1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
Jul 2024: Byt til 24/3 2025
Kundeservice 72 28 95 95

Et lys i novembers mørke - Yoga retreat på Kirsebærgården i Odsherred | 22. - 24. november 2024

Arrangør:MUNONNE - TimeToChange ved Christina Theilgaard​
Placering:Odsherred
Fra:22/11/2024 kl. 14:30
Til:24/11/2024 kl. 11:30
Antal visninger:214

 

Denne weekend vil du opleve den magiske kombination af 3 forskellige yogaformer, som sammen styrker din krop og nærer dit nervesystem.
 
Yinpower®️ yoga er yinyoga med mere saft og kraft, som skaber plads og bedre mobilitet i din krop og i dit sind.
 
Med den restorative yoga og yoga nidra kommer du yderligere ned i gear, da begge yogaformer lader din krop slappe af og giver ro til dit nervesystem.
 
Men man kan ikke sige yoga uden også at sige vejrtrækning. Vi starter derfor weekenden med en workshop med vejrtrækningsspecialisten Lotte Maggie Mogensen. Her vil du blive introduceret for ”Træk vejret på naturlig vis”, hvor du træner vejrtrækningsøvelser, som optimerer funktionen af din vejrtrækning, og hvor du på egen krop kan mærke, hvad en bedre og mere bevidst vejrtrækning gør for din krop og dit sind.

Vi arbejder naturligvis mere med vejrtrækningen resten af weekenden og øver nogle af de teknikker, som Lotte viser os. Du får ligeledes et program med dig hjem, så du selv kan fortsætte derhjemme.
 
Selv om yogaen giver ro, har din krop og hjerne også brug for tid til at restituere og fordøje effekten af yogaen og vejrtrækningsøvelserne. Derfor vil der også være tid til restitution, f.eks. i form af en gå-tur i den smukke natur som omgiver Kirsebærgården, at fordybe dig i en god bog eller inspirerende snak med de andre deltagere.

Kirsebærgården har også et udendørs vildmarksbad og sauna, som kan give kroppen varme og afslappede muskler i det kølige efterår.

Yogaundervisningen:
Christina underviser i Yinpower ®️, som er den lidt mere powerfulde udgave af yinyoga.
Yinpower ®️ er yinyoga med mere saft og kraft.
Yinpower ®️ skaber mere plads, bevægelighed og mobilitet især i fødder, ankler og hofter, og med Yinpower ®️ vil du opleve at få en bedre søvn, mere overskud og mere ro.
Yinpower ®️ og yinyoga er begge baseret på det taoistiske koncept om yin og yang, som er modsætninger og komplementære principper i naturen. Yin er bl.a. ro, stabilitet og stilhed, mens Yang er bevægelse og aktivitet. Sammen skaber de en perfekt balance, som mange af os desværre mangler i vores hverdag, hvor Yang fylder meget.
Yinpower ®️ går dybt ind i kroppen og på bedste vis arbejder den både med krop og sind. Stillingerne er simple, da de udføres liggende eller siddende, og samtidig udfordrende, da de holdes i længere tid (mellem 3-7 minutter)
 
Restorativ yoga er en meget blid og healende yogaform, som skaber ro og balance i nervesystemet, og som også har en positiv effekt på blodtryk og muskelspændinger. Du er meget lang tid (ofte mellem 10 go 20 minutter) i stillingerne, og dette giver nervesystemet og resten af kroppen mulighed for at slappe helt af. Her handler det ikke om at skulle præstere eller nå noget som helst. Du skal bare være.

Restorativ yoga er langsom og rolig med liggende stillinger, hvor kroppen er støttet med puder, tæpper, blokke og yogapøller, så den kan give helt slip. Yogaen kan tilpasses alle kroppe.

Yoga Nidra betyder yogisk søvn. Det er en ældgammel teknik, hvor du guides ind i en tilstand af bevidst afslapning.

Yoga Nidra er mere end blot en dyb afspænding. Yoga Nidra bringer dig i en søvnlignende tilstand, hvor du dog ikke sover, men dine sanser, dit intellekt og sind slapper så meget af, at du får søvnens gavnede effekt på krop og sind. Du giver for en tid slip på begreberne tid, rum og fornuft, og når dette sker reduceres hjerneaktiviteten, og kroppen går i en healende tilstand. Det siges faktisk, at en times Yoga Nidra kan give den samme effekt som 4 timers almindelig søvn.
 
Dit yoga retreat starter med en workshop, hvor du over 3 timer lærer at optimere funktionen af din vejrtrækning, gennem bevidst brug af forskellige vejrtrækningsøvelser og teknikker.

Vejrtrækningssystemet består af flere forskellige dele. Trin for trin går du gennem følgende:

  • lære at åbne og bruge næsens potentiale ved at aktivere kroppens biokemi og hvad dette kan bidrage med i vejrtrækningen, nervesystemet og kroppens evne til at bevæge sig
  • aktivere tungens position og skabe fri luftvej for at fremme afslapning og fordøjelsesprocesser.
  • korrigere til rette kropsholdning og forbedre iltningen til muskler, bindevæv, organer hjerte og hjerne
  • arbejde grundigt med diafragma, der er din primære vejrtrækningsmuskel, der skal kunne bevæge sig 360 grader rundt og aktiverer kroppens biomekanik. Når du arbejder med diafragma, kan du ikke undgå at påvirke og arbejde med psoas, der er din store hoftbøjer og forbinder over- og underkrop med hinanden, der medvirkende til at du kan gå, løbe og cykle.
  • øge kvaliteten af vagus nerven, der er driftsdirektør for det parasympatiske nervesystem.
  • lære at aktivere bækkenbunden til fremme for muskelkontrol, styrke, bevægelse og vitalitet. Når du mestrer ovenstående, har du kontakt til din vejrtrækning.

    *******************************************************
    ** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING *** *******************************************************













     

Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger