1-3 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95

Yogaretreat Smidstrup Strand - blid yoga

Arrangør:Yoga Amager
Placering:Smidstrup Strand
Fra:25/4/2026 kl. 10:00
Til:26/4/2026 kl. 11:00
Antal visninger:43

Yogaretreat til Smidstrup Strand Refugium 

I foråret 2026 kan du komme med til vidunderlige Smidstrup Strand Refugium en halv weekend med en enkelt overnatning fra lørdag til søndag.

Her er der fokus på de helt blide yogaformer – blid yoga, restorativ yoga og yoga nidra. Du møder hverken hundestræk, svedige flows eller akrobatiske yogastilling, men kun helt blid og nænsom yoga.

Så har du fysiske udfordringer eller brug for en helt blid yogaweekend, så er dette retreat noget for dig. 

Her får du:

- Yoga med havudsigt
- Lang gåtur langs vandet
- Lækker mad
- Overnatning i enkeltværelse med eget bad/toilet
- Ro og fred

Vi tilbringer weekenden i det smukke og gamle Refugium fra1920, som vi har for os selv.Refugiet er helt ideelt med sin beliggenhed på en naturgrund med udsigt over Kattegat tilbagetrukket fra byens larm og tempo og alligevel kun ca. 1 times kørsel fra København.

Vi bor alle sammen på enkeltværelser med eget bad og toilet, så du kan slappe af, sove godt og føle dig tilpas.
Yogaen finder sted i den smukke sal “Udsigten” med panoramaudsigt til hav og himmel.
Måltiderne serveres i den fine gamle strandvilla “Stenhuset”
Refugiet ligger helt ned til stranden, hvorfra vi både kan bade, gå tur og finde ro for en stund.

DET PRAKTISKE

Tid og sted
Den 25.-26. april 2026.Vi skal tilbringe weekenden i den skønne strandvilla på Refugium Smidstrup Strand, Sognevej 15, 3250 Gilleleje. Det tager ca. 1 time at komme dertil fra København. Vi mødes lørdag formiddag kl.10 og slutter søndag ca. kl. 11 .

Målgruppe
Alle kan deltage uanset alder og erfaring med yoga - også dig der har skavanker og fysiske begrænsninger. Programmet tilpasses efter deltagerne, der melder sig. Jeg er optaget af, at det skal være en god oplevelse at deltage, så er du i tvivl, om det er noget for dig, så kontakt mig endelig. 

Yogaen
Der vil være mellem 4-5 yogaklasser i løbet af weekenden. Du møder kun helt blid yoga, restorativ yoga og yoga nidra. 

Værelser
Vi indkvarteres alle i enkeltværelser med eget bad og toilet. Værelserne er lyse, enkelt indrettet, har udsigt til naturen og egen indgang via overdækket gangareal. Hvert værelse har en mindre terrasse med en kurvestol.

Transport
Transport er ikke inkluderet i prisen. Men jeg vil gerne stå for at koordinere samkørsel i det omfang, det er muligt. Så skriv gerne om du kører i bil og kan have nogle med/eller ønsker en kørelejlighed.

Pris
3599 kr. inklusiv yoga, mad og indkvartering i enkeltværelse med eget bad og toilet.

Depositum
2000 kr. betales ved tilmelding. Restbeløb betales senest to måneder før afrejse. Kan deles i to rater.Transport til og fra Smidstrup er ikke inkluderet.

Betingelser
Afmelding: Fortryder du din tilmelding senest 2 måneder før (25. februar 2026) refunderes alt undtagen dit depositum. Fortryder du senere end dette, skal det fulde beløb betales og pengene refundere ikke.Du kan læse alle betingelserne under handelsbetingelser

Tilmelding
Tilmelding sker ved betaling af depositum her

Har du spørgsmål, så kontakt mig på info@yoga-amager.dk 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger