Leveringstid: 1-3 hverdage
GRATIS fragt & retur på tøj
BILLIG fragt på alt udstyr
60 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Sommer Yoga Retreat i Malaga

Arrangør:Holistisk Yoga V/Caroline Bjerregaard
Placering:Malaga
Fra:4/6/2020 kl. 18:00
Til:9/6/2020 kl. 16:00
Antal visninger:179
Yoga retreat for dig, kære kvinde, som ønsker at give dig selv en kæmpe omgang kærlig forkælelse, som trænger til at "trække stikket", og som ønsker at fordybe dig i yogaens skønne univers.

Det her retreat er noget ganske særligt og jeg er utroligt beæret over igen, for 3.år i træk, at have muligheden for at invitere dig med på denne vidunderlige rejse - ned i Malagas smukke bjerge og dybt ind i dig selv.

Rammerne er billedskønne, og du vil i 5 dage indånde den rene bjergluft, give slip på spændinger, bade i hotellets lille hyggelige pool, vandre i bjergene og mærke naturen krybe ind i dig.
Du vil lave 2 gange daglig yoga med fokus på at give slip, blive bragt i tilstande af dyb ro, hvor du for første gang i måske lang tid, virkelig slapper helt af...... Retreatet handler i bund og grund om dig. Dig og ro. Dig og velvære. Dig og hygge. Dig i stilhed. Dig og lækker mad. Dig og naturen. Dig og en god bog ved poolen. Dig og gode grin.

Programmet er planlagt så du både får god tid til dig selv, men også hver dag får 2 x skøn yoga (hvor alle kan være med, også nybegyndere), dybe afspændinger og meditationer, sund og (meget lækker) semi-vegetarisk mad, rolig hygge med skønne kvinder, en periode med dyb stilhed, mulighed for at nyde den helt igennem betagende bjergnatur, og mærke stilheden og roen i dig.

Retreatets tema bliver at genfinde den ro som vi alle går rundt med inde i maven, men som kan være svær at finde ind til i hverdagens trummerum og gøremål.
For at du bedre kan komme ind og "mærke" dig selv, vil du fra lørdag aften (sengetid) til mandag morgen være i stilhed. Stilhed er et stærkt redskab til at vende dit fokus indad, og en kær chance for at få lidt ro i hovedet. Du vil måske blive overrasket over hvor givende denne stilhed vil være for dig.

Min yogastil kalder jeg for "Holistisk Yoga", og det er Hatha og yin yoga i en blid kombination. Vi arbejder både stående, siddende og liggende, og alle stillinger kan udføres af selv nybegyndere. Det er på ingen måde krævet af dig at du kan slå knude på dig selv. Du skal ikke lave hverken vinyasa eller poweryoga. Hatha yogaens og Yin Yogaens helt simple stillinger har så utroligt meget at byde på, og programmet vil være groundende med stort fokus på det dybe åndedræt, for her har vi i sandhed nøglen til dit indre. Her i bjergenes dybe ro, slipper vi alt der hedder konkurrence og præstation. Vi arbejder med åndedrætsteknikker, som beroliger nervesystemet, og hver yogasession afsluttes med en dyb afspænding.
Vi laver både yoga indendørs i den lille hyggelige shala, og udendørs på græsplænen. Derudover skal vi selvfølgelig også en tur på bjerget og lave yoga og meditere til solopgangen.

I din egentid vil der være rig mulighed for skønne vandreture i den smukke bjergnatur eller måske ned til den lille billedskønne landsby i dalen. Du kan også booke en skøn massage, dase ved poolen, meditere i haven… mulighederne er mange og du bestemmer helt selv.

Programmet for retreatet vil være a la nedenstående (dog med forbehold for små ændringer):

TORSDAG:
Du er velkommen på hotellet fra kl. 14 - hvor du kan nyde poolen, naturen og de skønne omgivelser på egen hånd.
Følger du mine anbefalinger for fly med Norwegian fra Aalborg eller København (mere om transport længere nede i teksten), vil du ankomme til Malaga lufthavn omkring midnat og vil blive afhentet af hotellets chauffør og ankomme på hotellet ca. 01.00 (1 times kørsel). Her vil der vente dig en dejlig seng og en lille let anretning, så du ikke går sulten under dynen.

FREDAG:
Da vi ankom sent - vil vi denne dag sove lidt længere.
09.30 - 10.30: Morgenmad
10.30 - 12.45: Opening circle - velkomst og yinyoga
12.45 - 16.30: Egentid*
16.30 - 18.30: Holistisk Yoga
19.45 - 21.15: Hyggelig 3-retters middag
21.40 –22.00: Aftenmeditation

LØRDAG:
07.00 - 09.00: Holistisk yoga
09.00 - 10.30: Morgenmad
10.30 - 12.00: Filosofi Workshop i haven
12.00 - 16.30: Egentid*
16.30 - 18.30: Yin Yoga
19.45 - 21.15: Hyggelig 3-retters middag
21.40 – 22.00: Aftenmeditation - stilhed begynder

SØNDAG:
07.30 - 09.00: Holistisk yoga i stilhed
09.00 - 10.30: Morgenmad i stilhed
10.30 - 11.30: Yoga Nidra - dyb afspænding
11.30 - 16.30: Egentid* i stilhed
16.30 - 18.00: Yin Yoga i stilhed
19.45 - 21.15: 3-retters middag – sammen eller hver for sig i stilhed
21.40 – 22.00: Aftenmeditation

MANDAG:
07.15 – 09.00: Bjergyoga og bjergmeditation til solopgangen – stilhed afbrydes
09.00 – 11.00: Morgenmad og egentid
11.00 – 17.00: Egentid*
17.00 - 19.00: Yin Yoga
19.45 - 21.15: Hyggelig 3-retters middag
21.40 – 22.00: Udendørs stjernemeditation

TIRSDAG:
07.30 - 09.15: Holistisk Yoga
09.15 - 11.00: Morgenmad og egentid
11.30 - 12.15: Closing circle
12.45: Afgang – du får en lille madpakke med i bussen


* Egentid: Denne tid er din helt egen og du vælger selv om du vil bruge den på at dase ved poolen, vandre i bjergene, meditere i naturen, booke en massage, spille kort med din veninde, sove i græsset eller noget helt andet.

DIN UNDERVISER:
Mit navn er Caroline Bjerregaard Falberg. Jeg er 41 år, gift og mor til 2 skønne børn på 12 og 14 år. Yogaen er for mig ikke kun nogle fysiske stillinger - jeg lever yoga og har gjort det siden før jeg vidste hvad yoga egentlig er. Ydmyghed, blidhed, godhed og at leve ud fra hjertet er min måde at anskue livet på. Jeg driver mit eget yogastudio "Holistisk Yoga" i Frederikshavn, hvor jeg ugentligt underviser ca. 100 skønne sjæle i min yogastil, som er en blid blanding af Hatha og Yin yoga.
Jeg er uddannet af fantastiske indiske læremestre i Indien og min store passion er yoga-filosofien, som jeg slet ikke kan lade være med at bringe med ind i min undervisning.
For mig er Yoga ikke en sport, men en livsstil.

HVEM KAN DELTAGE:
Alle kvinder +18 år, som kan deltage i en normal yogatime. Min yoga er for alle. Har du helbredsmæssige skavanker/sygdomme, meget gerne lad mig det vide i din tilmeldingsmail.

HOTELLET:
Det hyggelige hotel ligger et par kilometer oppe i bjergene over Tolox. Når vi har rundet det sidste hårnålesving, kan vi se vores hotel, der ligger som en oase lige der midt i naturen mellem bjergene. Væk fra den daglige travlhed mærker du her en ro sammen med en ubeskrivelig smuk natur og udsigt over bjergene. Her fornemmes en duft af harpiks og rosmarin – og de mest vidunderlige solopgange, hvis du altså står tidligt op. De lokale kalder stedet ” Balkonen i bjergene, hvor stilheden bor”.
Hotellet blev bygget af de nuværende ejere. Huset var forladt og lå i ruiner, men med al fokus på lokal atmosfære og materialer, den mauriske historie og det naturlige miljø, blev huset genopbygget og står nu der- lige midt i bjergene.
Ejerne driver selv hotellet og her er det vigtigt, du føler dig som en gæst i deres eget hjem – og du kan mærke det – atmosfæren er afslappet og maden er en kulinarisk oplevelse, sundt, og for det meste består den af lokale råvarer og vin fra området. Stedet her føles som varm omsorg, stille opmærksomhed, så du kan føle dig afslappet.

VÆRELSER og PRISER:
Rejs med din veninde, søster eller kollega og spar penge ved at bo 2 personer sammen.
Værelserne er rummelige og komfortable, med hver sin egen karakter.

2 pers. værelse: 5400 kr/person (ex.fly)
1 pers. værelse: 6400 kr/person (ex.fly)

PRISEN INKLUDERER:
5 x overnatning i valgte værelsestype, inkl. sengelinned og håndklæde og daglig rengøring.
Let anretning ved ankomst.
Morgenmad fredag - tirsdag
Let madpakke til afrejsen tirsdag
3 retters lækker aftenmenu fredag - mandag (inkl. 1 glas vin hvis du lyster)
Vand ad libitum.
3 stk økologisk frugt pr. dag

Såfremt du ankommer og afrejser efter anbefalede ruter,( se under transport) er der gratis kørsel til/fra hotellet.

PRISEN INKLUDERER IKKE:
Frokost
Fly
Evt. tilkøb af massage/behandlinger
Evt. tilkøb af guidede vandreture i bjergene på ben eller på hesteryg.

MAD:
Der serveres en sund og nærende semi-vegetarisk kost (dvs. inkl. fisk og skalddyr). Har du specielle ønsker såsom laktosefri/glutenfri/vegansk kost, så venligst lad mig det vide i din tilmeldingsmail. Der vil i så fald komme en beskeden mer'pris på ca. 200 kr for hele opholdet.
Ønsker du frokost kan dette købes i Hotellets dejlige restaurant, hvor prisen vil ligge på. ca 10-20 Euro for en frokostmenu.

PRAKTISK:

DATO:
Afrejse torsdag den 4. Juni 2020
Hjemrejse tirsdag den 9. Juni 2020

SPØRGSMÅL:
Har du spørgsmål omkring selve rejsen, hotellet eller yogaen, så endelig kontakt mig:
caroline@personaleyoga.dk

TILMELDING og BETALING:

Tilmeldingen er "først til mølle".

Depositum ved tilmelding er 2000 kr.
Det resterende beløb betales senest 1. Maj 2020.
(har du behov for en anden betalingsaftale, så kontakt mig)


Du tilmelder dig ved at gøre 2 ting:

1.
Du overfører depositum via mobilepay til: 20575
Eller bankoverførsel til: reg: 5344 Konto: 2634688

I notatfeltet på overførslen angiv "MALAGA SOMMER RETREAT"

2.
Send en mail til caroline@personaleyoga.dk

Angiv ønske for værelsestype, og ønsker du at dele værelse med en veninde som også deltager, oplys dette og hendes navn.
Har du ønske om specialkost, eller har du fysiske skavanker, etc, så angives dette også her.
Du modtager indenfor 48 timer en bekræftelsesmail på din reservation.

Den sidste del af din betaling skal indbetales senest 01.05.2020. Du vil modtage en anmodning om dette pr. mail, et par dage før betalingen forfalder. Ca 1 mor før retreatet vil du modtage velkomstbrev med nyttig information etc.


TRANSPORT:
Jeg anbefaler at du rejser med Norwegian, og rejser du med nedenstående afgange, vil der være gratis transfer mellem lufthavn-hotel. Skal du rejse fra Kastrup lufthavn, findes der ligeledes afgange med Norwegian som matcher nogenlunde med nedenstående tider, så du kan komme med den gratis transfer.


FLY-INFO:
Aalborg - Malaga
Torsdag 4. JUNI 2020 20:00 – 23.40
Drevet af Norwegian Air International

Malaga - Aalborg
Tirsdag 9. JUNI 2020 16.00 – 19:35
Drevet af Norwegian Air International

Vælger du at flyve med andre selskaber/andre afgange, er det selvfølgelig helt OK - men så vil jeg desværre ikke kunne tilbyde gratis transport til/fra hotellet. Det er dog billigt at leje en bil og ønsker du info om andre transfermuligheder til/fra hotellet, så sig endelig til.

REJSEFORSIKRING:
Jeg er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3166, hvilket betyder at du er dækket såfremt der forekommer aflysning fra hotellet. Tjek gerne med dit eget forsikringsselskab vedr. afbestillingsforsikring og/eller rejseforsikring, som dækker dig såfremt du bliver syg eller andet.
Du vil til enhver tid kunne overdrage din plads til en anden, såfremt du blot gør mig opmærksom på dette.
Måtte det uventede ske at retreatet aflyses af arrangøren, vil du selvfølgelig få dit fulde indbetalte beløb refunderet.


Jeg glæder mig utroligt meget til at byde dig velkommen på dette vidunderlige retreat, hvor den enestående natur og jeg, vil gøre ALT for at du kommer hjem med en oplevelse for livet og ikke mindst en dyb ro i krop, sind og sjæl.

NAMASTÈ og alt det bedste for dig
Caroline Bjerregaard Falberg
Tlf 22660066
Certificeret Yogalærer, Yoga Alliance

OBS:
Samme retreat tilbydes også:

10-15 september 2020 (udsolgt)
17-22 september 2020 (ledige pladser - se opslag)

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger