1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
Jul 2024: Byt til 24/3 2025
Kundeservice 72 28 95 95

Weekend Retreat med Yoga og Meditation på Møn | 10. - 12. januar 2025

Arrangør:MUNONNE - Anahata Yoga Center ved Camilla og Kåre Netterstrøm
Placering:
Fra:10/1/2025 kl. 15:00
Til:12/1/2025 kl. 14:00
Antal visninger:127

Skab energi og overblik efter en fordybende og opløftende weekend med yoga, afspænding, åndedrætsøvelser, meditation, kirtan, chants, lækker vegetarisk mad og sauna ved havet.

Anahata Yoga Retreat Center er skabt til dig som ønsker en skøn ramme og kompentente lærere, der på bedste vis understøtter en transformerende og harmonisk proces. Det skaber fred, velvære og en dyb indre glæde.

Dette retreat er hovedsageligt baseret på praktiske øvelser og vejledning - og en direkte oplevelse af de dybere aspekter af yoga og meditation. Det praktiske vil undervejs blive krydret med kortere teoretiske oplæg, der sætter yogaen i perspektiv.

Den kropslige yoga og åndedrætsøvelser (pranayama)
Yogaen er klassisk Hatha med et vekslende flow af rolige og dynamiske øvelser, spændingsfrigørende stillinger, træning af bækkenbund, koncentration, chakras, solhilsen og de klassiske stillinger m.m. Du lærer også nogle simple og effektive åndedrætsøvelser som på en blid måde skaber balance i kroppen og sindet. Når du bliver bevidst om åndedrættet og begynder at arbejde med det, har du nøglen til at fjerne spændinger og blokeringer i kroppen og energisystemet.

​Åndedrættet er porten ind til det autonome nervesystem og gennem kontrol af åndedrættet får du kontakt med et dybere niveau i dig selv og kan bl.a. regulere pulsen, blodtrykket, fordøjelsen og stofskiftet. Depression og lav energi, som skyldes spændinger i det ubevidste, kan skrælles af lag for lag. I hvilepauserne mellem øvelserne falder krop og åndedræt til ro og øvelserne integreres. Alle kan være med, du arbejde ud fra hvor du er.
 
Meditation
I kombination med hatha yoga, yoga nidra og kirtan kan meditation blive en nærmest ubesværet oplevelse. Under kurset veksler vi mellem lette dynamiske meditationer med åndedræt og visualisering, og mere enkelte opmærksomhedsbaserede meditationer. Alle former for meditation har til formål at berolige kroppen og sindet, så du kan opleve din naturlige tilstand af indre balance, fred og klarhed. Denne hvilen i dig selv, kontakten med dit inderste væsen kan hjælpe dig med at møde livet og andre mennesker med mere nærvær og kærlighed.

Alle kan finde glæde ved meditation, men ofte står vores forventninger og vaner i vejen. På dette retreat vil du finde glæde ved igen og igen at vende tilbage til stilheden og kærligheden i dig selv.

Yoga Nidra afspænding
På dette retreat vil der blive lagt stor vægt på dybdeafspændingen yoga nidra - en vidunderlig metode fra yogatraditionen. Yoga nidra betyder yogisk søvn, en form for vågen søvn - en teknik der ikke kræver andet end at du ligger stille på ryggen og lytter til lærerens instruktioner. Her bliver du systematisk ledt igennem forskellige oplevelser af kroppen, åndedættet, sindet, energi, chakra og bevidsthed, der lander dig i en dyb tilstand af hvile og ubesværet væren. Du vil komme ud af afspændingen med en oplevelse af dybfølt harmoni og fornyet energi

Kirtan og Chants
I de sidste årtier har der, også i Danmark, været en stigende interesse for at synge Kirtan og Bhajan, en spirituel musiktradition fra Indien, hvor man gentager mantras, typisk med en forholdsvis simpel melodi og med masser af plads til improvisation og variation, både i rytme, dynamik og melodi. Vi synger kirtans om aftenen og chanter mantras mere meditativt som en del af meditationsundervisningen.
 
Retreat: et møde med dig selv
Vi ønsker alle at møde livet og vores nærmeste med mere nærvær og kærlighed. At være på retreat er en mulighed for at kigge indad, at møde din krop og dit sind med den accept og kærlighed du ønsker i dine relationer. Yogatraditionens metoder gør denne rejse til en god og harmonisk oplevelse som i sidste ende bringer dig i kontakt med hvem du er: et lys, en sjæl, en ubetinget kærlighed som altid stråler. Rejsen og målet bliver et og samme.

Vores erfaring er at alle tager herfra søndag eftermiddag, med en ny inspiration, klarhed og fred. Klar til at møde livet og relationerne derhjemme med et nyt perspektiv.

*******************************************************
** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
*******************************************************















 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger