumme os alle. For én som mig, der ikke rigtig har følt mig tryg ved at dyrke yoga før, betyder dette, at jeg tør give mig hen, kaste mig ud i det, bede om hjælp, når det er nødvendigt. Og dermed få det allerbedste ud af det. Jeg kan for eksempel mærke, at Camillas yin giver mig en større kropsbevidsthed og at jeg bliver mere opmærksom på blandt andet velvære, åndedræt og ro i hverdagen. Det er ret fantastisk!”

Maria

 

“At jeg fandt yin og Restorativ Yoga er noget af det bedste der er sket for mig i lang tid. Det er ren luksus for sjælen. Camilla formår at få mig til, at bede om hjælp, hvilket ikke er noget jeg normalt gør. At jeg mærker mig selv og at jeg oven i købet respekterer det jeg mærker. Så tak for dig Camilla ”

Rikke

 

“Det sidste år har dette været ugens højdepunkt for mig og jeg er helt afhængig af de lange blide stræk og Camillas kyndige vejledning”

Sidsel

 

“Vil du prioritere ro, nærvær og afspænding? Så tag med på Camillas skønne yin-yoga hold, hvor du er garanteret det hele + en helt fantastisk yogalærer”

Terese

 

“At gå til Camillas yin og restorativ yoga er en helt fantastisk måde at give sig selv kærlighed og omsorg på. Med Camillas milde og hjertevarme stemme og væsen guides du nænsomt og blidt og hver får den støtte, der er behov for. Camilla ér en super skøn yogainstruktør og dejlig person”

Anne Marie

 

” Wauw!  Det var en overvældende og helt igennem dejlig oplevelse. Tak for den smukke gave Camilla, som har efterladt min krop, mit hjerte og mit sind i en rolig, dejlig og forløsende tilstand. Befriende, at kunne slippe de spændinger, der har fastlåst min krop, igen kunne trække vejret ubesværet og slippe noget af smerten dybt i mit hjerte.”

Mariann

 

 

***

Læs mere om Yin & Restorativ, om mig og om min lille biz her:

http://www.mindfulcoaching.biz/mindful-yoga-aarhus/restorativ-yoga-gruppeforlob/


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger