Yogaferie til Kap Verde i anledning af Spies’ 70 års jubilæum
| Arrangør: | Papes yoga & Spies |
| Placering: | Oasis Salinas Sea, Santa Maria |
| Fra: | 14/4/2026 kl. 10:00 |
| Til: | 21/4/2026 kl. 02:00 |
| Antal visninger: | 12 |

Trænger du til at lade op, dyrke yoga og gøre noget godt for dig selv – på dine egne præmisser? Så er denne yogaferie måske lige det, du har brug for.
I solen på Kap Verde og til lyden af det blå havs brusen, kan du fordybe dig i yogaen og nyde en uges opladende ferie i godt selskab –
du vil mærke en positiv forandring i både krop og sind.
Vi skaber plads til både bevægelse og fordybelse med to daglige yogasessioner med havudsigt.
Hver morgen før morgenmaden starter vi dagen med blid og dyb Yin yoga – afsluttet med afspænding, meditation eller Yoga Nidra. Om eftermiddagen, inden aftensmaden, undervises der i Hatha yoga, åndedrætsøvelser og afspænding.
Om morgenen foregår yogaen på en overdækket terrasse på stranden. Om eftermiddagen rykker vi ind på græsset i hotellets forhave.
Jeg hedder Charlotte Pape og er uddannet på Dansk Yogas to-årige, 800-timers uddannelse i 2005 og har efterfølgende suppleret med flere efteruddannelser, blandt andet Yin yoga, Aerial yoga, hormonyoga og KAY børneyoga. Jeg har mange års erfaring med eget yogastudio og har i over 20 år undervist på både ugentlige hold, weekendophold og yogaferier. Jeg har desuden haft et fast samarbejde med Spies gennem flere år.
Undervisningen er alsidig og uformel, præget af god energi, kombineret med både power og omsorg. Uanset hvilket niveau du har, kan du deltage. Der er hjælpemidler og assistance i yogastillingerne, så alle kan være med.
Nyd resten af dagen på dine egne præmisser. Slap af på stranden, svøm en tur i det klare blå hav, læs en god bog eller gå en tur langs stranden og se på hverdagslivet på molen, hvor de lokale fiskere fanger tun.
Hotellet har flere forskellige restauranter. Du kan tilkøbe all inclusive hjemmefra, og spise på 3 forskellige a la carte restauranter i løbet af ugen. De øvrige dage spiser man i buffet-restauranten. Men kan også vælge at spise på hotellet enkelte aftener og ellers gå ud og nyde de lokale restauranter.
Om fredagen byder Spies på en dejlig jubilæumsmiddag på en god restaurant i byen. Her skal vi fejre 70 året for Spies Rejser og nyde en god middag og godt selskab.
Hotel Oasis Salinas Sea har en af Sals bedste beliggenheder lige ved den fine Santa Maria-strand og blot en kort gåtur fra hovedgadens restauranter, barer og småbutikker. Mellem hotellet og stranden løber strandpromenaden, som fører dig direkte ind til centrum af Santa Maria. Oasis Salinas Sea tilbyder lyse værelser og suiter, og i dagtimerne kan du slikke sol og bade i poolen eller havet. På stranden nedenfor hotellet er både liggestole og parasoller gratis, her finder du også hotellets kombinerede restaurant og strandbar.
Prisen er 8.395,- pr. person i delt dobbeltværelse.
Hvad indgår i rejsens pris?
☀️Fly med Sunclass Airlines
☀️15 kg bagage og 5 kg håndbagage
☀️Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
☀️Hotelophold
☀️Morgenmad
☀️Yogaundervisning
☀️Jubilæumsmiddag
Valgfrie tillæg;
Bo alene i værelset fra: 10.853,-
All Inclusive: 1.920,-
➡️ 14/4 afrejse AAL kl. 10.00
ankomst SID kl. 14.00
⬅️ 21/4 afrejse SID kl. 16.25
ankomst AAL kl. 02.05
Husk at medbringe en yogamåtte, to klodser og et bælte med på mindst 2,5 m.
Læs mere og bestil rejsen her; http://www.spies.dk/sport/traeningsrejse-yoga-charlotte-pape-14april-2026
- Events & Workshops
• Yogaferie Caribien: Yoga, mindfulness, p...
13/11/2025
• UDSOLGT - Yogaretreat på Åkulla Resort S...
13/11/2025
• Yoga-retreat (Efterårs-yoga) - weekend m...
14/11/2025
• Slap af og lad op med Ayurveda, Yoga og ...
14/11/2025
• Weekend med hatha, Iyengar, yin og strej...
14/11/2025
• Energiens kilde Weekendkursus
14/11/2025
• Yogaweekend 14-16/11 - Limfjordsudsigt -...
14/11/2025
15/11/2025
-
Se alle events & workshops
Gratis E-bøger
1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
90 dages fuld returret
Kundeservice 72 28 95 95







