1-2 dages levering
Gratis fragt & retur på yogatøj
Stort udvalg til yoga & fitness
Jul 2024: Byt til 24/3 2025
Kundeservice 72 28 95 95

Healing og Yin yoga for krop, sind og ånd i Atlasbjergene, Marokko | 22. - 28. marts 2025

Arrangør:MUNONNE - Indre Ro ved Helene Lysekilde og Bering Rejser
Placering:
Fra:22/3/2025 kl. 07:00
Til:28/3/2025 kl. 19:00
Antal visninger:90

På dette retreat er der lagt op til fordybelse, forløsning og nye indsigter. I vores daglige undervisning dykker vi ind i Yin yoga land og dyb healing. Healingsprocessen understøttes af Atlas Kasbah, et øko-slot eller måske nærmere en slotsagtig berber-borg i eventyrlige 1001 nats omgivelser med unikke spafaciliteter. Her kan vi læne os tilbage, blive forkælet og nyde processen.
 
Vi har adgang til skønne udendørs og indendørs yogafaciliter, en dejlig saltvandspool og hammam (spaområde). Maden er nærende og understøtter processen. 
 
Rejsen ledes af Helene Lysekilde, erfaren yogalærer og terapeut, der vil tage imod dig, så du kan være helt tryg i processen.
 
Atlas Kasbah ligger i det sydlige Marokko ved foden af Atlasbjergene i den ældgamle UNESCO Argan urskov og biosfære. Vi bliver således favnet af moder jord, som giver os plads til fordybelse og ro med masser af frisk luft.

Maden (fuldpension) er vegetarisk og tilberedes af lokale råvarer med grøntsager og urter fra stedets store økologiske have. Vi befinder os langt fra storbyens larm – og alligevel er der kun ca. 20 minutter til by, strand og lufthavn med direkte fly til Danmark.

Healing for krop, sind og ånd
Den overordnede ramme for rejsen er healing. En proces, som understøttes af vores dybe Yin yoga praksis og øvrige healing: healing-meditation, healende mantra, healing via hypnose mv.
 
Hver dag har et tema, som healingen er bygget op om, fx:

- Jordforbindelse
- Hjertets længsel
- Balance (se mange flere detaljer under ”Yin yoga, healing og fordybelse”).
 

Vi praktiserer stilhed ved vores morgen yoga praksis til efter morgenmaden samt en enkelt dag som led i vores healingproces. 

Morgenens yogaklasse indeholder en lille introduktion til dagens tema og et spørgsmål til dig, du kan fordybe dig i senere i løbet af dagen, hvis du har lyst. Eftermiddagens klasse eller workshop vil være en kombination af Yin yoga og healing-øvelser i tråd med dagens tema.  
Vores Yin yoga og workshops foregår i den smukke yogasal på stedet, ved poolen eller på tagterrasse med udsigt over bjergene.

Atlasbjergene er smukke om foråret med blå himmel og klart lys. Temperaturen kan sammenlignes med en god dansk sommerdag: varmt om dagen og køligt morgen og aften. Så husk en god trøje, sokker mv., så du ikke fryser, før solen står op og går ned.
 
Selvforkælelse for krop, sind og ånd
Trænger du til endnu mere selvforkælelse, kan du booke tid i hammen eller til massage (se mere i fold ud boksene under massage). Dagene nyder vi ved poolen, med en god bog eller i stilhed i en af stedets mange hyggekroge eller på en vandretur på en af naturstierne i urskoven omkring borgen.
Her er der både plads til at trække sig og at gå ind i din egen proces – ligesom der er rum til fællesskab og oplevelser i lige præcis det omfang, der passer til dig.

Bliver der for stille for dig, kan du snuppe en taxa ind til Agadir eller stranden (det tager 20 min) – eller deltage i en af de mange spændende aktiviteter, som stedet kan arrangere (vandretur med guide, strandtur, kreative kurser, madlavning og meget mere). Du kan også tage på det lokale marked (Nordafrikas største), hvor du kan købe alt mellem himmel og jord.

*******************************************************
** KLIK HER FOR MERE INFORMATION SAMT TILMELDING ***
*******************************************************















 


Udfyld nedenfor og klik SEND:



Skriv de bogstaver/tal du ser på billedet nedenfor:








FIND YOGA



Se alle yoga steder

Gratis E-bøger